Fogh var blevet hånet ud af statsministeriet

Forestil dig, at Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale 1. januar 2007 meddelte, at nu fjerner vi topskatten. Provenutabet udgør 15 mia. kr. Og det finansieres ved, at vi alle arbejder 12 minutter ekstra om dagen. Og derudover afvikles mellemskatten. Provenutabet udgør 7 mia. kr. og det finansieres ved, at de unge uddanner sig hurtigere og mere. Fogh ville blive hånet ud af statsministeriet, da der ville være tale om ren ønsketænkning og dermed underfinansierede skattelettelser for 22 mia. kr. Og vismændene ville have raset og påpeget, at man ikke kan finansiere noget gennem ønsketænkning. Forslaget havde dermed hurtigt fået prædikatet woodo-økonomi. Sådan er det ikke gået med S og SF´s økonomiske oplæg, selvom der mangler finansiering for ca. 20 mia. i deres plan. Hovedparten af finansieringen er nemlig baseret på ekstremt ambitiøse målsætninger, som der ikke anvises reformer til at nå. Der er dermed tale om forhåbninger, og det kommer der ikke finansiering ud af. I stedet kan der komme store offentlige underskud og en regning, der smides i børneværelset. Det er særlig problematisk i en periode, hvor de finansielle markeder straffer lande, som har uorden i den offentlige økonomi. At der er tale om ønsketænkning fremgår i al tydelighed, når selv Henrik Sass Larsen (S) giver udtryk for tvivl om planens gennemførlighed. Således siger han til DA’s blad, Agenda, da han adspurgt, om folk vil arbejde en time ekstra om ugen, svarer: “Jeg ved det ikke, men jeg håber det.” Selvom S/SF-oplægget håber på øget arbejdstid, så trækker det rent faktisk i den modsatte retning. Planen lægger op til stigning i skatter og afgifter for over 18 mia. kr. Bl.a. vil man indføre en kompetenceskat på 6 pct., som skal udløses, hvis højtuddannede og andre meget produktive danskere tjener over 1 million kroner årligt. Det vil reducere arbejdsudbuddet og produktiviteten, ligesom det vil øge eksporten af iværksættere fra Danmark til udlandet. Hertil kommer en lind strøm af skattestigninger, herunder lønsumsafgift, højere erhvervsskat, aktieomsætningsskat, mindre pensionsfradrag, højere cigaretafgift mv. Skattestigninger, der er opskriften på nedlæggelse af arbejdspladser og lavere arbejdstid. Skattestigninger vil også hæmme et spirende men skrøbeligt opsving. Tilsvarende er det ønsketænkning at få 7 mia. kr. i statskassen ved at få unge til at uddanne sig mere og hurtigere. Hvordan det skal ske, er stort set ubesvaret i oplægget fra S og SF. Det skyldes måske, at der er meget svært at få flere til at uddanne sig. En af måderne er at gøre det mere attraktivt at uddanne sig ved at fjerne topskatten. Men S og SF går her den modsatte vej med deres nye kompentenceskat. Det skal bemærkes, at regeringen har nøjagtig samme målsætning som S og SF, om at unge skal uddanne sig hurtigere og mere. Men det får ikke V og K til at indbudgettere en budgetforbedring på 7 mia. kr., som man kan bruge løs af, inden man har lanceret reformer, der dokumenterer og sandsynliggør, at uddannelseseffekten indtræffer.