Kvalitetssikring af regnskabet i 2010
Bestyrelsesrolle og ansvar, læren fra finanskrise, ny selskabslov, nye danske anbefalinger for god selskabsledelse, CSR, globale principper for ’Accountable Corporate Governance’, comply or explain, § 107B i ÅRL, dokumentation af væsentlige poster og processer, kontrol- og risikostyringssystemer, treasury- og finanspolitik, bæredygtighed, mangfoldighed, og opdateret kodeks for forretningsførelse er blot nogle af emnerne i den arbejdsbyrde hos direktionen.
I disse dage fremlægges årsregnskaber for 2009 på samlebånd. Med ændringen af årsregnskabsloven, selskabsloven, nye anbefalinger for god selskabsledelse og international best practices m.m. skal bestyrelser og ledelse sammen med CFO udvikle procedurer, kontrol og tests for at hovedelementerne i f.eks. kontrol- og risikostyringssystemerne, der vedrører regnskabsaflæggelsen, kommer på plads.
Afspejles i 2010 regnskaberne
Hvordan virksomheden kan håndtere alt dette i praksis vil være afgørende for at de kommer hurtigt ud af finanskrisen. Det er sikkert en af hovedårsagerne til at Lego slap for konsekvenserne af den globale nedsmeltning. De havde oplevet krisen nogle år tidligere og havde gennemgået stramninger, kontrol og risikostyrings elementer.
En relevant risiko og compliance styret beskrivelse af f.eks. interne kontroller i forhold til finansiel rapportering kan give regnskabslæseren, dvs. aktionærer, investorer og andre stakeholdere en dybere indsigt i virksomheden og i, hvilke områder man, som investor eller kreditgiver, med fordel kan have fokus på. Fokus på compliance og evt. certificeringer afspejles ofte i aktiekurser med op til 10 % iflg. flere internationale rapporter.
Virksomhederne skal sikre, at kvaliteten i regnskabsaflæggelsen er i orden, og beskrive denne. Det kan sammenlignes med at kvalitetssikre virksomhedens produktion og dokumentere dette i forhold til en ISO-9000 certificering, blot er det tal og procedurer, ikke produkter, der skal kvalitetssikres.
En regnskabsmæssig krise
International uniformitet i regnskaber er nødvendigt for at skabe tillid og troværdighed for den internationale investor når han analyserer regnskaberne og investerer i selskaberne.
Resultatet er at nogle af Europas største multinationale virksomheder forbereder sig på at trodse EU kommissionens beslutning om at udskyde indførelse af de fælles globale regnskabsregler (IAS 39). Enkelte selskaber vil bruge de såkaldte IFRS-9 regler som "proforma" regnskab for 2010 og kan begynde at forberede numre til intern brug for dette års udgang.
Tillid til og integritet af finansielle oplysninger
Med den fortsatte bølge af økonomiske skandaler, som oftest er drevet af svigagtig regnskabspraksis, vil det være formålstjenstligt med internationale regnskabsregler og praksis for at genskabe investorernes tillid og garantere integriteten af finansielle oplysninger.
Hvis man i USA taler om Corporate Governance, vil svaret straks blive Sarbanes-Oxley (SOX). I Europa begyndte vores søgen efter virksomhedernes gennemsigtighed og ansvarlighed som er hovedelementer i SOX allerede i 1998 med henblik på at skabe et fælles finansielt marked i EU, hele fire år før SOX.
Desuden besluttede EU i 2003 for at styrke konkurrencen og gennemsigtigheden og kapitalens frie bevægelighed, at alle selskaber i EU skal udarbejde deres konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med International Regnskab og Financial Reporting Standards (IAS og IFRS). USA har endnu engang udskudt indførelse af IFRS regler til langt ud i fremtiden.
Derfor er fælles Internationale regnskabs- eller god selskabsledelsesregler ikke muligt de første mange år. F.eks. har mange EU-lande valgt en følg eller forklar tilgang eller whistleblower regler med varierende styrke. Som en konsekvens er der ingen fælleseuropæiske krav til den specifikke interne kontrol i alle lande. Der er mindst lige så mange internationale og europæiske forskelle som ligheder mellem Sarbanes-Oxley og de forskellige europæiske lovgivning om beslægtede emner.
IT-governance
Den europæiske løsning for den manglende Corporate Governance, Risikostyring og Compliance (GRC) harmoni findes oftest hos IT-direktører. De ser den manglende EU og internationale harmoni som en mulighed snarere end en hovedpine. IT-afdelinger bruger rammeværker i IT-governance som en fælles platform for at forstå de praktiske konsekvenser af individuel indførelse af EU direktiverne.
IT-afdelingen har ikke desto mindre en vigtig rolle at spille i at forbedre den generelle tilstand af corporate governance i Europa.
Hakkeorden
De kommende generalforsamlinger har fokus på at bestyrelsen bliver sammensat således, at relevante kompetencer vedrørende bl.a. interne kontroller og risikostyringer i relation til de nye krav om f.eks regnskabsaflæggelsesprocessen er til stede.
Ansvaret for opretholdelse af effektive kontroller og risikostyringssystem relateret til ovennævnte emner påhviler dog direktionen.
Flere virksomheder er i gang med at opdatere ansvar og beføjelser som defineret i bestyrelsens instruktioner til direktionen for at indføre nye GRC kravene trods uenighed, besværligheder og regnskabstekniske fortrædeligheder.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak