Frygt – ikke angst

authorimage
BLOGS
Af: Line Rosenvinge
15. feb 2015

Da jeg for snart to år siden var moderator for en debat arrangeret af Lars Vilks Komiteen, var der også PET-agenter og sikkerhedstjek ved indgangen. Da jeg sagde ja til at deltage, overvejede jeg ganske kort, om der kunne være en risiko, men vurderede, at den var minimal.

Det handler iøvrigt om, ikke at lade angsten tage bolig i sig.

I går afholdt Lars Vilks Komiteen et debatarrangement, hvor en tilhører blev dræbt af en mand, som senere også skød en ung mand ved en synagoge, i løbet af dagen sårede tre betjente og samme aften selv blev dræbt af politiet.

Lars Vilks er den svenske muhammedtegner, som lever under konstant beskyttelse. Lars Vilks Komiteen arrangerer debatmøder, hvor tegneren og andre taler om ytringsfrihed med videre. Temaet for gårsdagens arrangement var Kunst, blasfemi og ytringsfrihed.

Jeg har meget svært ved at forstå, at nogle kan blive så vrede over en tegning, at de ønsker at dræbe tegneren. Jeg vil tro på, at det giver mening at mødes og tale sammen.

Det handler stadig om, ikke at lade frygten tage bolig i sig.

Jeg har tidligere blogget om dette emne, og tilladt mig at påberåbe en ytringsminimalisme (indlægget Tissemand). I dag virker minimalisme ikke som det rette ord, for vi skal ikke begrænse os. "Vi har smagt den grimme smag af frygt", som statsminister Helle Thorning-Smith sagde ved pressemødet i morges, hvor hun også slog fast, at "vi vil forsvare vores demokrati".

Vi har smagt frygten, som ikke må blive til angst. Frygten har en genstand eller en anledning, og derfor kan frygten være begrundet og føre til handling. Angsten har ikke en genstand, angsten er ukonkret, den kan være eksistentiel, men den kan også være både grim og giftig og gennemsyre alt.

Det handler lige nu om, ikke at lade angsten tage bolig i sig.

I dag skal vi kæmpe for retten til at bevare ytringsfriheden. Vi skal bekræfte de værdier, som er blevet angrebet. I morgen kan vi måske igen tale om nuancerne; vi kan tale om en ytringsansvarlighed eller en ytringsbevidsthed. Hvad kan andre bruge en ytring til? Er det kontraproduktivt, er det larm, skaber det værdi? Hvilket rum kommunikerer vi ind i? Hvilke forandringer kan vi skabe med de ord og billeder, vi lukker ud i det offentlige rum og deler med hinanden?

"Vi må være lidt smartere, når vi sviner hinanden til", som Kristian von Hornsleth sagde i en nylig debat om Charlie Hebdo. Ytringsfrihed handler om, at vi skal kunne svine hinanden til og ikke være bange for at ytre os, men vi kan gøre det smart. Samtidig skal vi blive ved med at mødes og tale med hinanden – også, og især, møde dem, som vi ikke forstår eller tror, at vi grundlæggende er uenige med. Der er trods alt større risiko for at glide på badeværelsesgulvet, end for at blive ramt af terrorisme.

Det handler vedvarende om, ikke at lade angsten tage bolig i sig og finde en måde at være sammen på.

Billederne herover er af Fransisco Goya, fra serien Los Disparates (1815-1823), hhv. nr. 3, 13, 1 og 2. Som kunstner har Goya med serien Krigens Rædsler (1810-1820) om nogen skildret netop dét. Serien her er langt mere tvetydig, muligvis ufærdig og først udgivet i 1864, efter kunstnerens død, grundet samtidens politiske klima. Kunstneren mente tilsyneladende, at disse billeder ikke var passende for samtiden.

Ved Lars Vilks Komiteens-arrangement den 16. maj 2013 deltog foruden Vilks kunstnerne Kristian von Hornsleth, Michael Brammer og Uwe Max Jensen.

For Hornsleth-citatet henvises til Deadline på DR2 med vært Adam Holm den 11. januar 2015, hvor også Jacob Mchangama var gæst i studiet. Kan ses her – begrænset tid.

Arrangementet i går var motiveret med ordene: "Hvor går grænsen? Er der nogen grænse? Skal man sætte sit liv som kunstner og aktivist på spil? Skæmmer kunst med et politisk budskab for kunstens udtryk? Har vi ret til at være blasfemiske? Og tør vi være det efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo?" Foruden Lars Vilks bestod panelet af Inna Shevchenko, leder af feministgruppen FEMEN, kendt for sine nøgenaktioner foran blandt andet kirker og moskeer; Frankrigs ambassadør i Danmark, François Zimeray; samt Agnieszka Kolek, billedkunstner og kurator for Passion for Freedom Arts Festival.

 

Profil
Line Rosenvinge authorimage Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.

Få Lines indlæg
som RSS-feed her




Tidligere bloggere på borsen.dk