Her er sommerens vigtigste erhvervshistorie

authorimage
BLOGS
Af: Kristian Hansen
04. aug 2014

Overskriften på en af sommerens mest tankevækkende og vigtigste erhvervshistorie kunne have været:

Har vi glemt Danmarks hovedindtægtskilder?

I stedet valgte Jyllands-Posten en overskrift, der hed:

Dansk landbrug er igen blevet en del af det gode selskab”.

Pointen er klar.

Politikerne bør tage erhvervet mere alvorligt.

For som det hedder i en faktaboks i serien:

”I dag er fødevaresektoren udset til at spille en nøglerolle (i modsætning til de glade 00ere, red.) i Danmarks økonomiske udvikling”.

Ifølge artiklen bidrager den danske fødevaresektor, ifølge dets egne oplysninger, i 2013 med eksport for 156 milliarder kroner svarende til 25 procent af den samlede danske vareeksport.

Smørhul og søfartsnation

Danmark er en søfartsnation med et hav af havne, hvor også fiskeri er blevet bedrevet i stor stil.

Samtidig er vi er sandt smørhul, når det gælder landbrug i form af dyrkning af vores mange marker og moderne dyrehold.

Men har artiklen en pointe?

Har vi i jagten på vækst, arbejdspladser og rigdom kappet over i forgudelsen af viden job, akademiker-forblændelse og leflen for nye smarte erhvervs nicher?

I mange år har man med rette talt om eksempelvis, hvordan it - og teknologivirksomheder kan være til at skabe vækst og forbedre BNP.

Det er vigtigt – og er det fortsat.

Men samtidig er flere politikere i de seneste par år kommet til en erkendelse af, at også landets industrivirksomheder rent faktisk bidrager gevaldigt med jobskabelse og vækst til landet.

Næste trin bør måske ligefrem være en større anerkendelse af vores traditionsrige erhverv, som søfart, fiskeri og landbrug?

Caffe-latte Danmark for fin til grisefest?

Nu må vi se.

For man kan lidt frækt spørge om Caffe-latte Danmark er blevet for fin til en grisefest på dansk jord.

Mange følelser er på spil i forhold til disse erhverv.

Førhen blev industrivirksomheder forbundet med høje skorsten og røg – nu bliver de som nævnt anset fra en mere balanceret vinkel.

Måske det samme vil ske med landbrug og fiskeri.

I dag bliver en succeshistorie om emnerne ofte fulgt op af kritik af dyrevelfærdsfanatikere og lidt for enøjet miljøforkæmpere, der nægter at sammenligne vores topmoderne produktion med den tilsvarende i udlandet med hensyn til hvor miljøvenlige vi faktisk er herhjemme.

For tilbage står, at søfart, fiskeri og landbrug står stærkt.

A)    Tjek eksempelvis det Det Maritime Danmark, hvor det oplyses, at alene rederier bidrager til 10 procent af BNP. Kilde.

B)    Fødevareklyngen  alene skabte beskæftigelse til 183.000 personer i 2012, ifølge egne tal. (Og JPs nye tal). Kilde.

Regnestykket er svært at gøre op. Og nogle vil selvfølgelig stille det lidt anderledes op.

Lad os ramme balancen

Og min pointe er ikke, at videnjob og fokus på potentielle nye erhvervs nicher skal glemmes.

For faktisk ligger i dag også et hav af videnjob i de traditionsrige erhverv, der jo netop drives på topmoderne vis i Danmark.

Imidlertid bør Danmarks unge – og øvrige danskere – vel vide, hvem der betaler en stor del af gildet og rettelig bør få et skulderklap.

Tag eksempelvis landets havne.

Hvor mange danskere ved reelt hvor mange forskellige jobmuligheder og aktiviteter, der foregår på en normal dansk erhvervshavn?

Min påstand er: Ikke ret mange.

Thyborøn Havn fylder i år 100 år og er en af landets største erhvervshavne, hvor der landes tonsvis af fisk.

Samtidig foregår en helt masse andre erhvervsaktiviteter på sådan en moderne havn i dag. Herunder operer en stribe eksportvirksomheder.

Så Danmark som søfartsnation og fiskerination er altså på ingen måde død.

Tværtimod betaler erhvervsfolkene i disse brancher en stor del af din skolegang, sygehuse, veje og øvrige velfærd.

Og så er der landbruget, som lidt firkantet kun kommer i spalterne, såfremt der er kritik på vej.

Arla, Mærsk og Barslund…

Imidlertid tvivler jeg også her stærkt på, at unge danskere i dag overhovedet kender til alle de jobmuligheder og karriereudviklingsmuligheder, der er i diverse moderne og bæredygtige landbrug – og tilhørende eksempelvis teknologitunge bierhverv.

Har vi glemt hvor mastodonten Arla kommer fra? Og som søfartsnation, hvor A.P. Møller – Mærsk kommer fra?  

Og ved danskerne overhovedet, hvem Barslund-familien og Henning Kjeldsen er?

Har vi i vores iver efter at vinde konkurrencen i globaliseringskampen satset for eneøjet?

Måske. Men lad os ikke glemme vores udgangspunkt.

Lad os (også) slå verden med de ting, som alle andre misunder os:

Vores historisk stærke traditionsrige erhverv, som i disse år gennemgår en rivende udvikling.

Profil
Kristian Hansen authorimage Kristian Hansen er kommunikationschef i Lemvig Kommune og har mange års erfaring med journalistik og strategisk kommunikation.

Han er forfatter til flere erhvervsbøger og er uddannet cand. scient.
pol. fra Aarhus Universitet.

På Borsen.dk blogger han primært om vores digitale samfund og det jyske erhvervsliv.

Indlæg er udtryk for hans personlige holdninger.


Tidligere bloggere på borsen.dk