Krav om opsplitning af banker er ikke vej frem

Fra politisk side er der blevet rejst krav om, at man vil afskaffe såkaldte finansielle supermarkeder ved at kræve en opsplitning af eksisterende finansielle institutioner. Dette begrundes med, at man ønsker at forhindre de negative dominoeffekter, som er fulgt i kølvandet på finanskrisen samt hindre at statslig kapital fra bankpakke II kanaliseres til udlandet. Den konkrete anledning er Danske Banks seneste regnskab, som trods et pænt overskud viser, at man har overført likviditet fra koncernen til især de Irske filialer. Problemet er dog, at sådan et forbud overhovedet ikke vil kunne garantere, at vi ikke også i fremtiden kommer i en tilsvarende økonomisk krise. Årsagen til de store nedskrivninger i Danske Bank skyldes den pludselige økonomiske nedsmeltning især i Irland, men også i Baltikum. Der var ingen som for et par år siden havde fantasi til at forestille sig, at realøkonomien i de pågældende lande ville opleve sådan et tilbageslag. En opsplitning af danske finansielle virksomheders organisatoriske manøvremuligheder vil hverken gøre til eller fra, i relation til den alvorlige økonomiske krise. Det er altid særdeles vanskeligt at gardere sig mod en sådan pludselig krise, som kommer med en enorm styrke fra USA og bare vælter ind over resten af de vestlige finansielle markeder. Kendetegnet ved denne finanskrise er netop, den stærke domino effekt, som har vist at de eksisterende solvens regler må forbedres. Kort sagt bygger systemet på, at ved at sikre tilstrækkeligt med solvens i den enkelte bank, så kan man sikre hele det finansielle systemet som helhed. Dette har vist sig at slå fejl. Selv hvis Danske Bank inden krisen var splittet op, ville vi stadig opleve de store negative konsekvenser af finanskrisen alligevel bl.a. ved at interbank markedet fryser til, da bankerne ikke tør låne ud til hinanden. Det er også højst tvivlsomt, at en ren dansk lov, der begrænser private virksomheders mulighed for at indrette sig organisatorisk, er til gavn for Danmark. Forringer vi danske bankers rammebetingelser, vil vi stille danske banker dårligere i forhold til deres udenlandske konkurrenter med deraf tab af danske arbejdspladser i finanssektoren som følge. Økonomisk er der også store fordele ved at have store fælles enheder, da tunge udgiftsposter f.eks. IT kan samles på en platform, hvor ekspertisen er koncentreret. Disse stordriftsfordele vil man nu forbyde danske banker at opnå, hvilket ikke er udtryk for en rationel holdning, men udelukkende udtryk for en populistisk kritik af et problemstilling, som er særdeles kompleks og hvor der ikke findes nogen lette løsninger. Derfor er et decideret forbud mod, at danske banker indretter sig som de finder optimalt overhovedet ikke vejen frem. Derimod er der behov for at man på internationalt plan forsøger at effektivisere solvenskravene, således at der ikke sker en konkurrenceforvridning mellem bankerne landene imellem.