Topledere slår bro mellem offentlig og privat sektor

I kølvandet på kommunalreformen har vi mærket en markant stigning i antallet af kommunaldirektører, der aktivt søger sparring med ledere fra private virksomheder. De mange kommunale fusioner og omlægninger har resulteret i en større appetit på at hente inspiration fra den anden sektor. Der har ellers længe været tradition for en markant skelsætning imellem de to sektorer, og netværk er dyrket mellem topledere i samme båd. Det er fordomme og manglende kommunikation imellem sektorerne, der har skabt en opfattelse af, at ledelsesdisciplinen og de ledelsesmæssige udfordringer i det daglige arbejde grundlæggende er af så stor forskellighed og udmønter sig i så vidt forskellige kompetencer, at faglig sparring imellem de to grupper forekommer irrelevant. På samme måde har den manglende udveksling af viden på tværs af sektorerne også medført, at det hører til de sjældne undtagelser, når en offentlig eller en privat direktør skifter græsgange for at flytte til den anden sektor. Begreberne om hvor stor den praktiske forskel er på ledelsesgangene i de to sektorer, og forestillingerne om hvilke kompetencer, der er vigtigst at besidde som leder i henholdsvis den private og offentlige sektor, får direktørerne til at tøve. Men tendensen til, at der nu er flere og flere ledere, som sparrer på tværs af sektorerne, peger kraftigt i retning af, at erfaringer hentet på ledelsesgangene i både offentlige og private virksomheder, danner grundlag for værdifuld sparring og erfaringsudveksling på tværs af sektorerne, der flittigt prioriteres. De private topledere er positivt overraskede over den enorme viden og erfaring, de kan hente fra de offentlige topledere. Indsigt i en politisk styret verden, medarbejderansvar for ofte flere tusinde medarbejdere i et væld af forskellige faggrupper, årelang erfaring med lean-projekter og effektivisering af arbejdsgange er blot nogle af de mange stærke erfaringer, som de offentlige ledere bringer til bordet. Direktørerne i den private sektor har derimod erfaring med et markant kundefokus, som den drivende faktor i forretningen. En benhård økonomistyring og fokus på bundlinje har altid været et varemærke i den private sektor og er et af de områder, hvor der i dag er fælles fodslag i begge sektorer. Erfaring med fusioner og integration af virksomhedskulturer og aktivt arbejde med incitamentsstrukturer som led i at drive virksomheden mod konkrete mål er nogle af de erfaringer, ledere fra private virksomheder besidder, og som den offentlige sektor ofte søger. Inden for begge sektorer er der netop nu, i kølvandet på finanskrisen, opstået nye og anderledes behov for ledelse, hvor utraditionelle metoder, højere krav til risikostyring og ’out-of-the-box thinking’ nærmest er blevet en forudsætning. Og måske kan disse ændrede behov danne grundlag for at tage et skridt i retning mod hinanden og tænke i nye perspektiver, hvor praktisk anvendelse af de faglige kompetencer, en leder tilegner sig efter at have arbejdet i en sektor i høj grad kan bidrage til ledelsen på den modsatte side af hegnet også.