CSR. So ein Ding (muss unser Firma auch haben).
Andre lande har moderniseret deres corporate social indberetningsordninger (CSR) og faktorer under Environment, Social and Governance (ESG) paraply. En række af tilsynsmyndighederne og børserne i hele verden er begyndt at tilskynde til eller kræve standardiseret CSR rapportering af virksomhedernes ESG data efter Global Reporting Initiative (GRI) retningslinjerne.
Ca 1.100 danske virksomheder (regnskabsklasse C og D) er fremover underlagt krav om at inkludere den gennemførte udvikling i Corporate Social Responsibility (CSR) i årsrapporten. For at opfylde de nye lovgivningsmæssige krav i ÅRL (årsregnskabsloven) rejses der en række spørgsmål som virksomheder skal tage stilling til. Før man tager stilling til hvad som skal indgå i rapporten skal man først sikre at det man skriver i årsrapporten også er gennemført i virksomheden, idet årsrapporten skal afspejle det retvisende og faktuelle billede.
Afspejle det korrekte billede
Hos Banque Société Générale steg antal sider om risikostyring i årsrapporten fra 30 til 37, i året hvor de fik voldsomme finans- og likviditets problemer. De nu kendte problemer afslørede at der var store huller i deres risikostyring, interne kontroller og tilsyn med de daglige transaktioner og drift. Beskrivelsen i årsrapporten afspejlede ikke styringen af den daglige mængde transaktioner korrekt.
Tidligere på året kunne det internationale revisionsfirma KPMG fremlægge en CSR undersøgelse om udviklingen i Danmark. Det fremgik af denne rapport at kun 22 % af de største danske virksomheder oplyste systematisk og særskilt om, hvor godt de lever op til etiske og miljømæssige standarder. Blandt de undersøgte lande var gennemsnittet det dobbelte. Med andre ord var Danmark på dette punkt tredjesidst. En placering lige under Rumænien. Så der er gode muligheder for forbedring.
Placeringen er i øjnefaldende ringe, navnlig fordi Danmark for 15-20 år siden kunne bryste sig med at det var her at interessen for at rapportere om CSR forhold først opstod. Faktisk havde Danmark nogle internationalt trendsættende virksomheder som f.eks. Novo Nordisk blandt de fremmeste på området.
ESG eller CSR
Det er sikkert derfor at vi kan konstatere at toneangivende lande som USA og UK har udviklet deres CSR rapportering til at indgå under Environment, Social and Governance (ESG) paraplyen. I Danmark diskuterer og vurderer vi, om CSR skal høre ind under Corporate Governance anbefalingerne eller ej. Her har Komiteen for God selskabsledelse en væsentlig opgave med at fremkomme med anbefalinger som er mere i overensstemmelse med den internationalt accepterede ESG rapportering end de danske krav om CSR i årsrapporten. Men først skal komitéen konkludere om CSR overhovedet er en disciplin inden for anbefalinger om God selskabsledelse som er soft law, idet CSR allerede er nævnt i ÅRL som hard law.
Analyser fra mange internationale virksomheder har vist at fokus på CSR kan bidrage til udvikling af en god corporate governance strategi og i flere tilfælde forstærke risikostyringen. I udlandet er CSR rapporteringen for længst blevet et vigtigt styringsredskab, som bidrager til at styrke innovationsevnen, sikre den konkurrencemæssige stilling for internationale investorer og skabe grobund for vækstmuligheder.
Global Reporting Initiative (GRI) retningslinjerne
Internationalt er der også sket en markant stigning i forbindelse med anvendelsen af frivillige kodekser for ESG rapportering fra S & P 100 virksomheder: mere end 80 % giver oplysninger om bæredygtighed og næsten halvdelen udarbejder en særskilt bæredygtighedsrapport. Mere end en tredjedel gør brug af Global Reporting Initiative (GRI) retningslinjerne, den internationale standard for ESG rapportering. Globalt set afgiver 77% af verdens 250 største virksomheder rapport ved hjælp af GRI.
