Det aldrende opsving har lidt mere i sig

Henrik Franck
BLOGS Af

Historiens længste opsving i den amerikanske økonomi er en realitet. Her ved indgangen til juli har USA oplevet vækst i 121 måneder i træk. Det store spørgsmål er naturligvis, hvor længe det økonomiske opsving varer ved – hvornår kommer recessionen?

På de finansielle markeder har investorer i den senere tid været nervøse for, at opsvinget lakker imod enden. Det er langt fra første gang i dette langvarige økonomiske opsving, at recessionsfrygten har ramt de finansielle markeder, men heldigvis hidtil har vist sig ubegrundet. 

Det er vigtigt at minde om, at varigheden af et opsving ikke i sig selv siger noget om risikoen for recession. Opsving dør ikke af alderdom, som jeg tidligere har skrevet. Opsving dør oftest, fordi centralbankerne strammer pengepolitikken for meget for at undgå ophedning af økonomien og dermed udløser recession.

Proaktiv pengepolitik

I min optik er centralbankerne dog både blevet bedre til at docere pengepolitikken og mere opmærksomme på, hvordan de finansielle markeder reagerer. Det så vi senest i december 2018, hvor den amerikanske centralbank Fed lagde op til endnu en renteforhøjelse, hvilket resulterede i ganske voldsomme aktiekursfald. Fed ændrede imidlertid retorikken og begyndte at signalere en mere lempelig pengepolitik allerede måneden efter i januar 2019, hvilket er hovedforklaringen på, at aktiemarkederne rettede sig i 1. kvartal.

Set i et lidt længere perspektiv er det i høj grad centralbankernes fortjeneste, at udviklingen i verdensøkonomien siden finanskrisen har været overvejende positiv, og at pengepolitik i dag ikke medfører så store risici som tidligere. Min vurdering er, at der i dag er en væsentlig lavere risiko for, at historien gentager sig og det bliver centralbankerne som kommer til at afspore opsvinget med pengepolitiske opstramninger. 

Ikke nok at tage sig i agt

Vi økonomer er notorisk dårlige til at forudsige recessioner. Det er trist, men sandt. Hvis det var enkelt, ville det jo være bekvemt at være kapitalforvalter.

Recessionen synes ikke at være umiddelbart forestående, men kapitalforvaltere holder nøje øje med nøgletal, og forventningerne er ikke entydigt positive. Vi må være ærlige og sige, at der er en øget risiko for, at vi får en recession inden for 2-3 år, men på kort sigt er der grund til at antage, at den sencykliske fase i opsvinget fortsætter en tid endnu.

Der er mange indikationer på, at vi befinder os i den sencykliske fase af opsvinget. Det har også været medvirkede til bekymringer på de finansielle markeder siden midten af 2018. Meget ser fortsat fornuftigt ud, eksempelvis arbejdsløshedstal, privatforbrug, byggeaktivitet, tilgangen til arbejdsmarkedet og dermed udbuddet af arbejdskraft og lønudviklingen. Men flere af de økonomiske nøgletal indikerer en økonomisk afmatning, og sigtbarheden er ikke lang.

Udfordringen er, at man ikke bare kan tage sig i agt og reagere, så snart indikatorerne ændrer sig. Det er nemlig ofte i senfaser af et opsving, at man historisk set får de største kursgevinster. Dermed er der risiko for, at man går glip af betydelige aktieafkast, hvis man reagerer for tidligt og sælger ud af sine aktier. 

Vadestedet

Handelskonflikten mellem USA og Kina har for eksempel potentiale til at udløse en global recession, hvis det ikke lykkes at lave en god bilateral aftale mellem de stridende parter. Eskalerer handelskonflikten mellem verdens to største økonomier eller spreder den sig og bliver global, kan det forvolde stor skade på den globale vækst, da det uvægerligt vil være til stor gene for den globale handel og dermed reducere virksomhedernes indtjeningsvækst.

Aktiemarkederne vil næppe reagere positivt på den udvikling. Omvendt vil det modsatte og mere positive scenarie, hvor USA og Kina bilægger handelsstriden fjerne en stor knast for den fremtidige globale økonomi. Det vil være en stærk nyhed på aktiemarkedet.

Det er her vi står: Lidt i et vadested, langt henne i et opsving, der har sat rekord – med en handelskrig, det ikke helt er til at blive klog på. Vi blev lidt klogere efter G-20-topmødet i japanske Osaka i weekenden, hvor USA’s præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping mødtes for at diskutere handelskonflikten. Markedet fik den våbenhvile, som på forhånd var ventet, men den store forkromede aftale udeblev igen.

Alt i alt var det dog en god nyhed for aktiemarkedet, der nu kan gå en mere rolig sommer i møde. Havde luften mellem Trump og Xi været iskold og udmeldingerne kølige, ville vi have set en anderledes negativ reaktion.

Nu har aktiemarkedet købt sig lidt tid – og det samme gælder opsvinget, der formentlig trækker endnu længere ud og sætter en rekord, der først bliver overgået om mange, mange år.


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er direktør og partner hos Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.



Få Henriks indlæg
som RSS-feed her