Skatten er erhvervslivets største konkurrence hæmsko

World Economic Forum udgiver, hvert år en opgørelse over konkurrenceevnen i verdens lande. Undersøgelsen resultater er baseret på svar fra et omfattende spørgeskema, som topledere i de respektive lande har besvaret for deres eget land. 133 lande er medtaget, inklusiv Danmark. Spørgeskemaet omfatter 12 såkaldte søjler omfattende områderne; institutioner, infrastruktur, makroøkonomisk stabilitet, sundhed og uddannelse, universitetsuddannelse, effektivitet på henholdsvis arbejds- og varemarkedet, finansmarkedets udvikling, teknologi, markedets størrelse, ”business sophistication” samt innovation.

Verdens lande rangordnes og Danmark kommer ind på en pæn 5 plads på det såkaldte ”Global Competitiveness Index”. Dog viser besvarelserne, at dansk erhvervsliv har et alvorligt problem med skatten. På spørgsmålet om ”Extent and effect of taxation” dumper Danmark således ned på en 129. plads. Hele 25.6 procent af de adspurgte danske topledere mener således, at ”tax rates” er det største problem ved at drive erhvervsvirksomhed. Andelen må siges at være ganske betydelig, da der gives mulighed for vurdere i alt 115 forskellige faktorers betydning for konkurrenceevnen. Billedet bekræftes af, at 13.7 procent mener, at ”tax regulations” er det største problem for erhvervslivets konkurrencekraft.

Budskabet er ikke at tage fejl af, den borgerlige regering bør lave en skattereform, som er målrettet mod virksomhederne, således at danske virksomheders konkurrenceevne øges. Eksempelvis kan man overveje, at forbedre afskrivningsmulighederne, således at det bliver mere attraktivt at investere. En anden mulighed er, at give over 100 procents fradragsret for udgifter til eksport markedsføring. Man kan også overveje om, man ikke skulle kunne trække over 100 procent fra i udgifterne til privatansatte forskere, uansat om de har et dansk pas eller ej.

Regeringen har ved flere lejligheder talt om, at man vil forenkle reglerne for erhvervslivet, for derved at lette rammebetingelserne og mindske de administrative byrder. Målsætningen er ganske fin, men til trods for de fine ord, er Danmark havet på en 27. plads hvad angår ”Burden of government regulation”. Dette må der rettes op på.

Af andre faktorer, som påvirker erhvervslivets konkurrenceevne kan nævnes det danske arbejdsmarkeds manglede fleksibilitet, eftersom Danmark kun opnår en 104. plads ud af 133 lande. Statens stigende gæld betragtes også som et alvorligt problem, da Danmark får en beskeden 69. plads.

Danmark klarer sig til gengæld flot i beskyttelsen af ejendomsrettigheder samt politiets pålidelighed (begge 2. plads). Retssystemets uafhængighed opnår også en høj score (3. Plads), mens den offentlige tro på politikerne lidt overraskende også er høj (2. Plads), hvilket må betegnes som positivt.

Nærværende forfatter står som World Economic Forum’s danske repræsentant, som har koordineret og haft ansvaret for undersøgelsen. Det er vigtigt at pointere, at undersøgelsen bygger på subjektive udsagn og ikke udtrykker en streng videnskabelig vurdering. Til trods for denne usikkerhed, fremstår skatten som den største hæmsko for dansk konkurrencevene, hvilket bør adresseres af regeringen.