Kun EU-djøffere scorer penge på miljøslagsmål

EU's vandmiljødirektiv har som så megen anden lovgivning fra Bruxelles et nobelt sigte, men katastrofal virkning. Det ses af de foreløbige skærmydsler i Landsretten i Viborg, hvor et samlet landbrug strides med djøfferne under den nye EU-glade miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Det er igen Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, som fører retssag ud fra tesen om, at Ellemanns embedsmænd på ulovlig vis vil gennemtvinge braklægning af mellem 10 og 50 procent af den landbrugsjord, som ligger i nærheden af vand.

Bæredygtigt Landbrug har denne gang – og ganske opsigtsvækkende – fået støtte fra Landbrug og Fødevarer, der ellers plejer at være meget kompromissøgende over for miljølobbyen og folk som Ellemann.

Kammeradvokaten er dyr for skatteyderne

Selve retssagen koster det offentlige millioner, for allerede nu er det statslige Kammeradvokatur indblandet. Det er ingen billig fornøjelse. Den travle Kammeradvokat fungerer som en juridisk rygdækker-klub, når embedsmænd i ministerier og styrelser er lidt i tvivl om egen sag.

Det er iøjnefaldende argumenter, Kammeradvokaten bruger. Man er fra den danske stats side ligeglad med, hvilke konsekvenser en retssag har for det erhverv, der reguleres.

"En økonomisk analyse skal rettes mod indsatsen og foranstaltningerne og vedrører ikke de erhvervsgrupper, der rammes," lyder det fra Kammeradvokatens Britta Moll Bown ifølge aviserne Effektivt Landbrug og Maskinbladet.

Samme uvilje fra statens embedsmænd hører man sjældent i andre typer sager, f.eks. Danske Banks hvidvask-engagement i Estland. Her lytter statsapparatet i den grad til finanssektoren.

Svært at spå om landbrugs-sagens udfald

For det første har Bæredygtigt Landbrug allerede haft succes med at føre retssager om ekspropriation af landmænds jord i randzoner langs vandløb.

Bæredygtigt Landbrug har også haft held med at udfordre de nitrat-mængder, som landbruget har lov at gøde med. Det er en sejr for Bæredygtigt Landbrug, at nitratsagen ender hos Højesteret, for derfra vil bønderne i tilfælde af nederlag kunne tage sagen videre til EU.

Bæredygtigt Landbrug bruger paradoksalt nok EU's egen lovgivning til at afbøde skaderne af....: EU-lovgivning!

Det siger noget om djøf-vældet i Danmark og EU. Cirklen sluttes i en uendelig mængde højteoretiske juridiske slagsmål, som kun gavner EU og overbetalte jurister.

Kammeradvokat vil helst lytte til miljøorganisationer

Selvom Kammeradvokaten afviser, så forekommer det rimeligt, at bønderne kræver svar på, hvad de mister i indtægt og ejendomsret. Vandmiljøplanerne kan fjerne store dele af Danmarks dyrkningsareal. Der er tale om milliarder af kroner.

Og hvis ikke landmændene har ret til viden om deres erhverv, hvem har da?

Jo, ifølge Kammeradvokatens Britta Moll Bown så har miljøorganisationer ret til at blive hørt, men ikke bondeorganisationer. Det rapporterede f.eks. Maskinbladet 31. maj.

Og så lytter den EU-glade Ellemann og hans håndgangne miljøfolk naturligvis til EU.

Vandmiljøplanerne og det bagvedliggende vandrammedirektiv fra 2000 har til hensigt at skabe et sundt vandmiljø ved hjælp af "omkostningseffektive foranstaltninger".

Spørgsmålet er, om statens "omkostningseffektive foranstaltninger" levner plads til både driftige bønder og flot dansk natur.

--- --- ---

Hvis du vil læse om kjøvenhavnske gyllespredere, så klik her