Skal du have råvarer i din portefølje?

authorimage
BLOGS
Af: Teis Knuthsen
03. aug 2015

 

Globale aktier steg med 1,8% målt i lokalvaluta i juli måned, og med 2,3% målt i danske kroner. Fremgangen blev drevet af stigende kurser over en bred kam i Europa, USA og Japan. Det danske marked var i hopla med en stigning på 5,8%, og såvel C20 som C20CAP steg til nye historiske toppe.

Globale aktier er nu steget med 6,1% i år, svarende til 10,9% annualiseret, hvilket absolut er tilfredsstillende. Omregnet til danske kroner er stigningen på 13,6%, eller 24,9% annualiseret, hvilket er mere end tilfredsstillende. Det danske C20CAP indeks er steget hele 29,4%.

 

For emerging markets blev juli en mere trist affære: MSCI EM indekset faldt med 5,6% i danske kroner, drevet af generelle fald i såvel Asien som i Latinamerika. Kina trak store overskrifter i forlængelse af et fald på godt 15% (CSI300). Korrektionen har været betydelig, og er ikke flatterende for de kinesiske myndigheder efter betragtelige forsøg på at manipulere markedet, men det er værd at erindre, at kinesiske aktier med en stigning på 8,0% år-til-dato fortsat er langt foran emerging markets generelt set. Kinas aktiemarked er endnu ganske lille, og udgør blot ca. 2% af det globale aktiemarked. Hverken for den kinesiske økonomi eller for globale markeder er der nogen videre grund til at frygte negative spredningseffekter i forlængelse af yderligere kursfald.

 

Problemerne for emerging markets er ikke alene udtrykt i faldende aktiekurser, men også i faldende valutaer. I forhold til dollaren er de 10 primære EM valutaer faldet med 17% det seneste år til et rekordlavt niveau. I juli alene faldt såvel brasilianske real som russiske rubler med mere end 5% overfor USD.

 

Også råvarepriserne er faldet den seneste måned. Efter et afbræk i årets første måneder er faldet i oliepriserne genoptaget med et drop på omkring 20% i juli. Jeg forventer fortsat et yderligere fald i olieprisen, og ser stadig dette som værende positivt for den globale økonomi fremadrettet (se også her).

 

Guldpriserne faldt med omkring 8% i juli, og faldt for første gang siden 2010 under $1100 per ounce. Guld er nu faldet med 40% siden toppen i 2011. Jeg har i flere år haft et negativt syn på guldpriserne (se f.eks. her og her) ud fra en vurdering af, at guldet var steget alt for meget i forhold til såvel inflation som aktiemarked. Vi er nu tættere på et mere neutralt niveau, men jeg tror ikke at korrektionen er overstået endnu. Dels forventer jeg at guldpriserne kan falde yderligere 15-20%, dels tror jeg vi er i en flerårig periode, hvor aktier vil stige betydeligt mere end guld. Jeg ser derfor endnu ingen grund til at inkludere guld i en finansiel portefølje.

 

Er råvarer en finansiel aktivklasse?

Gennem det seneste årti er det blevet mere og mere almindeligt at støde på anbefalinger om at inkludere råvarer i finansielle porteføljer. I takt med at handel med råvarer som finansielle kontrakter er blevet lettere tilgængeligt for private investorer, har finanssektoren ikke været sen til at anbefale råvarer som et finansielt aktiv. Råvarer er dog først og fremmest et produktionsinput, og renset for inflation har priserne været faldende gennem 100 år. Selvom vi bliver flere og flere beboere på planeten jorden, er der endnu ikke noget der tyder på, at det er råvarer, der bliver den knappe ressource. Råvarer nød en ”super cyklus” gennem 00’erne i en kombination af høj økonomisk vækst og en uhørt inkludering af tidligere tredje verdens lande i den globale økonomi. Den cyklus er vendt, og selvom råvarepriserne generelt er faldet siden 2011, så tror jeg ikke bunden er nået.

 

Taktisk set kan råvarer bruges som en måde at geare opsvingsperioder i den økonomiske konjunktur, hvor f.eks. energi ofte stiger kraftigt i den tidlige del af en konjunkturopgang. Det er dog ikke der vi er i dag, og rigelig ledig kapacitet og lav inflation peger også her på, at man ikke skal skynde sig med at inkludere råvarer i sine porteføljer.

 

Dette samme gælder generelt for emerging markets aktier. Skal man se den globale udvikling lidt fra oven, så kan man sige at hvor væksten gennem 00’erne flyttede fra Vesten til billig arbejdskraft i Østen, så flytter samme produktion nu tilbage til robotter i Vesten. Det efterlader flere emerging markets lande i problemer, og understreger hvor vanskeligt springet fra udviklingsland til middelklassesamfund er.

 

Et godt eksempel er Brasilien. Rating- instituttet Standard & Poor’s har netop sænket udsigterne til ”negative”, og det forstår man godt. Renten er 14,25%, inflationen er 8,9%, og væksten er -1,6%. Præsident Dilma Rousseffs anden embedsperiode er præget af korruptionsskandaler. Vi milevidt fra en situation, hvor landet udnytter dets enorme ressourcer produktivt. 

 

Rentestigning på vej i USA

Såvel råvarer som emerging markets er ofte bundet sammen i en relation til den amerikanske pengepolitik. Når pengene bliver dyrere i USA, så strammes også den globale likviditetscyklus, og historisk har det kunnet mærkes især i emerging markets. At vi nærmer os den første rentestigning i USA i 10 år kan der ikke herske tvivl om, og med stor sandsynlighed bliver det i år. Om det bliver september eller december er derimod mindre uklart.

I den umiddelbare periode efter den første rentestigning har afkastene på amerikanske aktier typisk været noget lavere end gennemsnitligt. Der er ingen tvivl om, at den langstrakte diskussion om en vending i pengepolitikken i år har påvirket markedet negativt, og medvirket til at S&P500 har været fastholdt i et meget snævert bånd mellem kurs 2040 og 2130 siden februar. Mit bud er, at vi vil se et brud ud af dette bånd opad i de kommende måneder, drevet af såvel økonomisk vækst som indtjening.

 

Investeringsstrategi for tredje kvartal

Tredje kvartal kommer sandsynligvis til at byde på øget økonomisk vækst, drevet især fra Europa og en fornyet opgang i USA. Væksten er dog for lav til for alvor at gøre indhug i rigelig kapacitet globalt, og kombineret med faldende energi- og råvarepriser må inflationen også fremadrettet forventes meget lav. Samtidig virker et langsigtet teknologiskifte mod digitale industrier disinflationært.

Centralbankerne synes at have svært ved at manøvrere i dette klima, og agerer fortsat som om rentesænkninger og kvantitative lempelser kan medvirke til at løfte inflationen. Sandsynligvis er dette forkert, men mens det øger den langsigtede risiko for finansielle bobler, understøtter det markederne på kort sigt.

Den græske krise har endnu ikke fundet en værdig afslutning, og må forventes at komme tilbage som tema fra tid til anden. Det virker dog ikke videre sandsynligt at Grækenland vil kunne dominere markedsudviklingen på samme måde som tidligere.  

Som tidligere anbefaler jeg en overvægt af aktier i forhold til obligationer, en undervægt af kreditobligationer, samt af råvarer.  

 

Profil
Teis Knuthsen authorimage Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk