ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Start altid med forventningsafstemning…

authorimage
BLOGS
Af: Lars Sander Matjeka
22. oktober 2011
De, der kender mig, vil nok forvente, at jeg i mit nye talerør her på Børsen vil tale om markedsføring qua min rolle som marketing- og kommunikationsdirektør hos SAS Institute. Lad mig derfor med det samme slå fast: Det vil jeg ikke! I stedet vil jeg i mine indlæg fokusere på noget, som dels optager mig personligt, og dels er en betydelig del af mit daglige virke: Analytisk ledelse! Analytisk ledelse handler om at træffe beslutninger på baggrund af konkrete fakta snarere end på mavefornemmelse. At have relevante, tilgængelige fakta med på råd skaber større ro og sikkerhed hos den enkelte leder. Fra min dialog med kunder og samarbejdspartnere ved jeg, at krisen har øget mange lederes interesse og behov for analytisk ledelse. Det ses også i medierne, hvor erhvervsledere og politikere, der ikke kan svare for sig, ikke kan tages seriøst. Men, at der er interesse og behov, er ikke ensbetydende med, at analytisk ledelse er en enkel disciplin. Jeg har talt med adskillige administrerende direktører om emnet, og det er ofte den vigtige balancegang mellem data og intuition, der bliver konklusionen: ”Analyser må ikke gå ud over handlekraften. Ledere må ikke falde i det hul, hvor deres selvtillid forsvinder”, og ”Ledere kan med fordel presse på for at få fakta på bordet, før de træffer beslutninger”. Grænserne for, hvad man som leder kan beslutte baseret på mavefornemmelse, har rykket sig drastisk. Hvor er analysen? Hvad baserer du din beslutning på? Hvordan trykprøver du, om dine teser holder vand. Det er ikke bare finanskrisen, men i virkeligheden en bevægelse, der har fulgt den digitale udvikling fra starten, som har øget kravene til gennemsigtige beslutningsstrukturer. Og til, hvad man som virksomhed har pligt til at undersøge, og som leder skal stå på mål for. Det, synes jeg, er dybt interessant. Analytisk ledelse handler nemlig ikke blot om følelser eller fakta. Om mavefornemmelser eller undersøgelser. Det handler derimod om, at lederens landskab har ændret sig! Til det mere udfordrende, vil nogen sige… Jeg håber, at du vil byde ind med dine holdninger til - og erfaringer med - analytisk ledelse.
Profil
Lars Sander Matjeka authorimage Lars Sander Matjeka blogger om ledelse, forretningsudvikling og kommunikation, som er blandt de emner, han primært har beskæftiget sig med i sine tidligere jobs som marketing- og kommunikationsdirektør og forretningsudviklingschef

Lars Sander Matjeka er direktør for DG Media og Datagraf Communications, der begge indgår i Aller-koncernen. Han har i en årrække undervist i ledelse og marketing og er desuden aktiv som foredragsholder og bestyrelsesmedlem.

Tidligere bloggere på borsen.dk