Opgør med kommunal ineffektivitet

Man skal åbenbart høre sandheden fra en kommunaldirektør og de offentligt ansatte. Den nu afskedigede kommunaldirektør brugte ord som slendrian om de offentligt ansatte. Samtidigt mener halvdelen af de offentligt ansatte ifølge Gallup, at den offentlige sektor er ineffektiv. Meldingerne fra hverdagens eksperter bør tages alvorligt i et land, der har verdens største offentlige sektor og som - ifølge halvdelen af de offentligt ansatte - bruger 500 mia.kr. ineffektivt. Hverdagens eksperter ligger sådan set på linje med videnskabelige undersøgelser. Videnskabelige undersøgelser finder nemlig, at private virksomheder på konkurrencemarkeder er 20 pct. mere effektive end offentlige monopoler. Offentlige institutioner er kendetegnet ved at have monopolstatus, der ikke er udsat for konkurrence. Herudover har ejerne (politikerne) ofte andre hensyn end effektivitet (det kan være at undgå upopulære afskedigelser eller lukninger af ineffektive institutioner). Alt dette genererer ineffektivitet og spild af skattekroner. Billedet af ineffektivitet fås i undersøgelser, der viser, at mange danskere mener, at servicen er blevet dårligere siden 2001. Dette på trods af, at der siden 2001 er tilført ca. 70 mia. kr. ekstra til den offentlige service, så vi i dag har danmarkshistoriens største offentlige sektor. Der er derfor et enormt effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor. Gevinsterne kan hentes, hvis politikerne tør stille krav til de offentlige ledere og ansatte. En oplagt effektiviseringskanal er øgede udliciteringer. Det siger sig selv, at ingen virksomhed eller kommune kan være blandt de bedste til mange opgaver på samme tid. Med andre ord kan man kan ikke være bedst til ældrepleje, folkeskole, daginstitutioner, madlavning mv. på samme tidspunkt. Hvis 70 pct. af opgaverne i kommunerne udliciteres til specialiserede og effektive private virksomheder, ligger der en effektiviseringsgevinst på 15 mia.kr. Herudover bør der hentes stordriftsfordele ved kommunalreformen og i den forbindelse bør det administrative arbejde nedbringes. Endvidere ligger der et stort potentiale i at nedbringe sygefravær i kommunerne. Det kræver bedre ledelse og incitamenter. Endelig kan der skæres ned på overflødige opgaver. Ritzau har berettet, at der i Århus Kommune er 44 kommunikationsmedarbejdere – en vækst på over 30 pct. på et år. Spørgsmålet er, om der ikke kan skæres ned her, uden det går ud over velfærden. Desværre kan man ikke forvente, at kommunerne går i gang med at rationalisere deres drift. Det kommunale system har andre præferencer, hvilket er illustreret gennem årtiers markant udgiftsvækst. Derfor bør regeringen stille krav om øget produktivitet i kommunerne. Det har regeringen gjort med succes over for regionerne, hvor sygehusene leverer 2 pct. produktivitetsvækst om året. Det kan kommunerne også, men det kræver et indgreb fra Christiansborg, hvor kommuner pålægges at øge produktiviteten med 2 pct. om året. Hvis der ikke kommer et sådant krav, så sker der intet.