Robotter og data styrer farmer business

authorimage
BLOGS
Af: Kristian Hansen
29. sep 2014

Dansk landbrug og fiskeri er topmoderne, effektive og bruger den nyeste teknologi.

Men vi vil hellere fremhæve banker, detailhandel og produktionsvirksomheders brug af eksempelvis it og data.

Det selvom både landbrug og fiskeri er drønvigtige erhverv for Danmark. Læs mere om det her.

Her får du imidlertid en lille case-historie om en dansk landmand, der har taget rigtig megen teknologi til sig i produktionen.

 

En moderne landmand

39-årige Esper Agger har en gård 10-15 kilometer uden for Lemvig.

Han købte gården for 11 år siden – i dag har han cirka 350 malkekøer og har tilknyttet 350 hektar jord.

Prisen på en liter mælk kan svinge meget – og forhold på den anden side af jordkloden kan ændre prisen fra den ene dag til den næste.

Derfor er der i produktionen fuldt fokus på de forhold, som man kan påvirke: Nemlig produktivteten.

Dertil bruges den mest moderne teknologi i form af robotter og business intelligence.

Esper Agger har således fire malkerobotter, som køerne selv går hen til.

En sådan malkerobot registrerer nummeret på koen og indstiller malkeudstyret efter sidste gang koen var derhenne – dertil kommer et par lasere, der styrer malkegrejet hen og ramme yverne på koen.

 

Robotter til 800.000 kroner

En malkerobot kan i øvrigt koste op imod 800.000 kroner stykket.

De bedste malkekøer går 4-5 gange hen til malkerobotter per døgn, mens de dårligste kun når 1-2 gange i døgnet.

Den bedste malkeko giver 70 liter i døgnet.

Malkerobotten måler mælken kvalitet og al data på koen registreres i computersystemet.

Computeren er placeret inde på kontoret, hvor data kan gennemtykkes og analyser afgør hvilke køer, der skal avles på og i det hele taget, hvordan man kan optimere produktionen.

Den automatiske fodre-maskine sættes dog i gang inde i stalden.

I forhold til de ansatte har Esper Agger i øvrigt i en årrække arbejdet med  Lean-principper og styrer ledelsesmæssigt efter synlighed af opsatte produktionsmål.

Omsætningen på en gård, som den af Esper Agger ligger på et to-cifret millionbeløb.

 

Vækst kræver læring

Her kan du læse mere om, hvordan fiskeri i dag udføres med særlige sensorer og hvilke software styresystem, der vinder mest frem på fartøjerne.

Kunne man forestille sig, at andre erhverv faktisk kunne lære lidt af fiskerne og landmændenes brug af it og robotter?

Det vil i hvert fald være for dumt ikke at undersøge det nærmere.

For hvis vi virkelig vil vækst i Danmark, da kan vi ligeså godt tage ved lære af hinandens erfaringer. Også selvom man umiddelbart ikke har de store ligheder på overfladen.

Profil
Kristian Hansen authorimage Kristian Hansen er kommunikationschef i Lemvig Kommune og har mange års erfaring med journalistik og strategisk kommunikation.

Han er forfatter til flere erhvervsbøger og er uddannet cand. scient.
pol. fra Aarhus Universitet.

På Borsen.dk blogger han primært om vores digitale samfund og det jyske erhvervsliv.

Indlæg er udtryk for hans personlige holdninger.


Tidligere bloggere på borsen.dk