Tobinskat skader global velstand

Premiereminister Gordon Brown har på sin vej ud af Downing Street 10 truffet beslutninger, der vil skade britisk økonomi. En af dem har været introduktionen af ekstra topskat på englændere, der er så flittige eller effektive, at de kan tjene omkring 1 million kroner årligt. Et af de seneste fejlskud har været forslaget om en Tobin-skat. Forslaget om en Tobin-skat blev oprindelig fremsat i 1978 af økonomen James Tobin og den går ud på at pålægge alle valutatransaktioner en afgift. Tobinskatten på valutahandel skulle særlig dæmme op overfor den kortsigtede valutahandel, der hævdes at virke destabiliserende på økonomien. Jeg er meget kritisk over for en Tobin-skat, da den grundlæggende vil have meget skadelige effekter på økonomien. Bl.a. vil Tobinskatten virke som en defacto-told på varehandel, fordi der til enhver internationale varehandel hører en eller flere valutatransaktioner. Det kan være ved køb af varen, ved kurssikring mv. Af bl.a. den grund giver det ikke mening at adskille ”almindelig” valutahandel fra ”spekulation”. Tobinskatten vil medføre, at udenlandske varer bliver dyrere, at der kommer færre af dem på hylderne, og at konkurrencen bliver mindre. Tobinskatten vil derfor også favorisere virksomheder, der fokuserer på hjemmemarkedet, sammenlignet med virksomheder, der fokuserer på eksportmarkederne. De fleste økonomer er bevidste om, hvor meget det gavner alle lande, at der er frihandel og at toldsatserne gennem flere årtier er blevet reduceret. Det har nemlig medført, at lande og virksomheder i større omfang kan producere det, de er bedst til. Det øger den globale velstand og trækker mange lande og mennesker ud af fattigdom. Se bare på Asien og Kina, der i den grad har nydt godt af eksportadgangen til Vesten. Set fra et isoleret dansk synspunkt vil en Tobinskat være meget skadelig. Vi er en lille åben økonomi med en stor eksportandel og det er klart, at en defacto-told som Tobinskatten vil skade dansk økonomi. Generelt kan man sige, at Tobinskatten vil ramme små lande (der generelt har en stor udenrigshandel) hårdere end store lande (der som USA typisk har mindre udenrigshandel). Nogle vil måske indvende, at Tobin-skatten skal være meget lav og derfor vil konsekvensen af en Tobin-skat kun være en meget lille forvridning af den internationale handel. Hertil vil jeg indvende, at en Tobinskat vil forvride den internationale handel, og herudover er det let at forestille sig, at Tobinskatten kan blive forhøjet markant over tid. Hvis vi har en Tobinskat, er det i f.eks. nemt at forestille sig, at Tobinskatten bliver forøget markant i en periode med valutakriser, hvor landes valutaer presses af, at investorer ønsker at trække deres kapital ud. En Tobinskat vil også gøre det vanskeligere for bl.a. fattigere lande at tiltrække ny kapital, når der skal opbygges et nyt kapitalapparat, infrastruktur mv. Dels fordi der er en skat, når der kanaliseres penge ind i landet. Dels fordi der er en skat, når investorer vil trække kapital ud igen. Jeg vil her nævne, at adgangen til udenlandsk kapital også har været en af grundene til de seneste årtiers mange investeringer og høje økonomiske vækstrater i Asien. Og også i Østeuropa har man draget fordel af, at man har kunnet tiltrække kapital til nye investeringer. En Tobinskat ville have betydet færre investeringer i Asien og Østeuropa og dermed flere fattige mennesker. Et af de argumenter, der fremføres til fordel for Tobin-skatten, er, at den vil hæmme kortsigtet valutaspekulation, som kan fremkalde valutakriser. I forhold hertil skal det bemærkes, at lande der gennem tiderne er blevet ramt af valutakriser, typisk har haft store makroøkonomiske ubalancer som følge af usund økonomisk politik. Ubalancerne ses oftest som store underskud på de offentlige finanser, betalingsbalancen eller bobler på boligmarkedet eller i aktiekurserne. Og de kan være fremkaldt af for lempelig penge- og finanspolitik. I sådanne tilfælde er det naturligt, at markedet trækker kapital ud af et land og det medfører typisk en kraftig depreciering af valutaen. Valutakurs-tilpasningen fremskynder dermed en økonomisk tilpasning, der uden valutakorrektion kunne tage mange år. Denne tilpasning kan på kort sigt gøre ondt som følge af lavere velstand og tabte arbejdspladser. Men grundlæggende kan lande blot undlade at føre usund økonomisk politik. Muligheden for en straffeaktion på valutamarkedet giver regeringer en god tilskyndelse til at føre sund finanspolitik. Herudover vil der sandsynligvis opstå ”frihavne” i lande, som ikke vil underlægge sig en Tobinskat. Sådanne frihavne vil trække kapital til sig på bekostning af lande, der har en Tobinskat.