Vi skal lære at spille efter noder før improvisation.

Hvem Indstiller kammertonen for god selskabsledelse? Flere danske virksomheder har efterhånden vokset sig så store, både i størrelse og kompleksitet, at de gamle praksis og uvaner ikke duer. Bestyrelsesarbejdet kræver disciplin, og det skal tages langt mere seriøst end i de gode gamle dage før finans- og kreditkrisen. Rollerne som CEO og CFO er efterhånden blevet nogle af de farligste arbejdspladser i Amerika. Det skyldes at lovgivningen omkring god selskabsledelse, risikostyring og compliance (GRC) er strammet gevaldigt. Flere senior finansielle ledere andre steder i verden befinder sig også i virksomhedens GRC gabestok, fordi mulighederne for at manøvre og være fleksibel er nu en saga blot. Stramning i lovgivningen skyldes oftest at de gældende normer, standarder og love om GRC ikke blev overholdt igennem en årrække. Denne situation skal vi helst undgå i Danmark. Men det kræver ikke mindst at man tager de nye anbefalinger om god selskabsledelse alvorligt. Tillid til gyldigheden af oplysningerne Bestyrelsen har en forpligtelse til at fastsætte den rette tone og standard. I den nuværende skrøbelige situation med nedskæringer af personale og andre omkostninger er det vigtigt at fremme en kultur, hvor kommunikation med hensyn til risiko og kontrolspørgsmål bliver sat i fokus. Investorerne har brug for at kunne have tillid til gyldigheden af oplysningerne. Derfor er det underligt at de nye anbefalinger fra Scheibye-udvalget møder voldsom modstand fra de store aktører i dansk erhvervslivet. Nogle af ankepunkterne er at man ikke ønsker at tage stilling til anbefalingen om at skulle følge eller forklare hver eneste anbefaling særskilt, men vil kunne nøjes med en overordnet og mere generel redegørelse. Derudover ønsker nogle virksomheder ikke øget transparens ved bl.a. at oplyse mere detaljeret om den øverste ledelses aflønning eller antal bestyrelsesposter, og man ønsker heller ikke at følge anbefalinger om at nedsætte forskellige eksperter i bestyrelseskomiteer til nominering af bestyrelsesmedlemmer, fastsættelse af bestyrelsesmedlemmers vederlag, risikostyring og revision. Helhedsindtrykket pga- modtanden er at dansk erhvervsliv ikke har set skriften på væggen. Investorer, politikere og stakeholdere over den ganske verden kræver mere transparens, dokumentation og mere ansvarlighed i selskaberne. Soft Law som anbefaling, er mere fornuftigt end egentlig lovgivning (hard law) fordi den giver virksomhederne mere fleksibilitet og mulighed for at kunne forklare hvorfor man f.eks. ikke følger et bestemt kodeks. Ny æra af ansvaret Hvordan får vi rettet denne konservative bestyrelseskultur og holdning hvor man ikke ønsker større offentlig gennemsigtighed selvom man er børsnoteret virksomhed? Skyldes modstanden mod de nye anbefalinger omkring uafhængighed at ’Old Boys Network 3.0’ også har svært ved at give slip og overlade pladsen til nye kræfter med nye kompetencer og mangfoldighed? I forvejen er uafhængigheden gået fløjten, når optil 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede selskaber har bopæl i en håndfuld kommuner i whisky bæltet og mødes ofte i lukkede kredse. Den internationale investor og stakeholder kræver ærlighed, integritet og klarhed i alle forhold som vedrør virksomhedens drift. De ønsker bedre gennemsigtighed i regnskabsaflæggelsen og at ledelsens oplysninger bliver mere vidtgående og meningsfyldte. Dette er af afgørende betydning for genopbygningen af investorernes tillid og beskyttelsen af vores kapitalmarkeder. På langt sigt vil det være de selskaber hvor investorerne har tillid til ledelsen, der vil lykkes. President Obama skitserede i sin åbningstale, er vi nødt til at indføre en "ny æra af ansvarlighed." Nørby-udvalgets afløser har leveret nogle fornuftige anbefalinger uden de store kontroverser. Sammenlignet med andre internationale kodeks har Scheibyeudvalget valgt at sætte emner som kompetencer, internationalisering, nomineringsudvalg, selvstændige evalueringer, og etablering af revisionsudvalget, som bl.a. har en rolle i overvågning af transaktioner mellem nærtstående parter. De to sider med de væsentligste ændringer a anbefalinger for god selskabsledelse indeholder flere af de mest forfordelte emner i dansk selskabsledelse. http://www.corporategovernance.dk/graphics/Corporategovernance/V%E6sentligste%20%E6ndringer%20151209.pdf I de senere år er bestyrelserne kommet mere aktivt på banen og agerer mere aktivt i forhold til ledelsen af selskaberne. Derfor er det naturligt, at det også bliver bestyrelserne og bestyrelsesformanden, som angiver den rette og intelligente GRC kammertone, når krisen skal overvindes.