Too Big to Fail

Der er fordele ved at være stor, men i tilfældet med store internationale banker tyder empiriske beviser på, at disse institutioner forlængst har overgået en fornuftig størrelse.

Guvernøren af Englands centralbank, Mervyn King, udtalte i sommers, at ingen banker var for store til at gå konkurs. Debatten om banker og finansinstitutioner blussede op under finanskrisen og nu intensiveres efter, at Obama-administrationen har fremlagt nogle af deres første bud på løsningen af de massive problemer i finans-og banksektoren.

For at få perspektiv i bankernes størrelse kan man kigge på 2 schweiziske bankernes balance. UBS og Credit Suisse fik alarmklokkerne til at ringe hos myndighederne, da de to bankers størrelser udgjorde en risiko for den schweiziske økonomi blot på grund af deres tab som følge af den finansielle krise. Sidste år udgjorde de to bankers samlede aktiver et beløb svarende til seks gange Schweiz's BNP.

Derfor undersøges der muligheder for at indføre begrænsninger på den absolutte størrelse af balanceopgørelser flere steder i verden.
Den schweiziske centralbank er ved at undersøge mulighederne for at indføre restriktioner på størrelsen af landets storbanker. Politikere globalt set er under pres for at hoste op med finansielle reformer og et nyt system til at håndtere storbankers kollaps i fremtiden.

EU kommissionen arbejder også for at udvikle et internationalt kodeks, når det kommer til dårligt stillede banker og flere andre måder at løse den finansielle gåde.

Derivatkontrakter
Når den nuværende finans- og kredit krise ramte det meste af verden sidste år, måtte myndighederne pumpe mange milliarder af dollar ind i de enkelte landes finansielle institutioner. Bankerne var blevet så store, at myndighederne frygtede en endnu større nedsmeltning af hele det finansielle system og dermed en endnu større afsmittende effekt på samfundsøkonomien.

Derivatkontrakter udgør p.t. 12 gange USA's BNP. Alene denne faktor kunne meget let forårsage en alt ødelæggende dobbelt dip som flere økonomer frygter. De samme økonomer advarer om at det haster med at gennemføre de lovede reformer, tilsyn og kontrol.

I fortiden var der otte banker, der dominerede ’derivatmarkedet’ i USA. Tre er nu forsvundet. Den ’playoff’, som nu er undervejs, vil sandsynligvis ende med kun 2-3 banker som overlever. Hvis det bliver en realitet er der ingen finansiel institution tilbage til dække tabene, hvis deres aktiver anses for værdiløse.

Antitrust-lovgivningen
Det forekommer set i bakspejlet at det grundlæggende problem med too big to fail er, at finansielle institutioner fik lov til at vokse så meget i første omgang og at de finansielle institutioner fik lov til at vokse til en størrelse, at det skadede konkurrencen. Der er behov for en ny opdatering og diskussion om antitrust lovgivningen - for tiden er det alt andet end business as usual.

Tøven med at gennemføre reformer skyldes, at det er vanskeligt at overskue de større finansielle virksomheder som følge af kompleksiteten. Nogle myndigheder tøver med at blive involveret i komplekse problemstillinger, mens andre føler, at det er mest sikkert, at det overlades til private aktører.

Man kan måske med ret hævde, at det var den pengepolitik som, Alan Greenspan førte, der har skabt rammerne for hvordan markedsøkonomien har udfoldet sig. Senere indrømmede han, at den økonomiske ansvarlighed i det frie markeds systemet vist sig at være langt svagere og letsindig.

Der er nogle økonomer, der mener, at den eneste farbare vej er, at de store banker bør splittes op i stykker. Noget som dette skete i telekommunikationsindustrien tilbage i begyndelsen af 1980'erne.

Ellers må vi blot finde inspiration i Albert Einsteins citat fra 1905 om at Den verden og de problemer vi har skabt i dag kan ikke løses ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem.