De politiske pensionsudspil er det rene valgflæsk

Michael Winther Rasmussen

Valgkampen er i fuld gang, og de politiske partier kæmper om at få førertrøjen på velfærdsydelser, også når det kommer til temaet pension. For det kan tiltrække mange vælgere.

Lige før valget blev udskrevet, indgik VLAK-regeringen som bekendt en aftale med DF og De Radikale om en ny pensionsordning til nedslidte ældre. Kort forinden havde Socialdemokraterne præsenteret et udspil om ny ret til folkepension med en pulje på ca. 3 mia. kr. for de mest nedslidte og dem, der har været flest år på arbejdsmarkedet.

Jeg er forundret over den ”overbudspolitik”, der er gået i emnet og som på ingen måde medvirker til at løse de meget mere væsentlige udfordringer og behov, som erhvervslivet og samfundet står over for.

Der er bred politisk sympati for at værne om og hjælpe de mest nedslidte på arbejdsmarkedet. Men overfor det står et erhvervsliv og et samfund i vækst, som kalder på arbejdskraft samt en demografisk udvikling, hvor levealderen stiger. Alt sammen positivt bortset fra, at der ikke er nogen af de to udspil, der løser netop disse udfordringer. Præcis derfor virker pensionstemaet i begge fløje i min optik som ren valgflæsk – og i hvert fald noget der ikke understøtter tidligere udspil om, at vi skal have flere seniorer på arbejdsmarkedet.

Politikerne skal være realistiske omkring pension
Erhvervslivet kalder på arbejdskraft. Ca. 70.000 - 100.000 jobopslag inden for mange forskellige sektorer er lige nu ubesatte. Den erhvervsaktive del af befolkningen falder, og levetiden stiger. Altså en kæmpe produktionsbegrænsning sammenholdt med, at stadigt færre erhvervsaktive skal betale for stadigt flere ikke-erhvervsaktive.

Den politiske øvelse burde derfor gå på, hvordan vi under disse præmisser kan forøge arbejdsudbuddet så hurtigt som muligt, og ikke det modsatte. 

Pensionsalderen er nødt til at stige, når levetiden i befolkningen stiger, og den erhvervsaktive skattebetalende del af befolkningen samtidig falder. Hvis ikke det sker, så bliver hullet i statskassen kæmpestort – og det er den næste generation, der kommer til at betale. Det er endvidere evident, at den offentlige kasse ikke er uendelig i forhold til, hvad man kan tilbyde særlige persongrupper, til hvem man gerne vil give mulighed for førtidig pension. Og derfor bidrager denne form for ”valgflæsk” under alle omstændigheder med meget begrænset effekt - uanset hvad. 

Vi er nødt til at blive mere realistiske omkring ”pensionstemaet”, ikke mindst i forhold til hvad der reelt er råd til. 

Der er behov for de ældre som aldrig før
Noget positivt er der dog sket. Analyser fra Dansk Industri viser, at over 30 procent af fremgangen i beskæftigelsen siden 2013 netop er skabt ved et stigende antal ældre medarbejdere. Det skal ses i sammenhæng med de seneste års gradvise forhøjelse af efterlønsalderen fra 60 til 62 år. Men der skal mere til, hvilket også ligger i nogle af de allerede indgåede aftaler, som jeg omtalte før. Effekten kommer bare for langsomt.

Analyser viser også, at arbejdsstyrken kunne forøges med ca. 20.000 personer, hvis det offentlige arbejdsmarked var lige så god til at fastholde seniormedarbejdere som på det private arbejdsmarked. Her er der således også noget at tage fat på.

Aldring og nedslidning er meget individuelt, og der findes allerede ordninger i dag som tager hånd om dette - førtidspension, seniorførtidspension, fleksjob og lignende. Imidlertid peger undersøgelser på, at det i høj grad er udsigten til efterløn og pension, familie og fritid, der for mange ældre er årsagen til, at de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Vi har derfor behov for meget hurtigt at etablere eller justere allerede indgåede ordninger og vilkår, der giver et større incitament til, at flere ældre bliver længerepå arbejdsmarkedet. Det er en politisk opgave. Det er værd at bemærke, at arbejdsvilkår og fleksibilitet også gør en stor forskel, når seniorer skal beslutte, hvor længe de ønsker at arbejde. Det skal virksomhederne være opmærksomme på.

Det kunne derfor være klædeligt, hvis de politiske partier i højere grad ville se på, hvordan vi forøger arbejdsudbuddet med seniorer, fremfor nu at gå til valgkamp med udspil, der reducerer arbejdsudbuddet - blot for at tiltrække vælgere.


 

Se flere blogs



Profil

Michael Winther Rasmussen

Michael Winther Rasmussen

Michael Winther Rasmussen blogger om ledelse, finans og økonomi samt erhvervspolitiske emner.

Michael Winther Rasmussen er statsautoriseret revisor, partner & best.fmd. i Grant Thornton Danmark. Grant Thornton er 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed i verden med mere end 55.000 medarbejdere fordelt på mere end 130 lande.

Michael Winther Rasmussen har mere end 25 års erfaring med revision og finansiel/strategisk rådgivning til danske og internationale virksomheder, indenfor mange forskellige brancher og fungerer også som "trusted advisor" for en række bestyrelser og topledere.


Se Michaels LinkedIn profil