Så vigtig er Bitcoins kurs
I 2014 faldt Bitcoins kurs fra omkring 750 dollars til 300 dollars. Nogle vil sige, at det viser, at Bitcoin blot er en kort dille. Modsat vil nogle i deres forsvar af Bitcoin sige, at det er ligegyldigt, hvad kursen er - for Bitcoins transaktionssystem kører ufortrødent videre uanset kursen.
Ingen af dem rammer plet.
Man må forvente, at noget der er så nyt og anderledes som Bitcoin vil prissættes volatilt af markedet, indtil det bliver mere klart, hvad og hvad det ikke kan bruges til. Det er derfor ikke overraskende, at kursen kan falde - særligt ikke efter en all time high i slutningen af 2013.
Nye aktiver er generelt volatile
På samme måde ved vi også, at nye små aktier er mere volatile end gamle, store aktier. Og da petroleum blev en handelsvare i midten af 1800-tallet oplevede man kraftige prisudsving i årtier, som det kan ses på billedet. Efterhånden fandt markedet dog frem til en mere stabil kurs.
Historiske petroleumspriser. Kilde: Tuur Demeester.
Bitcoins volatilitet faldet
Da jeg læste om Bitcoin for første gang i 2011 oplevede jeg, at kursen på Bitcoin i løbet af få måneder steg fra 0,30 dollar til 30 dollars, og derefter faldt kraftigt igen. Altså udsving i størrelsesordenen 100x.
Kigger man på udsvingene det seneste år har de imidlertid været i størrelsesordenen 5x. Tendensen for Bitcoins volatilitet synes altså at være nedadgående. Det er derfor min forventning, at volatiliten om yderligere 4 år også vil være lavere end i dag. Jeg tror, at Bitcoins volatilitet er en børnesygdom, som vil blive mindre og mindre med tiden efterhånden som Bitcoin bruges af flere og flere og spiller en større og større rolle i økonomien.
Teknologier tager år og årtier om at udvikles og modnes. Internettet har rødder tilbage i 1970’erne, men der gik to årtier, før teknologien blev udbredt blandt mennesker udenfor IT-industrien. Bitcoin er blot 6 år gammelt. På det lange sigt har Bitcoin-kursen været og kan stadig være i en opadgående udvikling.
Kursen betyder noget for betalinger
Men kursen er ikke ligegyldig for Bitcoin som valuta. En højere kurs giver mere likviditet til Bitcoin, hvilket gør det mere attraktivt at sende store beløb i Bitcoin - og det gør det billigere at konvertere mellem Bitcoin og nationale valutaer. En højere kurs gør altså Bitcoin-betalinger mere effektive.
Og betalinger er stadig den største og mest brugte applikation af Bitcoin/blockchain-teknologi. Derfor er kursen ikke ligegyldig.
Men kursen er ikke vigtig for det meste andet
Kursen er til gengæld mindre vigtig for de fleste andre applikationer af Bitcoin-teknologi. Kursen er fx ikke vigtig for at bruge Bitcoin til tinglysning.
Kursen er heller ikke vigtig, hvis Nationalbanken om nogle år beslutter sig for at udstede danske kroner på Bitcoin-netværket, og dermed benytte Bitcoin som verdens mest effektive betalingssystem - uden at benytte Bitcoin som valuta. Kursen er heller ikke vigtig for at bruge Bitcoin-teknologi til sikre elektroniske valg (afprøvet i praksis af en dansk lokalforening) eller decentralisered cloud storage. Faktisk er kursen ikke vigtig for langt de fleste ting, som folk lige nu arbejder på at bruge Bitcoin-teknologi til.
Og på de fleste andre parametre, som Bitcoin kan måles på, går tingene fremad:
-
Antallet af Bitcoin-transaktioner har aldrig været højere med omkring 100.000 per dag.
-
Mere end 335 millioner dollars blev investeret i Bitcoin-virksomheder i 2014, sammenlignet med blot 96 millioner dollars i 2013 - herunder den første investering af en kontinentaleuropæisk fond i vores danske virksomhed Coinify. 2015 lagde desuden ud med 75 millioner dollars til en Bitcoin-virksomhed i investering fra New York Stock Exchange, Spaniens næststørste bank med flere.
-
Volumen i handler mellem Bitcoin og nationale valutaer steg med godt 50% fra 2013 til 2014.
-
Flere virksomheder tager imod Bitcoin-betalinger, heriblandt Hungry.dks 900 danske restauranter (som nu modtager 4-5% af samtlige betalinger i Bitcoin), Dell og Microsoft.
På trods af en lavere kurs står Bitcoin her i starten af 2015 stærkere end nogensinde før.
Af Lasse Birk Olesen, Coinify

- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak