Nogle er allerede ude at tale om, at ny finanskrise er på vej. Det er rigtigt, at man begynder at ane visse faresignaler, men finanskrise er slet ikke det samme som en almindelig recession. Hav is i maven – et opsving dør ikke af alderdom!
Det går ufatteligt godt næsten uanset, hvor man kigger hen. Vi har gang i et synkront globalt opsving, aktiekurserne er høje, indtjeningen i virksomhederne er bundsolide, og opsvinget har i øvrigt stået på i lang tid. Alligevel kan man høre folk tale om, at vi står foran en ny finanskrise.
Det er korrekt, at vi bevæger os ind i en spændende tid på de finansielle markeder. Snakken om en snarlig overophedning og en mulig nedtur er begyndt at sprede sig. Jeg forstår godt synspunktet, fordi faresignalerne er til at få øje på: De globale aktier er højt prissat, fordi investorerne ikke rigtigt har alternativer til aktier, og renterne skal op på et tidspunkt, men jeg tror dog alligevel ikke, at en decideret finanskrise venter lige rundt om hjørnet.
Opsvinget har nu stået på så lang tid – otte år – at der vil være en vis logik i, at en nedtur nærmer sig, men selv om man siger, at økonomiske nedture kommer hvert syvende år, skal man huske, at opsving ikke dør af alderdom.
Økonomer, herunder mig selv, er forundrede over, at USA med sin usædvanligt lave arbejdsløshed på 4,3 pct. ikke oplever inflation af betydning. Samtidig har den igangværende optur i høj grad været næsten forceret igennem af den manipulation af renterne, som vi har set fra centralbankernes side, så renten har været usandsynligt lav i en meget lang periode.
Globalt har centralbankerne opkøbt obligationer for over 12.000 mia. dollars. Operationen er lykkedes, og patienten er rent faktisk overlevet: Vi har et af de længste økonomiske opsving, der er registreret nogensinde. Det 3. længste i USA eksempelvis, og kan det stå på frem til midten af 2019, vil det være det længst målte nogensinde. Det har også medvirket til, at aktierne er steget over 200 pct. siden marts 2009, da bunden blev ramt under finanskrisen.
Det kan kun fortsætte, hvis virksomhedernes indtjening holder kadencen. Prissætningen på aktier er så høj, at der ikke er plads til mange indtjeningsskuffelser i virksomhedernes regnskaber.
Kan det så lade sig gøre? Ja, det kan det godt, men ikke for evigt. Spørger man mig, om aktierne skal op eller ned inden for det næste år, hælder jeg stadig til den optimistiske side og siger op – fordi vi befinder os i et smørhul af lav inflation, lavt lønpres, fin vækst og indtjening i virksomhederne og gavmilde centralbanker. Det er et næsten optimalt scenarie, men også et scenarie, der næppe kan vare ved i længden. Vi har dermed bevæget os ind i et sårbart marked eller er i hvert fald ved at gøre det.
Risikoen ser mere asymmetrisk ud nu. Der er ikke det samme potentiale for kursstigninger, som der har været. Til gengæld er downsiden større, men det er trods alt ikke ensbetydende med, at alting munder ud i en ny og dyb finanskrise.
Mindre end en finanskrise kan gøre det. En ganske almindelig recession og aktienedtur, uanset hvor ubehagelig og kostbar den kan være, er også en mulighed. Finanskriser så dybe som den i 2008 skal vi helst undgå for enhver pris, men større eller mindre nedture i frie markedsøkonomier er en del af gamet med jævne mellemrum, selv om de er ubehagelige. Her er det centralbankernes fornemmeste opgave at sikre, at man ikke lader renterne stige så hurtigt og så meget, at de finansielle markeder brister som for ni år siden.
Desuden er det vigtigt at minde om, at en finanskrise som den i 2008 ikke er begivenhed, der sker med jævne mellemrum, det er en hundredårsbegivenhed. Det mest kendte fortilfælde er 1929-krakket på Wall Street, der udviklede sig en egentlig depression, mens 2008-krisen var tæt på at udvikle sig til en depression, men vi kom trods alt ud på den anden side. Den næste recession, som jeg skal understrege, at jeg ikke ser lige foran mig, har efter min mening mere karakter af en almindelig nedtur.
Udfordringerne kommer, når centralbankerne skal i gang med at normalisere renterne og hæve dem til et højere niveau. USA er begyndt med to renteforhøjelser i år, men der er Europa trods den seneste fremgang ikke endnu, men når det sker, risikerer det at gøre ondt.
Lige nu befinder vi os i smørhullet. Men den samlede gæld i verden har aldrig befundet sig på et højere niveau, og derfor vil kommende rentestigninger sætte sine spor hos dem uden luft i økonomien til at håndtere, at prisen på penge igen ryger i vejret.
Få Henriks indlæg 
