Nej til skattefradrag og ”picking the winner”

De konservative har skitseret et forslag om skattefradrag for bestemte virksomheder, teknologier og brancher, som udpeges af Folketinget. Forslaget er velmenende i den forstand, at vi i Danmark skal forbedre virksomheder incitamenterne til at investere i ny kapital og teknologi. Og vi skal også have sænket skattetrykket. Men jeg er meget skeptisk overfor en skattefradragsmodel, hvor Folketinget skal beslutte, hvilke brancher, teknologier og investeringer, der skal have skattebegunstigelse. Det indebærer nemlig en skævvridning af konkurrencen, hvor de brancher der ikke er i kridthuset i Folketinget stilles relativt dårligt. Folketinget eller ministerier er ikke i stand til at udvælge fremtidens vinderbrancher eller teknologier. Det bør overlades til markedet og forbrugerne. Frem for denne ”picking the winner strategi” og skattefradrag bør man i stedet forbedre virksomhedernes generelle rammevilkår og incitamenter ved bl.a. at reducere selskabsskattesatsen. Det vil gælde for alle virksomheder, og det vil netop gøre det mere attraktivt at investere i ny teknologi, fordi investeringsafkastet efter skat vokser. Det ville også blive mere attraktivt for udenlandske virksomheder at lokalisere sig i Danmark, hvilket kan have positive effekter på den danske produktivitet. Jeg vil her nævne, at OECD i en undersøgelse har fundet, at lavere selskabsskat er det mest effektive skatteinstrument til at øge produktiviteten og velstanden. Det er relevant for et land, der gennem de seneste 10 år har været på en kedelig rutsjetur på velstandsranglisten. I perioden 1997-2007 er vi gået fra at være det 6. til det 12. mest velstående land ud af 30 OECD-lande. Jeg vil derfor anbefale de konservative og resten af Folketinget at reducere selskabsskatten. Og dette bør klart indtænkes i finanslovsforhandlingerne, der skal til at starte nu. Specifikt vil jeg anbefale, at den nuværende selskabsskat reduceres fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2010 og med yderligere 3 point i 2011 til 19 pct. Fra at have en selskabsskat omkring gennemsnittet i OECD, vil vi med 19 pct. få den 3. laveste i OECD. Det ville gavne Danmarks internationale konkurrenceevne, ligesom det ville øge velstanden mærkbart i Danmark. Finansieringen af den lavere selskabsskat kan komme fra nulvækst i det offentlige forbrug. Det ville være på sin plads, eftersom det offentlige forbrugs andel af BNP i 2009, ligger på det højeste niveau i Danmarks-historien. Et niveau der er en trussel for danske virksomheder. For i kølvandet på de store offentlige budgetter har den offentlige sektor hamstret arbejdskraft, som kommer til at mangle i danske virksomheder, når der igen er mulighed for vækst. I det perspektiv er det oplagt med offentlig nulvækst frem for, som VK-regeringen lægger op til, at øge udgifterne med ca. 10 mia.kr. i 2010 og 2011.