Javel hr. forvaltning

Javel hr. forvaltning
Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
BLOGS Af

"Politikere kommer og går, embedsværket består", som min svigerfar ynder at sige. Han havde et langt og godt arbejdsliv i centraladministrationen.   

Det er jo godt, at magtsystemet i Danmark sikrer, at embedsværkets viden og faglighed står til rådighed, også selvom politikerne kommer og går. Alligevel er praksis ikke så ligetil, se eksempelvis denne forside fra kommunernes landsomdelte nyhedsmagasin.

Det er jo en direkte opfordring til, at politikerne ikke skal lade sig skræmme af topprofessionelle embedsfolk, for selvom sagen synes soleklar, er der koks i maskineriet.

Det er cirka hundrede år siden, at sociologen Max Weber beskrev bureaukratiets ideelle embedsmandstype. Siden er embedskvinder blevet lige så almindelige som embedsmænd, og jobbeskrivelsen er blevet en del mere kompleks for den, som arbejder i en politisk ledet organisation (om nogle er i tvivl om nuancerne i denne praksis, kan de passende konsultere Bo Smith-udvalgets rapport fra 2015).

Et moderne og mere tidssvarende bureaukratisk system kræver et eftertænksomt samspil mellem embedsværk og politikere. Førstnævnte skal kunne sætte sig ind i sidstnævntes visioner, og sidstnævnte skal kunne formulere disse klart og tydeligt for førstnævnte.

Alt er muligt – inden for rammerne

Embedsværket skal strenge sig an for at realisere den politik, som de folkevalgte ønsker. Naturligvis inden for rammerne af de gældende regler og den vedtagne lovgivning.

Hvorfor denne snak om rollefordeling og udfordringer i forvaltning og borgerrepræsentationer?

Jo, det skyldes en dybfølt undren over nylige hændelser i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og dennes udvalg af folkevalgte fra borgerrepræsentationen.

De nylige hændelser vedrører sagsnumre som 2016-0265894 (Carlsberg Byen; Vesterbro, Valby og Frederiksberg), 2016-0211775/lokalplan 554 (Slagtergårdene; Vesterbro), 511661-001 (Astrid Noacks Atelier; Ydre Nørrebro), xxx (Nyhavn 17; Indre By) og VV 711004 (Holckenhus; Indre By).

Sagsnumrene har det tilfælles, at de er – og for de to førstnævntes vedkommende, ulykkeligvis snart: var – et unikt stykke levende kulturarv med betydelig folkelig såvel som faglig bevågenhed.

Når kommunen er tung at danse med

Er Københavns Rådhus virkelig så stor en institution – så tung en krop – at den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver?

Der er en vis logik i, at det politiske område, som vedrører teknik og miljø, i høj grad fokuserer på at skabe boliger til de mange mennesker, som gerne vil bo i København. Lige så vel er der en vis logik i, at det politiske område, som vedrører kultur og fritid, vil strenge sig an for at udvikle og værne om de særlige initiativer, som har kulturhistorisk signifikans og/eller er direkte medvirkende til at gøre København tiltalende for besøgende såvel som for bosatte borgere. Det er trods alt vores hovedstad. Det skal vi ikke skamme os over.

Men man må gerne være flov over, at de ét sted på rådhuset afvikler, og et andet sted på rådhuset udvikler. Det samme.

De, som afvikler, gør det tilsyneladende med den begrundelse, at det er for dyrt at bevare ("hvis vi trækker fredningskortet har ejeren krav på økonomisk kompensation fra kommunekassen – det har vi ikke råd til"). De, som udvikler, foretrækker tilsyneladende skrivebordsinitiaver med besnærende projektbeskrivelser ("lad os finde på noget nyt og spændende – det har vi selvfølgelig råd til").

Så gå dog en tur

Måske de skulle tage hinanden i hånden og gå ud at se på byen. Både de, som arbejder med teknik og miljø, og de, som arbejder med kultur og fritid.

Også embedsværk og politikere burde turde flette fingre, så vi slipper for nyere tids katastrofalt kortsigtede og snævertsynede beslutninger.

Når politik er underholdning, som tv-serien Javel hr. minister (oprindeligt Yes Minister, BBC, 1980-1982), så er det sjovt at se det ske. Men når det er virkelighed, i Kongens København, er der absolut ingen grund til at le.  

Teknik- og Miljøudvalget mødes i dag mandag den 27. august 2018 i de smukke lokaler på rådhuset. Her skal de træffe beslutninger, der kommer til at få betydning for hovedstaden og fremtiden.

Dertil har teknik- og miljøborgmesteren rejst en drøftelsessag om dilemmaet mellem udvikling (boligmasse) og afvikling (levende kulturarv). Det forventes, at forvaltningen efteråret 2018 fremlægger faglige synspunkter desangående.  

I mellemtiden må borgerrepræsentationen kløjs med det nogle gange brogede kor af udtalelser fra instanser som Det Særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen foruden stemmerne fra folkehavet og trykket fra pressen.

Man får håbe, at de folkevalgte husker at holde hovederne kolde og hjerterne varme og agerer som de midlertidige forvaltere, de faktisk er. Tænk langsigtet. Tænk gerne videre end egen valgperiode, for det gælder byens miljø. Ikke bare lige nu. I al fremtid.  

Det er en gyser.

Måske man bare skulle nynne med på denne (desværre!), intet mindre end globalt evigtaktuelle, Peter Belli-sang, "Bliv væk fra vores kvarter".


 

Se flere blogs



Profil