Risiko for global recession

Thomas Harr
BLOGS Af

I dag vil jeg diskutere risikoen for en global recession set i lyset af de nuværende udsigter for verdensøkonomien. Efter min mening, er der gode muligheder for en bedring i den globale vækst i de kommende kvartaler. Jeg tror at USA og Kina når til enighed om en handelsaftale, den amerikanske centralbank er stoppet med renteforhøjelserne, og Kina bidrager også med økonomiske stimuli.

Når det er sagt, så ser jeg en betydelig risiko for, at verdensøkonomien går i recession over de kommende år.

Opløftende nyt fra Kina…

PMI-tallene for kinesisk industri for marts der blev offentliggjort søndag og mandag så lovende ud. Det samlede indeks steg til over 50 og peger dermed på højere aktivitet, og de underliggende tal var også stærke med en stor stigning i indeksene for produktion, nye ordrer og eksportordrer.

Derfor tror jeg, at Kina, der er så ufattelig vigtig for den globale industri, kan give Europa et økonomisk løft i de kommende kvartaler, i modsætning til hvad vi har set i 1. kvartal.

…men også skyer på himlen…

Jeg tror dog kun, at der bliver tale om en moderat optur i Europa, og vi er langt forbi toppen i opsvinget efter finanskrisen. Markederne spekulerede i sidste uge på, om Den Europæiske Centralbank vil indføre differentierede indlånsrenter for derved at få plads til at lempe pengepolitikken, men jeg tror ikke, at det i sig selv vil bidrage til højere vækst, og der er også stadig skyer på den økonomiske himmel. Den kaotiske Brexit-proces ender sandsynligvis med, at Storbritanniens udtræden af EU udskydes i lang tid, og det er skidt for Europa, da virksomhederne så stadig må forberede sig på det værste uden at vide, hvornår der kommer en afgørelse.

…så skal vi nu have en ny global recession?

Det store spørgsmål er, om vi er på vej mod en global recession i de kommende år. Jeg definerer dette som en stor økonomisk nedtur, der spreder sig til hele verden. Vi har haft seks globale recessioner i de sidste 50 år: 1974-75, 1980-83, 1990-93, 1998, 2001-02 og 2008-09.

Det er typisk startet med en økonomisk nedtur i USA og Europa. Undtagelsen er den relativt beskedne globale nedtur i 1998, der begyndte med krisen i Sydøstasien og dernæst den russiske statsbankerot. Forud for en global recession er normalt gået en periode med høj kreditvækst, og kraftige stigninger i aktivpriser såsom aktiepriser og huspriser i USA og Europa – og med bankerne i epicentret for de ‘systemiske’ risici. Desuden vil en recession ofte blive forlænget eller forværret af høj gældsætning i virksomheder og husholdninger. En stramning af penge- og finanspolitik i USA og Europa har ofte være årsag til en global recession. 

Faresignaler i USA og Europa…

Hvordan ser situationen så ud nu, når vi sammenholder ved erfaringerne fra tidligere recessioner?

I USA ligger virksomhedernes gæld i procent af BNP over toppen i 2009, og mængden af lån til virksomheder, der er meget forgældede og har en dårlig kredithistorie er skudt i vejret og svarer nu til 6,4 % af BNP, hvilket er på niveau med 2007. Den lange periode, vi har haft med lave renter, har betydet, at investorerne har kastet sig over at investorer i lån til disse virksomheder, og jeg kan godt være bekymret for, om investorer der har investeret kraftigt i disse lån har den fornødne ekspertise til at vurdere låntagerne kreditværdighed.

Virksomhederne og husholdningernes låntagning er også vokset i euroområdet, selv om den ligger betydeligt under niveauet i 2007, men erhvervslivets store gæld og den høje statsgæld dæmper sammen med bankernes lave indtjening den økonomiske vækst.

Aktierne ser dyre ud i USA, og boligpriserne er også kommet meget højt op mange steder i USA og Nordeuropa. USA har strammet pengepolitikken betydeligt i de seneste år, hvor Federal Reserve har mindsket balancen og forhøjet renten, og der er også strammet op i euroområdet, da ECB er ophørt med at købe obligationer.

USA vil fortsat have en lempelig finanspolitik i 2019, men det giver ikke samme vitaminindsprøjtning til økonomien som sidste år, og der bliver skruet endnu mere ned for det finanspolitiske blus i 2020. I euroområdet bliver finanspolitikken efter planen lempet i år, men strammet betydeligt igen næste år.

… og Kina skal mindske gælden og de finansielle risici

Virksomhedernes gæld er meget høj i Kina, og husholdningerne har også øget gælden kraftigt i de seneste år, der efter min mening nødvendiggør, at gælden bliver nedbragt. Samtidig er risiciene steget kraftigt i den finansielle sektor i kølvandet på de penge- og finanspolitiske lempelser det seneste årti, der efter min mening gør det nødvendigt, at de kinesiske myndigheder begrænser de finansielle risici, inklusiv i det såkaldte skyggebanksystem, dvs. finansielle aktiviteter, der ikke er omfattet af den normale regulering af bankerne.

Investorerne er i årtier blevet straffet, hvis de har haft et for pessimistisk syn på Kina. Det gjaldt også i årene fra 2007 til 2014, hvor jeg selv boede i Asien. Man skal ikke undervurdere den kinesiske ledelses handlekraft, når det gælder om at tackle nye udfordringer, men jeg tror, at de kinesiske myndigheder har indset, at de er nødt til at reducere gældsætningen og mindske risiciene i økonomien og det finansielle system.

Jeg forventer ikke en finansiel krise i Kina, men processen med at reducere gælden og risiciene i det finansielle system vil efter min mening ikke bare lægge en dæmper på kinesisk økonomi, men også på den globale vækst i de kommende år. Jeg forventer at Kina får en mere central rolle i den næste globale recession, end vi har set det de sidste 100 år, da Kina nu fylder langt mere i verdensøkonomien.

USA, Kina og Tyskland har musklerne

Alt i alt ser jeg en betydelig risiko for en global recession i de kommende år, men jeg mener også, at USA Kina og Tyskland har det økonomiske råderum til at modvirke en nedtur.

Den amerikanske centralbank kan nedsætte renten og forøge deres balance, og den amerikanske Kongres kan øge de offentlige udgifter. Kina kan lempe kredit- og pengepolitikken yderligere, og de kan også sænke skatten og bruge mere på offentligt forbrug og investeringer. Tyskland skal efter min mening snarere skrue på de finanspolitiske knapper end på pengepolitikken. 


 

Se flere blogs



Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.