Danske Rederier: Afrika skal udvikles gennem handel

Fra Johannesburg i syd til Nairobi i øst og Lagos i vest vrimler det med engagement og muligheder. Det ved alle, som har sat deres ben på kontinentet. Selv samme personer vil på den anden side kunne genkende et Afrika præget af bureaukrati og omstændelige procedurer. Det bidrager til ineffektivitet, som hæmmer handel og økonomisk vækst. Men det ændrer ikke ved, at potentialet er tårnhøjt.

I 2017 havde dansk skibsfart alene eksportaktiviteter for 18 mia. kroner i Afrika. Som et stort dansk eksporterhverv har vi noget på spil på i verdens næststørste kontinent. Vi ser derfor med stor tilfredshed på, at det officielle Danmark tager yderligere ansvar for en positiv økonomisk udvikling på det afrikanske kontinent.

Afrikanske muligheder

Men hvordan skabes der så bedre muligheder for eksport for de afrikanske producenter? Det gøres der blandt andet ved at se på toldprocedurer, sammenhængen i transportkæden og andre regler ifm. handel på tværs af grænser. Når vi i dansk skibsfart ser potentiale i det afrikanske kontinent, så er det ikke kun grundet den enorme befolkningstilvækst og den stigende købekraft. Det er i høj grad også mulighederne, der ligger i effektiviseringen af den nuværende værdikæde – og ikke mindst de afrikanske landes muligheder for at bevæge sig længere op i den værdikæde.

Der er noget at komme efter. Tal fra OECD viser, at 87 pct. af alle afrikanske lande ligger i dag under det globale gennemsnit for smidige handelsprocedurer på grund af bureaukrati, ineffektive procedurer og lignende. Systemeffektivisering er derfor en af grundstenene for en øget handel og øget eksport af afrikanske varer. Det vil øge den økonomiske vækst og skabe flere jobs i de afrikanske økonomier.

Væsentlige ressourcer

Mange regioner i Afrika er begunstiget med store naturressourcer. Hvert år sejler danske rederier til havne i 39 forskellige afrikanske lande, og laster bl.a. kul i Sydafrika, olie i Angola, gas i Nigeria og jernarten mangan i Ghana. 

Men på trods af Afrikas store naturressourcer kæmper mange afrikanske nationer med lave økonomiske vækstrater. Den gennemsnitlige økonomiske vækst for alle de afrikanske lande syd for Sahara var på beskedne 2,75 pct. i 2017. Det er altså ikke høje vækstrater for udviklingslande. 

Vi kan se de fortsatte økonomiske udfordringer for Afrika i de varer, dansk skibsfart fragter til og fra kontinentet. Faktisk bliver der fragtet 2,5 fulde containere med varer til Afrika for hver gang, der bliver fragtet en fuld container den anden vej. Afrika har brug for selv at forarbejde deres råvarer og få gang i produktionen for at tage det næste skridt op ad udviklingsstigen.

Dansk opbakning

Derfor var det også glædeligt at se dansk opbakning til smidigere handel i Afrika i regeringens strategi for økonomisk diplomati sidste år. I forbindelse med WTO’s Trade Facilitation Agreement er organisationen ”Global Alliance for Trade Facilitation (GATF)” søsat for at bidrage til implementeringen af aftalen. Organisationen samler bistandsorganisationer og globale virksomheder om denne agenda.

GATF arbejder i dag med konkrete projekter, som har til formål at højne effektiviteten af handel på tværs af landegrænser. Det vil sige mindske det bureaukrati og de proceduremæssige udfordringer som er involveret, når f.eks. blomsterfarmeren fra Ghana skal have sine blomster til markedet i Holland, eller når eksportører i Costa Rica skal have deres ananas afskibet til USA. Her er det officielle Danmark nu trådt til som partnerland – i første omgang frem imod 2020. Men vi kan gøre mere.

Flere tiltag

De besværlige handelsprocedurer kan aflæses direkte i de afrikanske handelstal og i den manglende økonomiske vækst. Der er derfor brug for flere tiltag som GATF for at forløse det afrikanske potentiale, og vi bliver nødt til at tænke i nye partnerskaber på tværs af industrier, lande og regioner for at samarbejde om bl.a. at nedbringe bureaukrati og ineffektive systemer. Til gavn for de afrikanske økonomier, ønsket om et mere integreret afrikansk kontinent – og ikke mindst ønsket om fortsat bekæmpelse af fattigdom.