Når en dinosaur knurrer…

For 15 år siden kaldte mine daværende kollegaer mig dinosaur. De gav mig en legetøjsdinosaur, som knurrede, når man rørte ved den. Jeg har ikke glemt det.

Det var sidst i 90’erne, og kursstigningerne på IT-aktierne ville ingen ende tage. Jeg spurgte undrende min kollega, som havde ansvaret for at investere i IT-aktier, om det kunne være rigtigt, at aktier i små ukendte teknologiselskaber blev handlet til 50 gange indtjeningen. Han forklarede overbærende, at det var ’Den Nye Økonomi’, som gamle dinosaurer vist ikke forstod. I marts 2000 brast IT-boblen.

Talent for pessimisme?
Min indre dinosaur knurrer, når den sporer ubalancer. Er det mon erfaring fra års iagttagelse af finansmarkederne – eller bare talent for pessimisme? Det er vigtigt at være på vagt, men vigtigere at kunne reagere med rettidig omhu.

John C. Williams, (Medlem af FED) påpegede meget morsomt økonomers, finansanalytikeres og investeringsstrategers manglende vilje og evne til at se bobler i tide:

“De erkender, at bobler har fundet sted tidligere, for eksempel IT-boblen. De er måske endda villige til at acceptere, at man bør tage højde for fremtidige bobler gennem for eksempel finansiel regulering. Men i praksis er de aldrig villige til at se boblen her og nu. De har altid en forklaring på, at det, der ligner en boble, går som en boble og siger som en boble, ikke er en boble.”

Det er helt afgørende, at økonomer og investeringsstrateger kan genkende bobler på de finansielle markeder, når de opstår. Vi har ansvar for at nedbringe risikoen i kundernes porteføljer i tide, men det har også store samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis vi ikke formår at advare og korrigere.

Nødvendig armslængde
Udfordringen er både at have intensiv praktisk erfaring med specifikke aktivklasser – eksempelvis aktier eller obligationer – og samtidig være i stand til at se udviklingen i et større perspektiv.

Den enkelte porteføljemanager eller analytiker med ansvar for en aktivklasse vil sjældent være den første til at observere en boble. De er for tæt på, fordi den dybe daglige indsigt gør det vanskeligt at forholde sig overordnet til det samlede billede af udviklingen på de finansielle markeder. Vurderinger afhænger af position. Det er nødvendigt at være en armslængde fra de daglige beslutninger, som i markedet kan føre til opbygning af bobler. Vurderinger forudsætter nemlig bredere perspektiv og overblik på tværs af aktivklasser.

Netop for at sikre nødvendig armslængde har vi i Formuepleje etableret en Investeringskomite, som består af folk med lang investeringserfaring men uden dagligt porteføljeansvar. Det er absolut ingen garanti for, at vi spotter den næste boble i tide, men jeg er overbevist om, at det øger sandsynligheden.

Ingen boble, men vi holder øje
Strukturen med en investeringskomité er proaktiv, fordi vi har vidt forskellige faglige tilgange, og tilsammen har næsten 100 års erfaring. Udfordringen er at nå enighed om at spotte og vurdere tendenser i markedet og komme til enighed om faglige kriterier for vurderinger.

I øjeblikket ser vi, at finansverden debatterer, om aktiemarkedet bobler. Lad mig sige helt klart: Jeg vurderer ikke, at vi har en aktieboble. Indrømmet – aktierne er steget med 180 procent siden marts 2009, selvom vi kun har set beskedne stigninger i virksomhedernes indtjening.  Efter min vurdering afspejler kursstigningerne, at aktierne i udgangspunktet var billige, og at lave renter presser investorerne ud ad risikokurven for at få et afkast. Aktuelt er aktierne mere fair prissat. Men vi holder konstant øje, for vi kender opskriften på en boble. Vi ser gerne, at fremtidige aktiekursstigninger sker på baggrund af stigende indtjening i virksomhederne.

Derfor får den kommende regnskabssæson en gammel dinosaur til at rumstere. Jeg knurrer, hvis tendenserne i regnskaberne ikke viser et rimeligt forhold mellem stigninger i indtjening og aktiekurser. Følg med her på bloggen – jeg giver lyd, når jeg har fordøjet nogle regnskaber.