Opgør med velfærds-konglomeraterne

En ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) blandt 100 kommunaldirektører og borgmestre fra de 98 kommuner viser, at ingen af dem mener, at private kan løse opgaverne bedre og kun fire procent, at private kan gøre det billigere. Det er udtryk for en kedelig selvfedhed, når den kommunale topledelse mener, at de er bedre og billigere end private firmaer. Kommunerne har en enorm opgaveportefølje, der strækker sig fra børnehaver, administration, børnetandpleje, svømmehaller og ældrepleje til folkeskole. Derfor kan man karakterisere kommunerne som store velfærdkonglomerater. Og dette er i sig selv problematisk. Ingen virksomhed i verden kan nemlig være bedst til alle disse mange opgaver på samme tid. Ser man på erhvervslivet, sker der typisk en specialisering, som indebærer, at én virksomhed typisk kun laver én produkttype. Nemlig den produkttype, hvor man i fremstillingen er mere effektive end de fleste andre. Derfor ville det være ønskeligt med en erkendelse i kommunerne om, at man selvfølgelig ikke kan være bedst til alt. Og at man følgelig køber ydelser fra virksomheder, der har specialiseret sig i f.eks. rengøring, vejvedligeholdelse samt pleje- og omsorgsopgaver. Men meget tyder på, at den kommunale vurdering af egne evner smitter af på udliciteringerne (eller mangel på samme). En anden undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet konkluderede nemlig i sidste uge, at de offentlige aktørers holdninger udgør en central barriere for udbud af offentlige opgaver. Prisen for modviljen i forhold til at udlicitere betales af brugerne af den offentlige service. De får nemlig dårligere service. Danske og udenlandske undersøgelser finder nemlig, at private virksomheder på konkurrencemarkeder er 20 pct. mere effektive end offentlige monopoler. F.eks. finder danske undersøgelser af skolerengøring, vejvedligeholdelse samt pleje- og omsorgsopgaver, at der kan hentes en effektivitetsgevinst på 20-30 pct. Dvs. man kan få 20-30 pct. mere service for de samme penge. Derfor er det så oplagt at udlicitere opgaver. Hvis kommunerne løftede udliciteringsgraden fra 25 pct. i dag til 70 pct., så kan der hentes en gevinst på 15 mia.kr. Det svarer til et velfærdsløft fra 40.000 hjemmehjælpere. Paradoksalt nok kommer undersøgelserne af den kommunale selvtilstrækkelighed på et tidspunkt, hvor udgifterne sætter Danmarksrekord, men hvor der ikke er tilsvarende tilfredshed med servicen. I det perspektiv er der al mulig grund til, at kommunerne søger nye veje til bedre service end den sædvanlige med ”send flere penge”. Med den kommunale topledelses tiltro til egne evner, er der desværre ikke meget, der indikerer, at kommunerne af sig selv for alvor skulle begynde at løfte udliciteringsgraden. Derfor kan Folketinget med fordel pålægge de danske kommuner at løfte udliciteringsgarden fra 25 til 70 pct. over en 10-årig periode.