Lars Løkkes udmelding er både befriende og rigtig

Landet skal jo regeres. Men det kan gå hen og blive vanskeligt med de mange ultimative krav, der var meldt ud, allerede inden valget blev udskrevet. Uanset om valget falder ud til den ene eller anden side, kan det vise sig noget nær umuligt at forene et flertal bag et regeringsgrundlag og en regering.

Valget mellem taktik eller politik

Der er grundliggende to metoder, hvorpå man kan analysere Lars Løkke Rasmussens meldinger om regeringsdannelse efter valget. Den ene er at vurdere, om det er sandsynligt, at en regering på tværs af midten kan dannes. Den anden er, om det under visse omstændigheder ville være godt for Danmark. Altså en taktisk over for en politisk indfaldsvinkel. For mig at se må den politiske vurdering være afgørende frem for en taktisk. Derfor er det mit afsæt her.

Selvfølgelig går både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen hver for sig efter et flertal bag henholdsvis en borgerlig-liberal regering eller en socialdemokratisk regering. Det er også, hvad statsministeren gav udtryk for på pressemødet i forbindelse med lanceringen af Kirsten Jacobsens bog. Det er klart hans første prioritet.

Tættest på Stram Kurs eller Socialdemokratiet?

Den nye melding fra Lars Løkke er, at han ikke ønsker at danne en regering, der er underlagt ekstremistiske krav og dermed repræsentanter fra en meget lille minoritet i befolkningen. Det er en både befriende og rigtig udmelding. Ved nærmere eftertanke tror jeg, at de fleste moderate borgerligt sindede vil indse, at det er vanskeligt at mene det modsatte.

I stedet for at reagere pr. refleks skulle man måske overveje, om man politisk er tættest på Stram Kurs eller på Socialdemokratiet. Vi har heldigvis her i landet moderate borgerlige partier og et moderat socialdemokratisk parti. Selvfølgelig er der politiske forskelle, men i alle større afgørende spørgsmål er der ikke nogen afgrundsdyb forskel. Det gælder EU, den økonomiske politik, energi- og klimapolitikken, udlændingepolitik samt udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitikken. På samme måde gælder det helt fundamentale spørgsmål som at overholde grundloven og respektere de internationale aftaler, vi har indgået.

Forandringsvilje er svaret på disruption

Det er kommentatorer, som giver udtryk for, at det bliver meget vanskeligt eller umuligt at danne sådan en regering på tværs af midten. Og ja, det er det, hvis man lader de taktiske overvejelser veje tungest, men en væsentlig grund til manglende tiltro til politikere, er vel netop, at man mistænker politikerne for énsidigt at følge partitaktiske hensyn. Og ja, det er vanskeligt, hvis man har skyklapper på i forhold til et samfund og en politisk verden, der er under kraftig forandring. Men hvis vi skal bevare et stabilt demokrati og vore grundliggende værdier som nation og samfund, så må man også være parat til forandring og nytænkning.

Hertil kan man tilføje, at en regering bestående af S og V ikke udelukker andre partiers deltagelse f.eks. K og R. Og der er også den mulighed, at man ikke nødvendigvis danner en SV-regering, men blot et regeringsgrundlag baseret på opbakning fra S og V m.fl.. Det ville imidlertid være en svagere regering.

Under alle omstændigheder har Løkke brudt vanetænkningen, og det er forfriskende og helt i tråd med den innovation der præger erhvervs- og samfundsudviklingen. Politisk disruption må mødes med politisk forandringsvilje.