Varme socialdemokratiske hænder

Den socialdemokratiske top - med partiformand Helle Thorning Schmidt i spidsen - sender nu deres børn i privatskole. Det er rigtig godt. Det illustrerer nemlig, at den private sektor kan levere kernevelfærd til danskerne. Og i mange tilfælde er private bedre end de kommunale. I de konkrete eksempler har det jo vist sig, at de private ifølge den socialdemokratiske ledelses personlige vurdering leverer bedre service end de kommunale skoler. Ellers ville Thorning og resten af S-toppen jo ikke vælge privat, navnlig når man tænker på, at en privatskole indebærer en klækkelig brugerbetaling. Hvis S-toppen bliver kritiseret for deres valg af en privat løsning, kan de bl.a. forsvare sig med, at videnskabelige undersøgelser finder, at private virksomheder i konkurrence er ca. 20 pct. mere effektive end offentlige monopoler. Det viser undersøgelser af bl.a. skolerengøring, vejvedligeholdelse og pleje- og omsorgsopgaver indenfor ældreområdet. Specifikt på skoleområdet har CEPOS i en undersøgelse fundet en væsentligt dårligere vedligeholdelsestilstand for skolebygninger i folkeskolen, end privatskolerne. Dette på trods af, at folkeskolerne som gennemsnit har omkring 12 procent flere penge til rådighed til vedligehold pr. elev end privatskolerne. Ved at sende børnene i privatskole reduceres altså risikoen for, at børnene skal bruge uhumske toiletter. Forhåbentlig er S toppens fravalg af den kommunale skole et signal om en mere pragmatisk tilgang til udlicitering af kommunale opgaver. En tilgang, der tilsiger, at man konkurrenceudsætter langt flere opgaver end i dag. Og hvis det viser sig, at de private er bedre til at drive børnehaver, skolerengøring eller pleje- og omsorgsopgaver, så udliciteres opgaven. Hvis det viser sig, at det kommunale tilbud er bedst til prisen, så bliver opgaven i kommunen. Det væsentlige er ikke hvem, der udfører opgaven, men at skatteborgerne får den bedste service for skattepengene. CEPOS har udgivet en rapport, der viser, at hvis man øger udliciteringsgraden fra 25 til 70 pct., ligger der en velfærdsgevinst på 15 mia. kr. svarende til servicen fra 30.000 hjemmehjælpere. En sådan velfærdsgevinst kan man næsten ikke sig nej til. På samme måde som man ikke siger nej til en privatskole, hvis den trods brugerbetalingen leverer en bedre skolegang.