Giver bonus det rette fokus?

Et fransk tv-show, der lod deltagere give andre deltagere stød, gav forleden opmærksomhed til et gammelt forsøg. Forsøget indikerer at vi vil gå rigtig langt for egen vindings skyld, eller – i forsøgets oprindelige version – hvis ordregiver har en hvis autoritet. Dette sætter ikke bonus-aflønning i et særligt godt lys, for forsøget indikerer jo at bonusbelønningen vil få modtageren til at gå rigtig langt og også til at agere irrationelt. En god ven sagde for nylig til mig at hvis han skulle skifte job ville han ikke ansættes i et børsnoteret selskab eller et kapitalfondsejet selskab igen. Hvorfor ikke?, spurgte jeg naturligvis og han svarede at han ikke brød sig om hvordan det kortsigtede fokus både forringede ejernes værdier på lang sigt og gav utilfredshed i medarbejderstaben. Den økonomiske krise har givet et par gode eksempler på at ovenstående udsagn måske ikke er helt forkert. Eksempler der måske også kunne indikere at man kan være tilbøjelig til at handle irrationelt, for økonomisk vindings skyld. Eller fordi en person med en hvis autoritet beder en agere på en sådan måde. Op gennem 00’erne kunne væksten i flere virksomheder indikere at der var fokus på toplinien frem for bundlinien. En række finansielle virksomheder sprang med på vognen, flere af disse med bonusaflønnede ledelser. Lad os forestille os en situation – et såkaldt tankeeksperiment: En direktør i en bank er bonusaflønnet. Denne bonus afhænger blandt andet af væksten. En låntager spørger om et lån. Vil direktøren være mest fokuseret på muligheden for vækst her og nu eller risikoen for tab på sigt? Nu var det jo kun et tankeeksperiment, men det vi i dag ved om vores irrationelle beslutningsevne, når vi har mulighed for økonomisk vinding, taler for at man ikke – især ikke i den finansielle sektor – anvender bonusaflønning. De grupper, der i særdeleshed vil kunne skade aktionærer, kunder og medarbejdere på sigt er: • Direktører • Kunderådgivere • Ansatte i kreditafdelingen Direktører på bonus vil kunne køre banken i sænk hvis de har økonomisk vinding ved vækst og hastigt voksende indtjening. Deres autoritet vil kunne få både kunderådgivere og ansatte i kreditafdelingen til at agere irrationelt. En rådgiver med bonusaflønning kan køre kunder i sænk da det ikke længere vil være kundens behov men rådigivers muligheder der afgør rådgivningen. Og hvilke ulykkeligheder en kreditafdeling med bonus kan forårsage kan næsten sige sig selv. Der er ikke brug for bonus eller fancy ledelsesværktøjer for at drive bank – eller en hvilken som helst anden virksomhed. Det kræver nemlig blot tre ting: • At indtjeningen stiger lidt mere end udgifterne • At kunderne er tilfredse • At man har orden og redelighed i forretningen Men det er nok for simpelt at fortælle ens ledelsesfæller i Rotary, VL-grupper eller hvor man nu mødes i dagens Danmark. For man skal jo løbende have en ny strategi med en smart forkortelse og helst importeret fra udlandet, får man næsten indtryk af. Til gengæld virker ovenstående – også på lang sigt til både ejere og ansattes store glæde! At bonusaflønning kan have meget negative konsekvenser, kan du lære mere om i et interview med Michael Lewis, journalist med en baggrund i den finansielle sektor. Du kan finde interviewet fra det amerikanske 60 Minutes her: http://alturl.com/sqcd