Sådan vil et hårdt Brexit ramme de danske virksomheder

I min forrige blog om Brexit behandlede jeg de overordnede økonomiske og praktiske konsekvenser af et eventuelt hårdt Brexit – altså hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale med EU den 31/10-2019. 

Og det er netop det, som de fleste politikere og økonomer stadig forventer - et ”hårdt Brexit”.

Min egen vurdering er i den forbindelse stadig, at de praktiske konsekvenser for danske virksomheder er langt større end de økonomiske. Simpelthen fordi de økonomiske konsekvenser for længe siden er indregnet i samfundsøkonomien og mere eller mindre afsat i de danske virksomheders økonomier. 

Hvis Storbritannien træder ud af EU den 31/10-2019 uden en aftale, betyder det, at de generelle moms- og toldregler for handel med lande uden for EU (tredjelande) bliver gældende, og det kan få stor betydning for danske virksomheders praktiske håndtering af særligt salg og køb af varer. De danske virksomheder står altså over for at skulle håndtere en masse praktisk bøvl - for at sige det mildt. 

Varehandel
Et hårdt Brexit betyder blandt andet, at danske virksomheder med eksport til UK skal registreres som ’eksportør’, hvilket ikke er nødvendigt ved handel inden for EU. Desuden skal danske virksomheder eksportangive varesalget til det såkaldte ”e-Exportsystem”, og værdien af salget skal anføres på særlige rubrikker på momsangivelsen. Kravet om EU-listeangivelse bortfalder i givet fald, og en eventuel afregning af told påhviler kunden i Storbritannien. Samtidig bortfalder kravet om, at kunden skal være momsregistreret, fordi den engelske kunde nu vil være fra et ’tredjeland'.

I og med at UK vil blive betegnet som et tredjeland, skal de danske virksomheder også registreres som ’importør’, og der skal ske angivelse og fortoldning i importsystemet. Det kan betyde, at danske virksomheder skal betale importmoms og eventuel told, når de importerer fra Storbritannien. I modsætning til køb fra andre EU-lande skal købet ikke anføres på momsangivelsen.

Det største bøvl i tilfælde af et hårdt Brexit vil formentlig opstå i form af systemvanskeligheder ved håndtering af moms og told i en periode før og efter efter udtrædelsesdatoen. Derfor kan det være hensigtsmæssigt ikke at være afhængig af leverancer frem og tilbage i en periode før og efter 31/10-2019. Det er også grunden til, at man nu ser danske virksomheder lægge ”på lager” ved køb fra Storbritannien, ligesom de britiske virksomheder gør det samme. 

Det vil formentlig være transport-/shipping sektoren, der vil blive hårdest ramt af det praktisk bøvl og systemvanskeligheder, da det er dem, som skal håndtere virksomhedernes fortoldningsforhold m.v.

Tjenesteydelser
Ved handel med tjenesteydelser er man ikke på samme måde afhængig af eksportangivelse eller fortoldning. Således vil der ikke være de store ændringer ved et hårdt Brexit i den henseende.

Danske virksomheders salg af tjenesteydelser til Storbritannien vil fortsat kunne ske ved, at der ikke skal afregnes dansk moms. Værdien af salget skal dog ikke længere påføres momsangivelsens særlige rubrikker for EU-salg. Kravet om EU-listeangivelse bortfalder også.

Danske virksomheders køb af tjenesteydelser i UK vil ligeledes fortsat kunne ske uden afregning og angivelse af dansk moms. Og købet skal heller ikke påføres momsangivelsen.

Med andre ord vil handel med tjenesteydelser ikke medføre de store praktiske ændringer.

Momsrefusion
Danske virksomheder, som har afholdt udgifter i Storbritannien og betalt britisk moms, kan i tilfælde af et hårdt Brexit anmode om refusion af den betalte moms, via Skattestyrelsens hjemmeside senest den 30. september i kalenderåret efter refusionsperioden. Det betyder, at det godt kan være en god idé for danske virksomheder snarest muligt at bede om momsrefusion af britisk moms betalt i 2017 således, at sagsbehandlingen i bedste fald kan afsluttes inden UK træder ud. Og under alle omstændigheder er det en god idé at holde skarpt styr på sin handel før og efter 31/10-2019.

Medarbejdere
Og endeligt er der virksomhedernes største aktiv – medarbejderne.

Den skattemæssige håndtering af løn og indkomst til danskere, der arbejder i Storbritannien – og briter der arbejder i Danmark - er allerede reguleret i særlige skatteaftaler mellem de to lande, og vil som udgangspunkt ikke blive påvirket af Brexit.

Briter i Danmark vil i givet fald blive betragtet som borgere fra et tredjeland, men der er fra politisk hold allerede taget stilling til, at de selvfølgelig vil få lov at blive boende (der kan måske komme mindre justeringer i rettighederne).

For danskere der bor i Storbritannien, skal der muligvis søges om opholdstilladelse for at blive boende, og kun danskere med et særligt”indefinite leave to remain” og et britisk stempel i passet, slipper for at ansøge.

Men samlet set forventes det fra politisk hold at både Danmark og Storbritannien vil forsøge at minimere konsekvenserne mest muligt for personer, der både arbejder og bor i de to lande.