Brexit - take it easy

Jeg havde egentlig forsvoret, at jeg ikke ville skrive om Brexit! Af to årsager; dels fordi emnet efterhånden har været behandlet så meget, at jeg tror, folk efterhånden er ved at være trætte af at høre om det. Og dels fordi jeg synes, debatten omkring emnet har været lidt for ”hysterisk” efter min mening.

Men nu gør jeg det alligevel. Ikke på grund af agurketiden. Men fordi der nu er en ny premierminister i UK, og fordi jeg personligt nok anskuer emnet lidt anderledes end de fleste i den offentlige debat.

”No deal” er nu det mest sandsynlige

Med Boris Johnson som ny premierminister i UK – og hans nye opstilling med et såkaldt ”EU-tæskehold” – står det klart, at et hårdt Brexit med ”no deal” senest 31/10-2019 nu er mere sandsynligt end nogensinde før. Hans nye regering forbereder nemlig lige nu præcis det scenarie. Og EU gør det samme. Det kan så muligvis føre til valg i UK og derfor til en helt ny beslutning i UK. De politiske udfaldsrum er således stadig mange, og de fleste er vel efterhånden trætte af at høre om spekulationer og gætterier, der omhandler det.

Landene har allerede taget højde for de økonomiske konsekvenser

Hvad der derimod er mere interessant, er de økonomiske konsekvenser forbundet med et hårdt Brexit.

Det interessante er, at samfunds- og virksomhedsøkonomierne allerede for længe siden har indrettet sig på et ”hårdt Brexit”. Ligesom en aktiekurs er et udtryk for fremtidig indtjeningsevne, så er de nationaløkonomiske makro- og mikrolove indrettet således, at de mest sandsynlige forventninger til fremtiden indregnes før, begivenhederne rent faktisk indtræffer. 

Det kan godt være, at der den 31/10-2019 kommer lidt nationaløkonomiske ”skvulp på vandene”, men i al væsentlighed er der allerede taget højde for det i valutakurser og renteforhold med videre. Og kommer der ”skvulp”, vil det hurtigt normalisere sig igen.

Derudover gælder der inden for nationaløkonomien også de principper, at landenes økonomier – og i det her tilfælde EU contra UK – hurtigt vil finde sammen om nye samhandelsaftaler, som udtrykker det nye indbyrdes bytteforhold. Disse er formentlig allerede forberedte.

Derfor tror jeg ikke - hverken national- eller virksomhedsøkonomisk - på ”hysteriet” eller de ”skrækscenarier”, som nogen fremfører i forhold til de økonomiske effekter af et hårdt Brexit. Økonomierne har allerede forberedt sig på det, og det samme har virksomhederne.

Bøvlet ligger i de praktiske konsekvenser

Til gengæld vil der være en masse praktisk ”bøvl” forbundet med et hårdt Brexit, som i en periode kan genere både virksomheder og borgere, og som kan tage lidt tid at få løst. F.eks. i form af nye toldregler og -procedurer, flytrafik, mobiltelefoni, danskere bosat eller på ophold i UK, kæledyr, udvekslingsstuderende, briter i Danmark og så videre. For virksomhederne vil der for nogle brancher og varegrupper selvfølgelig være mere ”bøvl” end for andre, og der skal tages visse praktiske foranstaltninger - hvis ikke de allerede er taget. Den slags findes der råd for.

Men helt overordnet set har økonomierne i al væsentlighed allerede indrettet sig på et ”no deal”-scenarie. Så som man siger ”take it easy”.