Kjøvenhavnske gyllespredere III

I betragtning af de senere dages kritik af dansk landbrug er dette måske overraskende: Nye beregninger viser, at hovedstaden per kvadratmeter udleder mere kvælstof end de forhadte bønder og deres svin.

Disse beregninger burde i teorien føre til overvejelser om et grønt indgreb i form af en særlig kjøvenhavner-miljøskat, ligesom en klage fra Danmarks Naturfredningsforening til EU næppe heller bør udelukkes.

Beregningerne følger her:

Omtrent 535.000 hovedstadsindbyggere producerer dagligt 107 ton fæces og cirka 800 ton urin. Efterladenskaberne sendes til Renseanlæg Lynetten, som i øvrigt er klogeligt placeret nær en forholdsvis stor udleder, nemlig Danmarks Radio (1).

På Lynetten håndteres langt størstedelen af kvælstoffet, men alligevel blev der ifølge 2014-tal fra alle danske byer udledt 3.500 ton kvælstof via renset spildevand. Tallet er formentlig lavt sat (2).

Den følgende beregning baseres på antagelsen om, at en femtedel af de danske byers spildevands-kvælstofudledning stammer fra hovedstaden. Det er i forhold til indbyggertal nok et forsigtigt estimat, og alligevel bliver facit som følger: Alene via det rensede spildevand udledes 92 kg. kvælstof om året per hektar jord inden for Lynettens 76 kvadratkilometer store slam-opland.

Til sammenligning er landbrugets årlige rodzoneudvaskning, dvs. nedsivning af kvælstof fra dyrkede arealer, på mellem 43 kg. og 81 kg. per hektar (3). Bemærk, at der er tale om udvaskning fra dyrkede marker. Regnskabet ville se grønnere ud for landbruget, hvis man indregnede alle arealer.

Kjøvenhavnske gyllespredere

Så selv når data egentlig vægtes til Kjøvenhavns gunst som ovenfor, fremstår provinsens bønder, kvæg og svin renlige, hvad angår udledning af kvælstof.

Og så tager ovennævnte regnestykke ikke engang højde for den særligt kaustiske form for gylle, der er blevet spredt fra medier og politikere mod landbruget i den senere tid.

Pludselig-eksperterne

Anført af den konservative politiker Rasmus Jarlov er forbavsende mange storbyboere pludselig blevet eksperter i "baseline"-problematik og miljø, men desværre mindre bevågne omkring global konkurrenceevne. Kendsgerningen er, at det gældstyngede landbrug holder gang i livet på landet og skaber titusinder af danske job. For ikke at tale om milliardeksporten af danske landbrugsvarer.

En fornuftig afbalancering af miljøhensyn kontra samfundsøkonomiske hensyn havde været gavnlig i tillæg til mediernes allestedsnærværende fokus på ”baseline”-gate. Uanset ens ståsted i debatten om "baseline" er det nemlig næppe dét tal, der har den store konsekvens for, om miljøet er godt eller skidt i 2030 eller 2050.

Se her første del af serien om kjøvenhavnske gyllespredere og anden del her.

Læs også en interessant blog om beregningerne og det danske ekspertvælde her.

Fodnoter:

1)    Beregningen er baseret på antagelsen om, at en gennemsnitsperson udleder 0,2 kg. fæces og 1,5 kg. urin per døgn (kilde: Magasinet Sundhed). Kapacitetsdata fra Renseanlæg Lynetten benyttet til udregning i PE-enheder.

2)    Tallet for byernes kvælstofudledning efter rensning er fra 2014 jvfr. Århus Universitet, DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi: ”Vandmiljø og Natur 2014”, s. 20. Byernes forurening er formentlig større, idet kvælstofudledningen fra industri og regnvand ikke er medregnet, ligesom kun ca. 95 pct. af byernes spildevand renses.

3)    Der henvises til modelberegning fra Århus Universitet, DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi: ”Vandmiljø og Natur 2014”, s. 24: ”Den modelberegnede rodzoneudvaskning er fra 1990/1991 til 2013/14 faldet fra 154 til 81 kg N/ha pr. år i sandjordsoplandene (LOOP 2+6) og fra 76 til 43 kg N/ha pr. år i lerjordsoplandene.”