Tissemand
Som blogger på Børsen har jeg mulighed for at uploade tekst uden det først er godkendt af en redaktør. Jeg kan skrive under overskriften Statsministeren har ingen tissemand, eller jeg kan publicere min Gaveliste over juleønsker; men dét ville være at misforvalte friheden til at ytre sig.
Når jeg uploader et indlæg, så er det fordi, at der er noget, som jeg mener bør siges.
Det samme gælder for kunstnere og øvrige producenter af ting og tanker.
Et nyligt indlæg har afstedkommet et par verbale tæsk. Hermed en åben replik og et basalt perspektiv: Ytringsfrihed skal ikke bruges, bare fordi man kan. Friheden til at ytre sig om hvad som helst, når som helst og hvor som helst – bør være funderet i et bidrag, som bringer noget nyt eller noget kvalificeret til dørs.
Der er noget, som er upassende. Der er noget, som bare ikke er god stil. Noget, hvor man næsten på forhånd kan regne ud, at en vis målgruppe vil reagere på en særlig vis.
Eksempelvis klip klapperne med Jomfru Maria og Jesus. Det er sjovt, fordi klip klappere i folkemunde også går under navnet Jesus-sandaler. Og så er det alligevel ikke sjovt.
Supermarkedskæden Kvickly måtte sommeren 2003 efter få uger trække sine sandaler tilbage efter det katolske meninghedsråd i Vordingborg og foreningen Dansk Kultur havde politianmeldt Kvickly for blasfemi. Protesterne kom også fra enkeltpersoner, der udførte protestaktioner i butikkerne. "Det er ualmindelig klodset, dumt og fjoget gjort af Kvickly. De skulle skamme sig", som biskop Jan Lindhardt fra Roskilde Stift udtalte til Dagbladet i Roskilde.
Det var også uheldigt, da tøjkæden Zara tidligere i år lancerede t-shirts, der får børn til at ligne KZ-fanger. Designet var ment som sherif-stjerner, men har du først tænkt tanken "jødestjerne på fangedragt", så er det dét du ser. Zara måtte efter protester på sociale medier i mange lande tilbagekalde varen fra butikkerne.
Alt er muligt. I Danmark må alle sige alt. Jeg vil så tillade mig at påberåbe en ytringsminimalisme: Tænk før du taler! Overvej hvordan dine ytringer og dine produkter virker på folk. Hvad kan andre bruge det til?
Jeg er født i 1975. Det vil sige, at jeg hører til den generation, som hørte rigtig meget af Østkyst Hustlers Fuld af løgn fra 1996. Her er der blandt andet sangen Bla bla bla, som handler om at få "klunker af sten af det der pølsesnaksgen" og "snakke om folk der snakker uden at snakke om en skid". Hør sangen her eller læs teksten her.
I udgangspunktet vil jeg gerne tro på, at alle, der åbner munden, har noget at sige. Jeg skal passe på med at kaste med sten, når jeg selv bor i glashus. Indrømmet, jeg er ikke selv den bedste til at tie stille, men jeg ville ønske, at vi allesammen bliver bedre til at tænke os om, før vi taler. Navnlig når vi ytrer os i det offentlige rum.
Er det støj, eller bringer det værdi til debatten?
Billeder © Zara og Scanpix
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak


Få Lines indlæg