Jeg har undervurderet briternes vilje til selvdestruktion

Henrik Franck
BLOGS Af

Jeg har hele tiden sagt, at det ville blive umuligt for de britiske politikere at indfri de urealistiske brexit-løfter, der fik briterne til at stemme sig ud af EU. Derfor har jeg ment, at Storbritannien som minimum ville forblive EU-medlem i mange år frem, og at udtrædelsen måske aldrig ville finde sted. De seneste tre år har bekræftet, hvor svære forhandlingerne ville blive. Men jeg må også erkende, at jeg har undervurderet briternes vilje til selvdestruktion. Det er nu en reel mulighed, at Storbritannien om kun to måneder udtræder af EU uden en udtrædelsesaftale.

Kursen mod et hårdt brexit den 31. oktober uden nogen form for skilsmisseaftale eller aftale om det fremtidige samarbejde mellem Storbritannien og EU er sat. Det bliver et mere og mere sandsynligt scenarie, som enhver investor må forholde sig til i de kommende måneder. 

Storbritanniens mulige udtrædelse af EU rejser åbenlyst også en række spørgsmål om EU’s fremtidige sammenhængskraft og stabilitet. Det er efter min mening noget, som bør bekymre os alle, ikke bare os danskere eller os europæere, men hele klodens befolkning. Mere om det i en senere blog.

Der har ellers hersket en vis ro om brexit, siden EU og Storbritannien i april blev enige om at forlænge artikel 50 og dermed fristen for udtrædelse med et halvt år, men nu er sommerferien forbi og freden slut.

Den 2. september samledes Underhuset for første gang efter sommerferien. Muligvis var det kun for en kort bemærkning, da Storbritanniens nyudnævnte Brexit-ivrige premierminister Boris Johnson har suspenderet parlamentet i fem uger.

Angiveligt så Underhuset ikke får mulighed for at vedtage en lov, som vil kræve, at Boris Johnson anmoder EU-landene om endnu en udsættelse, og et hårdt brexit den 31. oktober dermed afværges i sidste øjeblik. Men brexit-spøgelset er kommet øverst på dagsordenen igen.

Briternes hang til selvdestruktion

Jeg har siden afstemningen den 23. juni 2016 skrevet talrige blogs om brexit og peget på, at udtrædelsen ville blive særdeles vanskelig, ekstremt langvarig og muligvis endda umulig at gennemføre i praksis, således at briterne de facto ville forblive EU-medlem mange år frem og aldrig reelt træde ud af samarbejdet. 

I hvert fald har jeg fået ret i, at affæren er blevet langstrakt og svær, men jeg må nok erkende, at der er en øget risiko for, at jeg kommer til at tage fejl i min forudsigelse om, at briterne aldrig kommer til at udtræde af EU. Måske har jeg har simpelthen undervurderet briternes vilje til selvdestruktion? 

Mere og mere tyder på, at briterne før eller siden udtræder, og risikoen for, at det sker den 31. oktober uden nogen aftale, er steget. Boris Johnson har lovet briterne at gennemføre brexit – helst med en aftale med EU. Hvis det ikke er muligt, så må det ske uden, efter at det mislykkedes hans forgænger Theresa May at sikre en udtræden med en aftale, som hun ellers satsede på. 

Feberredning fem minutter i lukketid?

Jeg mener fortsat, at det er en stor udfordring for Storbritannien og EU-landene at nå til enighed om en udtrædelsesaftale og endnu vanskeligere at blive enige om rammerne for det fremtidige samarbejde. Men jeg udelukker endnu ikke helt, at man i sidste øjeblik laver en feberredning og finder en løsning, eller at man igen-igen forlænger fristen for udtrædelse, så vi undgår det kaos, som uundgåeligt vil opstå ved et hårdt brexit om mindre end to måneder. 

Den største udfordring er formentlig spørgsmålet om den irske backstop. Det er en gordisk knude, som er næsten umulig at se en løsning på med tanke på, hvordan forhandlingerne er forløbet hidtil. Begge parter står malet op i hver sit hjørne og har ikke tænkt sig at rykke sig en flig på den front. 

EU vil sikre, at Irlands adgang til det indre marked forbliver intakt, og briterne er bange for, at backstoppen betyder, at brexit aldrig reelt bliver gennemført. Hvis backstoppen træder i kraft, ville briterne nemlig fortsat være medlem af EU’s toldunion, og det er der trods alt ikke meget brexit over, hvis man er hardcore brexit-tilhænger.

Brexit kommer tilbage på investorernes agenda

Det pudsige er, at brexit efterhånden har stået på så længe, at de finansielle markeder er blevet immune over for brexit og virker til at have ”glemt”, at det snart er den 31. oktober. Men i de kommende måneder vil det få mere og mere fokus – især hvis det trækker op til hårdt brexit.

Min bekymring er, at et hårdt brexit vil være den dråbe, som får Europas skrøbelige økonomi til at tippe over i recession. Det vil ikke i sig selv være nogen stor katastrofe for finansmarkederne, men kombineret med handelskonflikten mellem USA og Kina og en global økonomi, som i forvejen viser svaghedstegn, er der risiko for et større tilbageslag på aktiemarkederne. Blandt andet derfor har vi i Formuepleje købt forsikringer imod større kursfald på aktiemarkederne – i særlig grad har vi afdækket europæiske aktier. 

1. november bliver EU-28 til EU-27 - formentlig 

Der kan ske ting og sager, der ændrer på udfaldet, men 1. november vil Storbritannien formentlig være ude af EU. Lykkes det at lande en aftale, vil det skabe noget ro, men brexit uden nogen aftale vil skabe en masse praktiske problemer, fordi mange formentlig slet ikke vil være forberedt godt nok: Virksomhedernes forsyningslinjer vil blive presset, og nogle vil måske lukke midlertidigt ned. Det vil omgående skade Storbritanniens økonomi – i særdeleshed vil det britiske pund blive presset endnu mere ned i værdi, end det allerede er sket.

Det er i min optik et rent kamikaze-angreb som Boris Johnson er ved at udrette på den britiske økonomi. Europas økonomi vil også blive negativt påvirket, om end ikke i nær samme grad. 

Og så har jeg slet ikke nævnt, at vi i Danmark mister en nær allieret i EU-regi, der arbejdede for at reformere EU i en mindre føderal retning, end eksempelvis den som Frankrigs præsident Macron er bannerfører for. Sikkerhedssituationen i Europa har jeg heller ikke berørt, men at et af EU’s tungeste og vægtigste medlemmer træder ud af EU kan ikke andet end at svække sikkerheden og stabiliteten i Europa.

Det store spørgsmål er, hvad der kan stoppe et hårdt brexit - lige nu ser det ikke ud til, at der findes en forkromet løsning på det.

Seneste blogindlæg

Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er direktør og partner hos Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.



Få Henriks indlæg
som RSS-feed her