Var Bøje Nielsen insolvent?

I sidste måned blev der atter sat fokus på den omstridte storentrepenør og finansmand Bøje Nielsen - og dermed på en af vor tid mest omtalte konkurser. Særligt ét spørgsmål har været genstand for megen fokus i sagen - var Bøje Nielsen insolvent? Baggrunden for dette spørgsmål er såre simpel. Bøje Nielsen blev i 1982 erklæret konkurs, idet en række af hans kreditorer havde forfaldne krav, som han ikke kunne betale, men 10 år senere, da hans milliardkonkursbo var gjort op, da havde alle kreditorer fået hvad han skyldte dem, og der var endda små 100 millioner til ham selv. Var han dermed insolvent ? Svaret er meget kort - ja! I konkurslovens forstand var han insolvent i 1982, for af konkursloven fremgår det, at ”En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående”. Insolvens Dermed kan alle de teknisk insolvente boligejere ånde lettet op, så længe de fortsat har et job og dermed kan betale deres terminer. For teknisk insolvens er nemlig et godt eksempel på, at ikke enhver form for insolvens kvalificerer til en konkurs. Når skifteretten vurderer, om en skyldner skal erklæres konkurs, lægges der vægt på, om man er illikvid, dvs. at skyldner mangler evne til at opfylde sine forpligtelser ved forfaldstid, og ikke om passiverne overstiger aktiverne. Der er således ikke tale om en aktuel status (teknisk insolvens), men en vurdering der indebærer en prognose over skyldners evne til at betale gældsposter, efterhånden som de forfalder. Normalt vil der dog hos de fleste være økonomiske problemer over hele linjen, dvs. at både virksomhedernes likviditet og egenkapital er ramt. Finanskrisen og bankernes tilbageholdenhed med at låne penge ud har eksempelvis fremhævet mange virksomheders likviditetsbehov. Eksempelvis er der i dag flere virksomheder, som i sig selv har en sund forretning og en pæn egenkapital, men som er pressede på deres likviditetsberedskab. Er egenkapitalen bundet i aktiver, som ikke let kan omsættes, eksempelvis produktionsudstyr, kan virksomheden komme under pres. Dette kan være svært at afhjælpe, særligt når bankerne ikke ønsker at stille en kassekredit til rådighed eller i øvrigt belåne de frie aktiver. Bruger vi det rigtige barometer? Med Bøje Nielsen-sagen in mente kan man selvfølgelig spørge, om det er rigtigt at måle på illikviditet, nå nu det kan medføre, at en mand som Bøje Nielsen kommer ud med penge på kistebunden efter at alle kreditorer er betalt. For de mange teknisk insolvente husejere er svaret herpå heldigvis bekræftende. Bøje Nielsen-sagen er usædvanlig og baggrunden for, at der efter 10 års bobehandling var penge tilbage, skal findes i en række konkrete omstændigheder, bla. kurs- og markedsudviklingen i samfundet generelt. Det hører absolut til sjældenheder, at konkursboer udbetaler 100% i dividende. Langt de fleste konkurser behandles, uden at spørgsmålet om insolvens nogensinde kommer til debat. De fleste kreditorer indgiver først konkursbegæring, når en skyldner er klart insolvent i enhver mulig betydning af ordet. Dette skyldes ikke mindst, at den kreditor, der har indgivet en konkursbegæring, kan blive erstatningsansvarlig for tab og godtgørelse for tort, såfremt det i skifteretten viser sig, at insolvensbetingelsen ikke er opfyldt. Virksomheder med stram likviditet må således fortsat have fokus på det daglige kapitalberedskab uanset at egenkapitalen er sund. Dermed mindskes faren for konkurs betragteligt.