Verdensrekord i opsving

Henrik Franck
BLOGS Af

Om få dage slår den amerikanske økonomi verdensrekord med historiens længstvarende opsving. Hvordan har det kunnet lade sig gøre? Det er der mere end en forklaring på.

Ved udgangen af juni 2019 sætter den amerikanske økonomi verdensrekord med 121 måneders uafbrudt vækst. Det slår den hidtidige rekord på 120 måneder, som blev sat mellem marts 1991 og marts 2001.

Den europæiske økonomi kan ikke fejre samme rekord. Europas vækst var længere tid om at komme op i gear efter finanskrisen. Men vi er inviteret med til festen, fordi den amerikanske økonomi jo er verdens største og dermed trækker den globale økonomi.

Svag vækst overfladisk set

Et svagt opsving vil nogen måske indvende, for opsvinget er svagt målt på de vækstrater, der er leveret over de 10 års økonomisk opsving. Ja, men ikke desto mindre har væksten været konstant og uafbrudt, siden den recession, der fulgte af finanskrisen i 2008.

Den faktiske vækst er lige knapt 25 procent fordelt på den tiårige periode, det vil sige 2,3 procent årligt i gennemsnit. Sammenlignet med de ni andre opsving der har været siden Anden Verdenskrig, ligger det nuværende opsving dermed markant lavere end tidligere opsving.

Finanskrisen var en ’hundredårsbegivenhed’, der gav et finansielt chok, ingen nulevende har oplevet før. Så hvis man måler ud fra mere end blot en absolut vækstprocent og tager den historiske kontekst med i betragtning, så tegner der sig et andet billede end svag vækst.

I forhold til den potentielle vækst har opsvinget heller ikke været så svagt, som man umiddelbart kunne få indtryk af. Begrebet ’den potentielle vækst’ er en økonomisk beregning, som tager udgangspunkt i, hvor meget arbejdskraft og kapital, der er til rådighed i en økonomi og hvor effektivt arbejdskraften udnyttes, dvs. produktiviteten. Den potentielle vækst kan med andre ord betragtes som en form for fartgrænse for økonomien.

Når man tager det i betragtning, ligger væksten i dette opsving tæt på den potentielle vækst. Faktisk har væksten været lidt højere end den potentielle vækstrate. Med andre ord har opsvinget ikke været svagt, men tværtimod afspejlet fuld udnyttelse af vækstmulighederne.

Proaktiv pengepolitik

Udbuddet af arbejdskraft har været en væsentlig faktor i det langvarige opsving, men andre forhold har også afgørende betydning. Den amerikanske centralbank Fed implementerede under finanskrisen verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment. Gennem obligationsopkøb blev der pumpet milliarder af dollars ud i økonomien fra 2008 og frem til og med oktober 2014. Flere andre centralbanker fulgte trop med en lempelig og ukonventionel pengepolitik, om end den europæiske centralbank var meget sen til at reagere.

Generelt er centralbankerne anført af Fed blevet mere proaktive i styringen af pengepolitik igennem dette opsving. Det så vi senest i december 2018, hvor den amerikanske centralbank signalerede renteforhøjelser, som førte til fald i aktiekurserne. I januar 2019 foretog Fed så en U-vending og gik i stedet på rentepause, hvilket blev fulgt op af andre centralbanker. Det lagde en dæmper på den recessionsfrygt, som var opstået, og genskabte den gode stemning på de finansielle markeder de første fire måneder af 2019.  

Teknologi giver produktivitet

Teknologisk udvikling har også betydning for varigheden og stabiliteten af det amerikanske opsving. Digitalisering og automatisering har bidraget til, at opsvinget ikke har resulteret i de løn-pris-spiraler, der normalt opstår under opsving, når der begynder at være mangel på arbejdskraft.

Når man har udsigt til at kunne blive erstattet af en industrirobot eller af kunstig intelligens, er der en tendens til, at man holder lidt igen med at kræve højere løn. Teknologi har udvidet kapaciteten på arbejdsmarkedet og øget produktiviteten, som vi formentlig slet ikke måler korrekt i disse år, fordi vi ikke kan beregne alle de teknologiske landvindinger korrekt.

Holdbarheden

Der er altså mange årsager til det historisk lange opsving. Men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvor lang tid opsvinget har igen. Andre forhold kan ændre afgørende på økonomien f.eks. politiske forhold. Den igangværende amerikanske handelskrig med Kina kan være en trussel, og statsgæld kan vokse til at blive et stort problem, også i den europæiske økonomi.

Så selv om verdensrekorden er en glædelig historisk begivenhed, har økonomer verden over skarp opmærksomhed på udviklingen. Mere om det i min næste blog.


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er direktør og partner hos Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.



Få Henriks indlæg
som RSS-feed her