ForEUROligende

Det afgørende spørgsmål er om euroen overlever krisepakker & langsom vækst i Europa? Euroområdet står over for uventet store udfordringer. På kortere sigt skal en række medlemslande bremse væksten i den statslige gæld for at undgå insolvens. På længere sigt skal den økonomiske vækst, ikke mindst i de stærkere økonomier, fremmes – men på begge områder er den nationale indsats, snarere end europæiske initiativer, afgørende. Agenda 2020 Krisepakken til Grækenland markerer en hidtil uset indblanding i national økonomisk politik, som næppe kan gentages. Den private sektor har en stærk interesse i at fastholde markedsintegrationen – hovedresultatet af EU - og i at styrke nationale reforminitiativer i Danmark som andetsteds. Det nye Agenda 2020 program i EU giver en god, om end svag, ramme herfor. Det er meget muligt at hele hvidløgsbæltet har behov for enorme milliardlån fra EU og IMF, for flere lande står på randen af kollaps og kan ende med at forlade euroen. Eurozonens demontering Tidligere kunne lande som kom i voldsomt økonomiske uføre, devaluere deres valuta for at holde trit med gælden. De muligheder, der ligger i at have sin egen valuta er lukket for de kriseramte EU lande. En devaluering – er kun muligt hvis enkelte eurozone lande vælger at forlade eurosamarbejdet. Mangel på denne alternative kan erstattes af dramatiske sparekrav, som nedbringelse af den offentlige gæld, fastholde en ansvarlig finanspolitik, at gennemføre de nødvendige reformer vil udløse endnu voldsommere demonstrationer. Problemet er snarer at den høje europæiske pris niveauet gør det vanskeligt at sætte mere fart i økonomien og i det mindste dæmpe det økonomiske fald. Vækst går gennem kraftig og øget eksport, hvis de europæiske omkostninger og priser falder markant i forhold til resten af verden. Manglende handling som minimum resulterer i en kraftigt reduktion af både offentlig og virksomheds omkostninger, vil udløse et frygtet eller forventet double dip, og en krise af ukendte proportioner bliver uundgåelig. Double dip? Blot hentydningen af at et enkelt land overvejer at forlade eurosamarbejdet, ville føre til et katastrofalt pres mod bankerne og føre til spekulative angreb mod banker. EU Finansministrene og andre skal tænke det utænkelige. For selv dette dramatiske udfald som en udmeldelse er sandsynligvis bedre, end alternativerne, mener flere økonomer. Markedsreaktionen kunne heller ikke lide, hvad EU Centralbank chefen Trichet havde at sige i dag-eller mere specifikt, hvad han ikke sagde efter gårsdagens møde. Dow Jones Industrial Average mistede næsten 1.000 point, (før den retlede sig til 350), var formentlig et resultat af at investors reaktion på det faktum, at den europæiske centralbank ikke overvejer at købe statsobligationer. Markedet føler at vage udmeldinger kombineret med en følelse at Trichet ikke levere nok likviditet, er sikkert ikke vejen frem til at løse de massive problemer euro står overfor. I min blog fra august 2009, Ringer postbuddet altid to gange? http://borsen.dk/blog/1083/10786/29357/Kersi_F_Porbunderwalla, skrev jeg at, usikkerheden om krisens længde er stadig usandsynlig stor – for de grundlæggende forhold som skabte krisen er stadig ikke løst. De ’finansielle masseødelæggelsesvåben’ som var blandt årsagerne til krisen florerer stadig. Morgenmøde den 19. maj Oplever vi en begyndelse på enden for euroen i disse dage? Burde vi være glad for at danskernes intuitive mistillid har holdt os ude af eurozonen? Får vi et mere dynamisk forhold til rente- og valutapolitik, end vi har i dag, fremover? Er diskussionen om dansk euro-deltagelse forstummet for evigt? Disse og andre spørgsmål besvares ved et (gratis) morgenmøde den 19. maj afholdt af Konsulenthus Resources Global. Foredragsholdere er prof. Niels Thygesen KU, nationalbankdirektør Jens Thomsen og CEO Lars Seier Christensen, Saxo Bank. For tilmelding og invitation kontakt kersi.porbunderwalla@resources-dk.com