Whistleblowerordningen er en kontrolinstans mod overgreb.

Medarbejdere i en række danske virksomheder får snart muligheden for at ’fløjte’, hvis de får kendskab til overgreb eller ulovligheder i virksomheden. Virksomhederne har et enormt fokus på f.eks. korruption pga. amerikanske og EU myndighedernes fokus på FCPA lovgivningen (fra 1977). Danske virksomheder er interesseret i at etablere interne rapporteringstjenester, hvor medarbejderne i dyb fortrolighed kan aflevere deres mistanker om svig, korruption, svindel, tyveri og chikane. Det er nødvendigt at have en sikkerhedsventil til store sager, så medarbejderne kan føle sig trygge. Under en Whistleblower ordning kan virksomheder etablere en beskyttelsesfunktion for medarbejderne og indsamle oplysninger om »alvorlige forseelser« eller mistanke herom i kampen mod økonomisk kriminalitet som bestikkelse, bedrageri og dokumentfalsk, korruption, miljøforurening, alvorlig økonomisk kriminalitet, uregelmæssigheder inden for regnskabsføring, intern regnskabskontrol og revision, alvorlige brud på arbejdssikkerheden samt vold, seksuelle chikane eller overgreb mod ansatte. Rapportering kan også ske hvis chefen tage imod dyre gaver, rejser og tøj eller favoriserer kolleger med tilsvarende. Hvis en kollega stikker en bærbar computer eller en usb-stik med en række informationer ind under jakken? Eller hvis en ansat har mistanke om, at divisionschefen sender fortrolige oplysninger over til konkurrenten? En person som er blevet eller frygter at blive fyret, tager masser af kopier af dokumenter og andre følsom oplysninger på en usb-stik. Ca. 50 danske virksomheder er p.t. i gang med få godkendt deres whistleblower-ordninger, så de i tide kan opdage problemer ved, at en ansat melder sin mistanke om uregelmæssigheder. Datatilsynet Datatilsynet skal godkende ordningerne. Tilsynet har udarbejdet en vejledning for, hvordan whistleblower-ordningerne skal indrettes. Tilladelsen er nødvendig, fordi tjenesten per definition vil indeholde følsomme personoplysninger. Målet er at fange umoralske chefer, mellemledere og medarbejdere, inden deres ugerninger koster virksomheden penge og dårlig omtale. Datatilsynets tolkning af persondataloven har lagt en begrænsning på danske virksomheders muligheder for at anvende whistleblowers. Det er kun ansatte og bestyrelsesmedlemmer i en virksomhed, som har mulighed for at foretage indberetninger under ordningen. Stakeholdere og interessenter (leverandører, kunder, aktionærer, samarbejdspartnere og andre med tilknytning til virksomheden) har ikke adgang til at foretage anmeldelse pga. manglende forpligtende aftaler mellem parterne. Adgangen til at foretage indberetninger skal etableres på virksomhederne på til dette formål særligt indrettede interne intranetportaler og ikke hjemmesider. Datatilsynet genovervejer p.t. de nye regler så det også kan komme til at omfatte stakeholdere og interessenter. I Danmark er det ikke tilladt at rapportere om mindre alvorlige forseelser som mobning, samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, fravær og overtrædelse af retningslinjer om påklædning, rygning, alkohol, brug af e-mail og Internet. Danske virksomheder har i forvejen tillidsmandssystemet og andre samarbejdsordninger, der kan håndtere sådanne problemer. Begrænse tabet Undersøgelser viser ofte, at kolleger er klar over, at der var noget galt, længe før ledelsen havde et fingerpeg. Tidlig påvisning af ulovlige aktiviteter er den bedste måde til at begrænse tabet. Et overraskende stort antal klagere har rapporteret, at de tidligere har meddelt forvaltningen deres bekymring, men de mener, at de ikke er blevet hørt. Derfor er det vigtigt med ordningen som fungerer og følger op på henvendelserne. Danfoss, Vestas er blandt af de danske virksomheder, som allerede har indført sin egen interne sladretjeneste med succes. Den har i det forløbne år kostet adskillige chefer og medarbejdere jobbet. Danfoss har fyret 60 danske og udenlandske ansatte på verdensplan på grund af »uetisk adfærd«. Ansatte skal rapportere, ikke sladre Medarbejderne skal kunne ’fløjte’ via en webbaseret og en telefonbaseret hotline i hvert af de lande, hvor virksomheden opererer. Et specialiseret firma vil håndtere henvendelser, der – om nødvendigt anonymt – ryger videre i systemet til en intern gruppe. Der skal tages højde for den ansættelsesretlige beskyttelse med håndfaste garantier for, at de medarbejdere, der drister sig til at sladre, ikke efterfølgende mister jobbet af den årsag. EU Kommissionen har tidligere udtrykt særlig bekymring over den mulige risiko for de berørte personers rettigheder, fordi bestemmelserne om databeskyttelse i udkastet til forordning (og afgørelsen) ikke ser ud til at være helt i overensstemmelse med bestemmelserne i EU’s referencedirektiv. Flere lande inkl. Danmark har nu løste EU’s frygt for personfølsom oplysninger og ansattes rettigheder.