Virksomhederne skal kigge på følgende: • Hvad skal indgå i CSR-rapporten nu og på sigt, hvilke regler skal udarbejdes og hvordan skal beslutningerne inkorporeres i virksomhedens daglige drift og processer? • Hvordan kommunikerer man på en troværdig og attraktiv måde til de forskellige interessenter? • Hvordan vil man integrere CSR kravene i virksomheden, og bruge dem som et strategisk værktøj? Fremtidssikret CSR-rapport Disse og flere andre spørgsmål skal ledelsen behandle i den kommende tid. Lidt ekspertbistand kan anbefales for at prioritere og guide virksomheden gennem de krav, der er fastlagt i den nye årsregnskabslov. Det er vigtigt at en CSR-rapport er fremtidssikret og er et strategisk værktøj til fordel for virksomheden. Som en service meddelelse og for yderligere information se http://tinyurl.com/ygomfhp På workshoppen vil der være mulighed for at gennemgå og identificere de relevante spørgsmål, som giver virksomheden et værktøj til kortlægning af CSR arbejdet med stakeholdere. Virksomheden skal også gennemgå en bred vifte af kommunikationsspørgsmål, herunder frygt og risiko for ikke at opnå det tilsigtede mål - og hvordan man kan tilgodese de nuværende (nye) krav, få evne til at skabe gevinst potentiale, og hvordan virksomheden kan undgå faldgruberne. Comply or explain Den nye rapporteringsforpligtelse går imidlertid også videre. Virksomhederne skal nemlig i ledelsesberetningerne berette om deres politik for samfundsansvar. Såfremt de ikke mener, det er relevant, og derfor ikke har formuleret politik på området, skal dette også oplyses i ledelsesberetningen. Dette »comply or explain«-tiltag afstedkommer et behov for at vide, på hvilke områder virksomheden forventer, at der er etableret politikker og handlinger. Se mine tidligere blogs om comply or explain for yderligere information om dette forhold. Finanskrisen har for mange virksomheder været et wake-up call og en påmindelse om, at de må navigere så etisk korrekt som muligt, når de bevæger sig på territorier, der er ukendte eller uregulerede – ellers risikerer de barske konsekvenser fra (udenlandske) myndigheder og fra markedet. Det gælder såvel rapportering om ESG/CSR som korruption m.v.
Virksomhederne skal kigge på følgende: • Hvad skal indgå i CSR-rapporten nu og på sigt, hvilke regler skal udarbejdes og hvordan skal beslutningerne inkorporeres i virksomhedens daglige drift og processer? • Hvordan kommunikerer man på en troværdig og attraktiv måde til de forskellige interessenter? • Hvordan vil man integrere CSR kravene i virksomheden, og bruge dem som et strategisk værktøj? Fremtidssikret CSR-rapport Disse og flere andre spørgsmål skal ledelsen behandle i den kommende tid. Lidt ekspertbistand kan anbefales for at prioritere og guide virksomheden gennem de krav, der er fastlagt i den nye årsregnskabslov. Det er vigtigt at en CSR-rapport er fremtidssikret og er et strategisk værktøj til fordel for virksomheden. Som en service meddelelse og for yderligere information se http://tinyurl.com/ygomfhp På workshoppen vil der være mulighed for at gennemgå og identificere de relevante spørgsmål, som giver virksomheden et værktøj til kortlægning af CSR arbejdet med stakeholdere. Virksomheden skal også gennemgå en bred vifte af kommunikationsspørgsmål, herunder frygt og risiko for ikke at opnå det tilsigtede mål - og hvordan man kan tilgodese de nuværende (nye) krav, få evne til at skabe gevinst potentiale, og hvordan virksomheden kan undgå faldgruberne. Comply or explain Den nye rapporteringsforpligtelse går imidlertid også videre. Virksomhederne skal nemlig i ledelsesberetningerne berette om deres politik for samfundsansvar. Såfremt de ikke mener, det er relevant, og derfor ikke har formuleret politik på området, skal dette også oplyses i ledelsesberetningen. Dette »comply or explain«-tiltag afstedkommer et behov for at vide, på hvilke områder virksomheden forventer, at der er etableret politikker og handlinger. Se mine tidligere blogs om comply or explain for yderligere information om dette forhold. Finanskrisen har for mange virksomheder været et wake-up call og en påmindelse om, at de må navigere så etisk korrekt som muligt, når de bevæger sig på territorier, der er ukendte eller uregulerede – ellers risikerer de barske konsekvenser fra (udenlandske) myndigheder og fra markedet. Det gælder såvel rapportering om ESG/CSR som korruption m.v.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak