Lars Løkkes forpligtelser som målmand
I søndagens duel mellem Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen stod Løkke hele fire gange - som han udtalte det - på mål for flere af aftenens løfter.
Når man står på mål for noget, betyder det, at man tager ansvaret for en forpligtelse, en sag og et synspunkt. Med andre ord forpligter målmanden sig i dette tilfælde til at indfri, handle, realisere og sætte strøm til:
Sikring af kernevelfærden
Videreførelse af stramninger på udlændingepolitikken
Danskernes fremtidige mulighed for at købe små familiebiler til 30-40.000 kroner mindre, end de kostede før (før hvad, kan man så spørge?)
Bedre sikkerhed på vejene
Ambitionen om, at det skal være billigere at være dansker
- Se, det synes jeg er ordentlig ledelse. For hvad er gode intentioner og æresord uden eksekvering?
Ingenting, må svaret være.
Handling står øverst på ønskesedlen hos mange
Ser man på de seneste undersøgelser af borgeres og medarbejderes ønsker til deres ledere, tilkendegiver de nemlig, at ordholdende og handlekraftige topfigurer er alfa og omega, hvorfor et handlings-fokus er et klogt valg.
Når noget så forholdsvist elementært og selvfølgeligt som konkrete handlinger er det, mange ønsker sig mest, så beror det på, at ledelsesdisciplinen de seneste mange år primært har bestået af hule fraser, tomme ord samt abstrakte strategier og planer for fremtiden.
For overhovedet at kunne handle konkret og håndgribeligt på noget, må man først og fremmest have noget specifikt formuleret, floskelfrit at handle på. Hvis udgangspunktet er løs i konturerne, risikerer de efterfølgende handlinger at blive lige så vage og tvetydige som de ord, det hele startede med. Det billede kender vi alt for godt.
I forbindelse med dette års valgkamp, og fra mine mange år som ledelsesrådgiver, har jeg samlet bare et beskedent udsnit af de mange klichér, der har spærret vejen for handling.
"Sammenhængskraft"
Hvad med at erstatte ordet med det, det er, nemlig solidaritet?
Sammenhængskraft kan med en vis ret bruges om hundes parringsakt.
"Vi har ikke et problem, vi har en udfordring"
Og det er et problem!
"Klare mål"
Hører mest hjemme i vinduespudserbranchen.
"Det ligger lige til højrebenet"
"På den lange bane"
"På den korte bane"
Og vi anses alle for at være foldboldtosser.
"Helt overordnet"
Så alt det andet er helt underordnet?
"Jeg er optaget af"
Det er uinteressant at blive præsenteret for. Vi vil vide, hvad du vil gøre!
"På sigt"
Fedt du! – Hvad så med lige nu og her?
"Reformtiltag"
Tiltag? Arh … hvad for en fisk? Man mener vel opbrydning her?
"Jeg går ind for samarbejde"
Prisværdigt, jeg går ind for vejrtrækning.
"Krævementalitet"
Floskel, der sjældent bruges om toplederes, politikeres og bankernes krav om subsidier og ublu honorering.
"Skarp plan"
Okay, hvor mange har lige efterlyst en sløv plan?
"Der er afsat rigelige ressourcer"
Som i adskillige? Tilstrækkelige? Diverse?
"Først vil jeg gerne lige"
Først er ofte lig med sidst her.
Nå … men tilbage til statsministerkandidatens nye beskæftigelse som målvogter - et hverv mange byder velkommen og ser frem til resultatet af.
Blot frygter jeg på blå bloks vegne, at Løkke bliver for nem at loope bolden henover og i nettet.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak

Få Alexandras indlæg