Vælgerne er blevet moderate

Lars Barfoed
BLOGS Af

Danskerne har samlet sig omkring moderate, erfarne og EU-positive partier. Det har de gjort både ved valget til Folketinget og ved valget til Europa-Parlamentet.

Klare tendenser i vælgerhavet

De meget stærkt indvandrerkritiske partier, Stram Kurs, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har samlet fået 20 mandater mod før 37 mandater. De partier, der er imod eller stærkt negative mod EU, Stram Kurs, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, har ialt opnået 33 mod før 51 mandater. Og hvis man henregner Enhedslisten og Alternativet til venstrefløjen, især defineret ved deres tilgang til den offentlige sektors størrelse og økonomisk politik, så er der tale om en nedgang fra 23 til 18 mandater.

En anden måde at forholde sig til valgresultatet er at se på fordelingen mellem såkaldt gamle og nye partier. Det er selvfølgelig et spørgsmål om definition. Hvis man lægger til grund, at jordskredsvalget tilbage i 1973 markerer den forskel, så består de gamle partier af Socialdemokratiet, SF, Venstre, Det radikale Venstre og Det konservative Folkeparti. De har efter valget den 5. juni samlet 133 mandater i Folketinget mod før 102 mandater, og det dækker iøvrigt over, at alle fem partier også hver for sig er gået frem. Man kunne kalde det et omvendt jordskredsvalg.

Når der efter al sandsynlighed sker et skifte i ledelsen af landet fra Lars Løkke Rasmussen til Mette Frederiksen som statsminister, så skyldes det kombinationen af en stærk svækkelse af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og en tilsvarende styrkelse af SF og Det radikale Venstre. Dette på trods af en betydelig mandatmæssig fremgang både til Venstre og Det konservative Folkeparti.

Politiske læsninger af valg og valgkamp

Alle disse objektivt læsbare tendenser er i sig selv interessante. Hvis man så ser dem i lyset af partiernes markeringer under valgkampen, så er der for mig at se også nogle klare politiske læsninger af valgresultatet. Der er klart et bredt ønske om en

- progressiv klima- og miljøpolitik,
- sikring af den offentlige velfærd,
- grundliggende positiv tilgang til EU, samt en
- fortsat stram udlændingepolitik.

Derimod er der ikke opbakning til

- yderligere stramninger af udlændingepolitikken, der er i strid med internationale aftaler, eller
- forringelse af balancen i den offentlige økonomi eller stærkt stigende skatter og afgifter.

Nu afventer vi alle de igangværende regeringsforhandlinger under ledelse af den kongelige undersøger, Mette Frederiksen. I den forbindelse bliver det bl.a. interessant at se, hvor meget konkret politik, der bliver låst helt fast i en aftale om regeringsgrundlaget og i hvilken udstrækning, der bliver plads til, at regeringen kan forhandle politik hen over midten.

Vækst og arbejdspladser

Et tema, der burde interesserer alle ud over det, der er centrum for forhandlingerne, er produktion, vækst og arbejdspladser. Det er trods alt det, der i sidste ende finansierer offentlige investeringer og drift af den offentlige sektor. Og ikke mindst er det afgørende for, at de fleste i den arbejdsdygtige alder kan have et job og selv finansiere en god tilværelse samt spare op til deres pension.

Man må nok konstatere i den forbindelse, at betydelige lettelser i skattetrykket politisk ikke ligger lige for. Men visse justeringer af skatter, afgifter og fradrag, der kan stimulere investeringer og vækst burde stadig være politiske instrumenter, der kan tages i anvendelse. Dertil kommer investeringer i uddannelse og forskning, der i betydelig grad kan bidrage til vækst og eksport i hvert fald på sigt. Og endelig er investeringer i infrastruktur i bred forstand også en væsentlig faktor i denne sammenhæng.

Dertil kommer, at i det omfang Danmark er foregangsland på klima- og miljøområdet, så skaber vi et grundlag for danske virksomheder, der arbejder i disse sektorer, så de på baggrund af et stærk hjemmemarked kan eksportere deres produkter og rådgivning til resten af verden.

Der er nok at tage fat på for den nye regering og det nye folketing, og derfor også al mulig grund til at ønske held og lykke med de udfordringer, der ligger foran i de næste fire år.

 


 

Se flere blogs



Profil

Lars Barfoed

Lars Barfoed

Lars Barfoed giver på sin blog dansk politik og de verserende politiske argumenter et eftersyn. Efter mange år i politik har han det analytiske overblik til at fokusere på større linjer og spotte de væsentligste udfordringer.

Lars Barfoed er uddannet cand. jur. Efter 14 år i Folketinget for De Konservative arbejder han nu med politisk og strategisk rådgivning som public affairs-direktør i kommunikationsbureauet Prime Time Kommunikation A/S.

Få Lars indlæg
som RSS-feed her