Panik regulering af banker er ikke vejen frem

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
22. okt 2011
Regeringen arbejder intenst på at udforme nogle nye regler, som gør det langt hurtigere at lukke såkaldte ”usunde” banker. Formålet er ikke bare at forhindre bank runs, men også at undgå situationer som Roskilde Bank, der står som et skræmme eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis kontrollen med direktionen svigter. Når bankpakken udløber d. 1. oktober ophører den fuldstændige beskyttelse at indlånernes tilgodehavender, da indlånere derefter kun er garanteret et beløb på 744.000 kr. hvis banken går ned. Dette er i princippet positivt, eftersom en fuldstændig sikring af indskydernes garanti, kan medføre såkaldte moral hazard problemer. Dette skyldes, at ledelsen vil tage større risici, når ledelsen ved, at det i sidste ende er andre, som indestår for tabet. Ved at tage større risici kan ledelsen opnå et større afkast og dermed i mange situationer opnå en højere bonus aflønning. Større risici medfører dog også en risiko for, at banken går ned, så fjernelsen af den ubegrænsede hæftelse fra Indskyderfondens side er ganske fornuftig. En bank skal i princippet klare sig selv økonomisk, som enhver anden virksomhed dvs. uden nogen form for statslig støtte. Problemet med banker er dog , at de negative afledede konsekvenser ved en banks konkurs er langt større end når almindelige virksomheder går ned. Går en bank ned har det ikke bare konsekvenser for kunderne, herunder også erhvervskunderne, men også for de andre banker, som har udlånt kapital til den pågældende bank. Går en banken konkurs, er der en risiko for, at de negative konsekvenser spreder sig som ringe i vandet. Dette var netop tilfældet ved finanskrisen, hvor bankerne ikke turde låne ud til hinanden, da de frygtede, ikke at få deres tilgodehavende tilbage. Det endte med, at centralbankerne trådte til, således at interbank markedet ikke frøs fuldstændig til. Derfor er der gode argumenter for, at man forsøger at begrænse antallet af banker som krakker. Omvendt betyder dette ikke, at man skal holde hånden over usunde banker. Problemer er imidlertid, at det er vanskeligt at regulere sig ud af sådane kriser, som med garanti også vil forekommer i fremtiden. Selv den bedste regulering kan aldrig afværge situationer, hvor økonomien bobler og dermed er ude af ligevægt. Det er fint at regeringen trækker i arbejdstøjet og forsøger at undgå fremtidige finansielle kriser, men udforderingen er særdeles vanskelig. Dog er det vigtigt, at politikerne ikke går i panik og forhaster sig til at indføre nye love, som man ikke har gennemtænkt de fulde konsekvenser af. Det fremgår eksempelvis, at det fremover skal være muligt at overtage en bank med lynets hast og sende kunderne videre til andre banker. Men man har ikke tænkt på, om der overhovedet er nogen der ønsker at overtage disse kunder, hvilket eksempelvis var tilfældet i Roskilde bank. Paniklukning af banker er ikke det der bidrager til stabilitet. Lukker man lige pludselig en bank, kan det have alvorlige konsekvenser for de banker, som har tilgodehavender i den nødlidende bank. Dermed kan det få konsekvenser for de sunde banker, da omverdenen ikke ved, hvor mange millioner de sunde banker har i klemme, hvilket igen gør det dyrere for de såkaldte sunde banker at låne dvs. den onde spiral sættes i gang, som i sidste ende kan medføre bankruns. Budskabet er derfor, at politikerne ikke bør gå i panik, men derimod forlænge bankbakken også efter 1. oktober, dog med den undtagelse, at der indføres et loft over indskydergarantien på 100.000 euro, som EU også lægger op til. Der er imidlertid behov for en grundig analyse af, hvorledes man fremover bør regulere bankerne og de finansielle markeder. Denne analyse kan ikke overledes til embedsmænd eller politikere, men derimod til eksperter, som bør have tilstrækkelig med tid til at vurdere fordele og ulemper ved forskellige reguleringsmæssige muligheder.
Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk