Økonomiens korte og lange bølger peger alle op

Jeg kommenterer løbende på den kortsigtede økonomiske konjunkturcyklus i denne blog (se f.eks. her). Med kortsigtet mener jeg i virkeligheden den cyklus, der afspejler den globale industriproduktion og tilhørende lagercyklus. Denne cyklus er typisk lige under fire år lang, og kan opdeles i fire specifikke perioder. I den akademiske verden kaldes det for Kitchin cykler.

Imidlertid er det ikke den eneste cyklus, man bør interesse sig for som investor. En lidt længere cyklus er Juglar bølgen, som løber 9-10 år og svinger med virksomhedernes investeringer og, som skåret ind til benet, reelt er en kreditcyklus.Oven i dette er der den 20-årige Kuznets cyklus, der er en boligmarkedscyklus. Endelig kan man medtage de 50-årige Kondratiev cyklusser, som er langsigtede teknologibølger.

Det meste af tiden ligger de forskellige bølger og svinger rundt om hinanden. Andre gange forstærker de hinanden. Det var f.eks. hvad der skete i 2007 – 2009, hvor en boligboble toppede, og trak både investeringer og produktions ned, i hvad der blev den største recession i generationer.

Kondratiev-bølgerne er altså langsigtede teknologibevægelser. Den sidste startede omkring 1971 med opfindelsen af IT-chippen og var koncentreret omkring informations- og kommunikationsteknologier. Den endte med finanskrisen i 2009. Vi kan med rimelig sikkerhed sige, at den næste lange bølge vil være baseret på intelligente teknologier, og at vores samfund vil se meget anderledes ud når den topper i 2050, men vi er endnu kun i den allerførste del af denne periode.

Lidt mere aktuelt er der grund til at interessere for bolig- og investeringsbølgerne. Boligbølgerne er lange – i Danmark f.eks. begyndte den foregående i 1993 og løb til 2007. De fleste steder er boligmarkederne igen på vej op, hjulpet af ekstremt lave renter, men også af tidens gang. Gentager historien sig har vi måske 15-18 års fremgang foran os, med mindre bump undervejs.

På investeringssiden er det tydeligt, især i Europa, at virksomhederne har været tilbageholdende med at investere i kapitalapparatet i årene efter finanskrisen. Jeg tror ikke der skal meget vækst til, førend at investeringerne atter vil stige. Samtidigt er bankerne nu er ved at være re-kapitaliserede igen efter krisen og en hård runde med øget reguleringspres, og klar til at låne penge ud igen. Derfor kan også den lange investeringscyklus pege opad i de næste år.

Og så er der selvfølgelig den helt kortsigtede lagercyklus. I de sidste par måneder har jeg peget på opgangen i denne som en vigtig faktor bag de seneste måneders kursstigninger på aktiemarkederne. De fleste indikatorer tyder fortsat på, at vi kommer til at se stigende vækst i de kommende måneder.

Selvom den korte del af konjunkturen i sagens natur er kortsigtet, så tror jeg det er vigtigt at have med i baghovedet, at det mest sandsynlige er, at vi har en længere periode med positiv økonomisk vækst foran os, drevet netop af boligmarked og investeringer – og til dels også af den helt langsigtede omstilling i teknologibølgen.

Kommer der så ikke en recession igen? Jo, helt sikkert, men med tanke på den øjeblikkelige konstellation af lave renter, lav inflation, lave energipriser og masser af ledig kapacitet er der egentlig ikke meget, der peger på at den kommer nogen videre tilbagegang de næste 3-4 år.

Efter flere måneders ganske betydelig fremgang på de europæiske aktiemarkeder, ser jeg mange der nu taler om både korrektion og bobler. Jeg tror det er ganske sandsynligt, at vi inden for få måneder vil opleve en kortvarig korrektion på mellem 5- 10%. Men jeg tror den vil komme blot som en midlertidig afbrydelse af en langvarig fremgang.

Jeg tror samtidigt, at man ikke skal undervurdere at de primære økonomiske cyklusser alle peger opad. I praksis er det svært at rumme flere tidsperioder i sin investeringsstrategi, men helt konkret betyder det, at både den taktiske og den strategiske allokering bør være indrettet mod en forventning om positive markeder.