ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

CO2 fra transport skal dæmpes

authorimage
BLOGS
Af:
22. oktober 2011
Transportsektoren er en af de helt store syndere, når det kommer til CO2-udledning. Som investor åbner den nuværende situation op for en række muligheder. Et af de mest diskuterede investeringsemner i forbindelse med transportsektorens udfordringer er el-biler. Hvis infrastrukturen omkring el-bilerne opbygges på den rette måde, er der ingen tvivl om, at batteridreven transport kan være en god løsning med stort potentiale for investorerne.

Vil man CO2-problematikken til livs, er det svært at komme uden om transportsektoren. En opgørelse foretaget af OECD viser, at omtrent 13% af verdens CO2 udledes fra transportsektoren. Transport via vejnettet står for 75% af sektorens udslip, mens international flytrafik og maritimtransport tegner sig for henholdsvis 11,5% og 10,3%. I perioden fra 1990 til 2005 steg den samlede CO2-udslip fra transportsektoren med 22,3% i EU's gamle medlemslande og med 44,7% i EUs nye medlemslande. Til sammenligning steg den samlede mængde CO2 fra amerikanske udstødninger med 28,7% og i Asien med 32,3%.

OECD prognoser peger i retningen af, at volumen i transportsektoren fortsat vil være stigende i takt med, at en øget globalisering. Hvis verden forsætter i det nuværende spor vil den verdensomspændende vækst i transportsektoren på grund af stigende handel og øget forbrug uundgåeligt lægge et større pres på klimaet og miljøet. Flytransport af passager estimeres til at være 2,5 gange større i 2025 end nu. Fragt med fly vil stige med en faktor 3. OECDs opgørelser viser et lignende vækstscenarium inden for skibstrafikken.

Dette vil få aktiviteten i transportsektoren til at stige og dermed øge CO2-udslippet til skade for klimaet og miljøet. Tal fra OECD forudser, at udslippene fra Asiens transportsektor alene kan triples mellem 2000 og 2050. Der er derfor ingen tvivl om, at udslippene fra transportsektoren skal tages alvorligt.

Generalsekretæren for det Internationale Transport Forum udtaler til OECD Observer, at branchen selv gerne vil medvirke til en ambitiøs og ansvarlig plan for en mere bæredygtig fremtid. Velvilje alene er dog ikke nok. Der skal forskning og udvikling til før væksten i transportsektoren ikke længere hænger uløseligt sammen med stigende CO2-udslip. I dag er afhængigheden af olie og benzin i transportsektoren fortsat enorm. Ingen tvivl om, at viljen er til stede og teknologien udvikler sig i den rigtige retning.

Udviklingen inden for el-biler er gået stærkt. Det kniber dog stadig med tilstrækkelige kapacitet i batterierne i forhold til prisen. Jeg har selv haft muligheden for at afprøve den eldrevne sportsvogn, Tesla Roadster, og kan bekræfte, at el-biler er på rette spor. Vi følger udviklingen i industrien nøje og det er vores vurdering, at el-bilisme fremadrettet kan blive en industri med stort potentiale.