Der er stadig grund til at knurre

Regnskaberne for fjerde kvartal er ved at være i hus, og som jeg skrev i mit seneste indlæg, lovede jeg at vende tilbage med min analyse: Der er stadig grund til at være på vagt.

Min indre dinosaur knurrer efter læsning af fjerde kvartals regnskaber fra både europæiske og amerikanske selskaber. 

For tre måneder siden var markedets forventninger til fjerde kvartalsregnskaberne ganske positive. Estimater for selskaberne i det amerikanske S&P 500-indeks pegede på vækst i indtjeningen på cirka 8,5 procent. Forventningerne til energiselskabernes indtjening blev kraftigt reduceret med de faldende oliepriser. Det betød også, at forventningerne til indtjeningsvæksten for hele S&P 500-indekset inden regnskabssæsonen blev skruet ned til cirka 1,5 procent. Foreløbigt har tre ud af fire selskaber i S&P 500-indekset offentliggjort deres regnskaber for fjerde kvartal. Med en indtjeningsvækst på 3,7 procent har de gjort det bedre end forventet. Men forventningen var altså oprindeligt mere end det dobbelte, og jeg synes, det er bekymrende, at vi endnu en gang oplever, at både indtjenings- og omsætningsvækst skuffer.

På vej mod helbredelse
Den amerikanske jobrapport, som blev offentliggjort i fredags, viste, at der i januar blev skabt masser af nye job – faktisk hele 257.000. Samtidig blev antallet af nye job for november og december kraftigt opjusteret, så der samlet set blev skabt 1 million nye job i den seneste tremåneders periode. Det er ikke sket siden 1997. Jobtallene bekræfter, at der fortsat er gang i jobmotoren i den amerikanske økonomi. Men endnu bedre, timelønnen steg mere end de forventede 0,3 procent, nemlig til 0,5 procent. Det lyder af lidt, men stigende lønninger er vigtige, da det kan indikere, at der faktisk begynder at være mangel på kvalificeret arbejdskraft i dele af økonomien. Samtidig steg arbejdsløsheden lidt, hvilket faktisk også er positivt, da det kan betyde, at flere melder sig på arbejdsmarkedet – altså at udbuddet af arbejdskraft øges – og det signalerer optimisme. Det er alt i alt godt, for det bekræfter, at den amerikanske økonomi er på vej mod fuld helbredelse efter finanskrisen.

Nu savner jeg bare, at det for alvor kan aflæses i virksomhedernes omsætning og indtjening.

Højt niveau
Når min indre dinosaur så stadig knurrer, skyldes det, at selvom det ser fornuftigt ud i USA, så er det fortsat ikke indtjeningen, som driver aktiekurserne opad, men derimod de utroligt lave renter og den rigelige likviditet.

Vi har med andre ord en kunstig tilstand, som er båret af meget stærke kræfter. En af dem er Den Europæiske Centralbank, der frem til september 2016 vil pumpe 8.500 milliarder kroner ud i markedet i form af obligationsopkøb. Det vil holde den korte rente i et jerngreb omkring og under nul procent. Alternativet til negative afkast fra obligationer er aktier – selvom de er prisfastsat relativt højt. Det er i længden ikke en stabil tilstand, men jeg tror faktisk, at udviklingen kan fortsætte i relativt lang tid. Som den britiske nationaløkonom, John M. Keynes, har sagt: ”Markets can remain irrational longer than you can remain solvent.”

Ingen aktieboble – endnu
Så nej – kære John Williams, bobleekspert og FED-medlem, der mener, at økonomer altid har undskyldninger for, at de ikke har spottet bobler i tide. Vi har ikke en boble på aktiemarkedet generelt, men jeg anerkender, at der er tendens til bobleadfærd på dele af aktiemarkedet. Jeg anerkender, også at vi haropskriften på noget, som kan udvikle sig til en generel aktieboble, hvis kursstigningerne fortsætter, uden at vi ser tilsvarende stigninger i omsætning og indtjening. Indtil videre har det haltet med små fremskridt kvartal for kvartal, men det endelige ryk udebliver.  

Derfor knurrer min indre dinosaur stadig. Den holder mig vågen og parat til den dag, hvor det måske bliver tid til at rebe aktiesejlene. Mens tiden går, holder jeg øje med indtjenings- og omsætningsvæksten i virksomhederne. Hvis det ikke snart begynder at røre på sig – kan det få dinosauren til at brøle.