Konsekvenser af Atea-dommen

Konsekvenser af Atea-dommen

Så er der faldet dom i landsretten i den såkaldte Atea-sag. Hvad kan man så udlede af dommen? Nedenfor giver jeg et bud på nogle af de vigtigere konsekvenser af dommen.

Sagen omhandlede en række udlandsrejser og middage samt nogle private indkøb af IT-udstyr mv., som var betalt enten af Atea eller af midler, som Region Sjælland havde til gode hos Atea. Landsretten fandt, at ingen af middagene, som foregik på dyre restauranter, havde et fagligt formål, som kunne begrunde deltagelse heri for regionens medarbejdere. Det samme gjaldt fire ud af seks rejser til bl.a. Dubai og Las Vegas, hvoraf en enkelt rejse beløb sig til cirka 75.000 kr. pr. deltager. For to andre rejser til Las Vegas i 2009 og 2010 blev det statueret, at udgifterne hertil meget klart oversteg det niveau, som en offentligt ansat kunne rejse for i tjenesten, selvom det måtte lægges til grund, at rejserne som udgangspunkt var delvist fagligt begrundede.

Landsretten fandt, at fire ud af de fem tiltalte herved havde gjort sig skyldige i bestikkelse i et varierende antal tilfælde. Alle de tiltalte blev herudover fundet skyldige i mindst ét forhold af mandatsvig eller medvirken hertil. Straffene blev udmålt fra 3 betinget måneders fængsel og op til 2 års ubetinget fængsel.

1. Det skal altid - med risiko for, at en straf skærpes i landsretten - grundigt overvejes, om en straffesag skal ankes. I Atea-sagen blev straffen for en medarbejder i henholdsvis Region Sjælland og i Atea skærpet med 6 måneder til 2 års fængsel og 3 måneder til 1 år og 3 måneders fængsel.
2. Retten kan henføre et forhold til en anden strafbestemmelse end angivet i anklageskriftet, så længe beskrivelsen af forbrydelsen i anklageskriftet giver grundlag herfor. Sagen blev således af landsretten i stedet for underslæb anset for at være mandatsvig.
3. Landsrettens strafudmåling understreger alvoren i sager om både passiv og aktiv bestikkelse. Strafferammen giver således mulighed for at idømme op til 6 års fængsel for bestikkelse, og der er derfor fx også grundlag for at foretage telefonaflytning.

Generelt om offentligt ansattes modtagelse af gaver eller fordele: 

Offentligt ansatte må som det klare udgangspunkt ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder i forbindelse med deres arbejde. Begrebet gaver og andre fordele skal forstås bredt, dækkende både fysiske ting, som fx chokolade, vin og bøger, og ikkefysiske ting, som fx tilbud om rabatter, rejser, kurser eller forplejning.

 Ad rejser:  

Dommen understreger, at offentligt ansatte ikke må modtage gaver i form af rejser, der betales af private, hvis gaven er udløst af den pågældendes ansættelse.

Modtagerne af rejserne måtte således indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af de ekstravagante rejseudgifter gik væsentligt ud over, hvad offentligt ansatte var berettiget til at modtage.

 Ad restaurant besøg:  

Når offentligt ansatte deltager i faglige arrangementer, fx konferencer eller lignende, kan der som et integreret element i det faglige arrangement indgå en frokost, middag eller lignende forplejning eller et kulturelt indslag. Der er en vid adgang for offentligt ansatte til at tage imod et måltid eller deltage i et kulturelt indslag, når det indgår som et integreret element i et fagligt arrangement. En offentligt ansat bør dog ikke tage imod frokoster, middage mv., der har et upassende omfang.

Dommen understreger således, at det normalt ikke er tilladt for ansatte i det offentlige at deltage i middage afholdt af leverandører eller lignende uden et konkret fagligt indhold eller som afslutning på et fagligt arrangement.

Landsretten lagde navnlig lagt vægt på følgende:

-        at der i intet tilfælde forelå en indkaldelse eller anden form for fagligt oplæg til middagen/mødet med angivelse af de punkter, der ønskes drøftet,

-        at der heller ikke synes at have været noget konkret udbytte af møderne, som parterne skulle følge op på,

-        at middagene kom i stand efter korrespondance om tidspunkter og steder uden angivelse af nogen konkret faglig anledning hertil,

-        at det af mailkorrespondancen vedrørende forberedelsen af restaurantbesøgene fremgår, at modtageren i alle tilfælde – også når Atea betalte – enten fremkom med forslag til eller blev taget på råd i forbindelse med valg af restaurant,

-        at middagene i alle tilfælde blev afholdt med deltagelse af ægtefæller, som efter de afgivne forklaringer var med for at understøtte det sociale og ikke bidrog til faglige drøftelser,  

-        at udgiften til mere end halvdelen af restaurantbesøgene blev afholdt af Region Sjælland ved modregning i regionens tilgodehavende hos Atea uden regionens vidende.

-        at middagene blev afholdt på egentlige gourmetrestauranter og derfor mere havde karakter af belønning eller privat selskabelighed, og

-        at prisniveauet generelt og udgifterne for de konkrete middage i alle tilfælde meget klart oversteg niveauet for ”rimelige udgifter”.

Der vil herefter være 14 dage fra domsafsigelsen for parterne til at overveje, om dommen skal forsøges indbragt for Højesteret. I så fald skal Procesbevillingsnævnet give tilladelse, og det kræver særlige grunde.