Robotter er ikke lig med arbejdsløshed
Alternativets Uffe Elbæk vil have 30 timers arbejdsuger. Venstres Jakob Ellemann-Jensen vil have mere produktivitet og vækst. Castingen var klassisk, da DR sendte Langt fra Borgen d. 22 juni. Konflikten var åbenlys. Det bliver endnu en omgang “Reality politisk udsendelse”, tænkte jeg. Hippien mod ham, der bare tænker på vækst. Det blev det ikke.
Udsendelsens spiseseddel lød:
Robotter står klar til at overtage mere af vores arbejde, men betyder det, at vi kan arbejde mindre?
Udsendelsens koncept er enkelt. Lad os tage politikerne ud i virkeligheden. Langt fra Borgen. Denne gang gik turen ud til danske arbejdspladser, som et Netto-lager, der bruger flere og flere robotter og en digital marketing virksomhed, IIH, som har indført fire dages arbejdsuge (ja, det lyder tiltalende).
De to herres forskellige sider af den politiske skala til trods var der konsensussøgen og relevante samtaler. Begge vil de et dansk drømmeland, hvor pengene er store og arbejdsbyrden overkommelig. Uffe Elbæk fokuserede på visionen (Fire dages arbejdsuge: Livet er andet end arbejde). Jakob Ellemann-Jensen fokuserede på praktikken (vi skal lige have installeret robotterne, før vi går hjem). Begge dele må siges at være vigtige.
Vi mangler arbejdskraft i Danmark
I Danmark er arbejdsløsheden lige nu omkring 4,3 pct. I nogle egne af landet er den lidt højere, i andre er den lidt lavere. Det samme gælder visse faggrupper, aldre og en række andre arbejdsmarkedsnuancer.
Til sammenligning er arbejdsløsheden i hele EU 8,2 pct. Ungdomsarbejdsløsheden i Grækenland, Italien og Spanien er skræmmende nok oppe på omkring 40 pct.! Åbenlyst problematisk.
Hvis jeg skal forsøge at huske min makroøkonomiske undervisning på Aalborg Universitet, så er lav arbejdsløshed godt, men ikke uden konsekvenser. Særligt, når arbejdsløsheden bliver meget lav, så melder problemerne sig.
4,3 pct. naturligvis et problem for mange af de ledige, som tallet dækker over, men udfra en økonomisk betragtning er vi tæt på, hvad der overhovedet er muligt at nedbringe arbejdsløsheden til, ifølge flere teoretikere. Makroøkonomisk er det allerede problematisk, når man medtager elementer som sæsonbetonet arbejdsløshed, flaskehalsproblemer, samt søge- og friktionsudfordringer i at matche udbud og efterspørgsel af den ledige og det ledige job.
Hvad betyder lav arbejdsløshed for virksomheder?
Det makroøkonomiske regnestykke lyder cirka sådan her: Lav arbejdsløshed fører til problemer med at finde nok medarbejdere til fortsat at øge produktiviteten. Det skaber et øget lønpres, da udbuddet er lavere. Når virksomheders omkostninger stiger, så bliver det sværere for dem at konkurrere, fordi alting foregår i en global konkurrence.
Når virksomheden står overfor denne spiral af udfordring er de klassiske overvejelser:
Kan vi flytte til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere?
Kan vi få dygtige mennesker fra andre lande til at flytte til Danmark?
Kan vi opkvalificerer vores nuværende medarbejdere?
Kan vi øge vores produktion med effektiviseringer?
Lykkes virksomheder ikke med nogen af de ovennævnte ting, vil de først stagnere og siden blive overhalet af den globale konkurrence. Derfor må løsninger findes.
Outsourcing til andre lande af mange arbejdspladser (omend forståelig i nogle tilfælde) ønsker vi næppe for Danmark, og ofte er det en manøvre, der ser attraktiv ud på papiret, men som er svær at udføre i virkeligheden.
At øge kapaciteten af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan være ganske besværligt. For det første at finde den og dernæst at få dem godkendt af systemet. Den udfordring kender vi alt for godt hos Airtame.
Opkvalificering og uddannelse slår Lizette Risgaard og LO allerede et stærkt slag for, så den vil jeg lade ligge.
Lad os derfor vende fokus mod, hvordan danske virksomheder kan øge produktiviteten og tilfredsstille først Jakob Ellemann-Jensen, men måske også sidenhen den på nogen måde mere ambitiøse Uffe Elbæk.
Aldrig har der været mere automatisering og der er stadig lav arbejdsløshed
Jeg tror, at det, der gik op for mig undervejs i udsendelsen Langt fra Borgen, var, at de to politikere egentlig ønsker det samme. Velfærd til danskerne. Et bedre Danmark. Det er hvad, det drejer sig om. Et dansk drømmeland.
Om de vil vedkende sig det eller ej. Midlet dertil må være lige dele Uffe og Jakob. Uffe i form af IIH’s vision om bedre arbejde / privatlivsbalance. Jakob i form af Netto-maskinen, masse automatiseringen med robotter, der kan holde konkurrencedygtigheden ved lige og dermed de udenlandske konkurrenter på den anden side af grænserne.
“Men hvad så med dem, som mister et arbejde til en robot?,” kan man bekymret spørge.
Ja, for nogle vil det ske. Folk vil miste deres arbejde. “Sådan er det jo,” som Margrethe Vestager har sagt.
Men lige så hurtigt som et job forsvinder, ligeså hurtigt vil nye jobs opstå. Fra at sidde i eksempelvis lastbilen, til ind på et kontor hvor lastbilen fjernstyres fra. De teknologiforskrækkede, der er bange for effektiviseringer, har historisk oftest taget fejl. Arbejdets form ændrer sig. Ja, virksomheder efterspørger anden type arbejdskraft, når ny teknologi tages i brug. Men på samme måde vil arbejdsstyrkens kompetencer heldigvis også udvikle sig. Udbud og efterspørgsel. Markedet finder vej. Arbejdsløsheden holdes lavt.
Vil du vide mere om emnet, så fortsæt her: Lump of labour fallacy.
Om man er en lille virksomhed som AvXperten i Grenaa (sjov case), der investerer i robotteknologi for at kunne forblive konkurrencedygtige og blive i Grenaa, eller Netto som kan investere i kæmpemaskiner, så handler det om effektivisering, der kan gøre danske virksomheder bedre end den globale konkurrence. Det kan godt lade sig gøre. Man skal blot turde byde teknologien velkommen og ikke forbyde den. Det gælder på arbejdspladsen, som for Uffe og Jakob på Christiansborg, i jagten på deres danske drømmeland.
Jeg vil enormt gerne høre i kommentarerne, hvordan I arbejder med at bruge teknologi til at blive mere effektive i jeres virksomhed.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak


Få Steffens indlæg