Fortsat brandbeskatning af renter

Som følge af en henvendelse fra EU blev der i onsdags gennemført en reform af den danske rentebeskatning, der fjerner forskellen i beskatningen af obligationer i danske kroner og fremmed valuta. Dette sker ved at ophæve skattefriheden for kursgevinster på blåstemplede obligationer. Som kompensation bruges merprovenuet til at sænke den højeste skattesats for positiv kapitalindkomst fra 51,5 pct. til 42 pct. Udover at løse det konkrete EU-problem er der også en vis logik i reformen. Tidligere har der været en skattemæssig favorisering af blåstemplede obligationer i forhold til andre rentebærende fordringer, herunder indskud i banker. En sådan skævvridning er ikke sund og den kan bl.a. have bidraget til bankernes store indlånsunderskud. Et indlånsunderskud som har været et stort problem under finanskrisen. Det er godt, at provenuet bruges på at sænke beskatningen af positiv kapitalindkomst fra 51,5 til 42 pct. Men 42 pct. er fortsat en meget høj beskatning. Tages der nemlig højde for, at en del af rentegevinsten blot er kompensation for inflation, så ligger realbeskatningen efter omlægningen på ca. 65 pct. En så hård realbeskatning hæmmer opsparingen og dermed også velstanden i samfundet. Derudover modarbejder den også en opsparingskultur, hvor husholdninger sparer meget op, herunder for at kunne modstå dårlige tider. Hvis vi skal have en opsparingskultur i Danmark, bør renteskatten sænkes til 25 pct. eller lavere. Også i et internationalt perspektiv har vi efter reformen en hård beskatning. Ud af 34 lande vil vi efter reformen have den 5. højeste renteskat. Det er klart i den høje ende og kigger vi f.eks. over på den anden side af Øresund, beskatter vores svenske naboer renteindtægter med 30 pct. Den høje renteskat betyder, at mange fortsat vil fristes til at placere deres opsparing uden for landets grænser, herunder i skattely. Herudover indebærer den høje renteskat, at det er attraktivt for produktive og velstående danskere at bo i udlandet, fordi man i udlandet ikke straffer opsparing så hårdt. Også i dette internationale perspektiv bør man sænke renteskatten yderligere. Regeringen fremhæver, at omlægningen vil medføre en mere symmetrisk beskatning af renteindtægter og aktieafkast. Her er jeg ikke helt enig. Det er rigtigt, at skatten på renteindkomst og aktiegevinster bliver sidestillet på 42 pct. Men man skal huske, at når man ejer aktier, så betaler man gennem ejerskab af en virksomhed også selskabsskat. Og den sammensatte selskabs- og aktiebeskatning udgør fortsat 56 pct., hvilket er højere end renteskatten på 42 pct. Med andre ord diskrimineres aktieinvesteringer i forhold til obligationsinvesteringer. Det gør det sværere at tiltrække ny aktiekapital til virksomheder og banker. Hvis der skal være symmetri, kan man rette op på dette ved at sænke aktionærskatten til 23 pct.