Kommer der gang i det europæiske opsving? Spørg Kina

Thomas Harr
BLOGS Af

Det er Kina, der afgør, om der kommer gang i opsvinget i euroområdet. Jeg tror på et moderat opsving i Kina i de kommende måneder og dermed også i euroområdet.

USA dominerer stadig fiansielt...

USA har trods magtskiftet fra vest til øst i de senere år bevaret sin altdominerende rolle på det finansielle område som følge af deres stærke institutioner, rodfæstede finansmarkeder og dollarens status som verdens dominerende reservevaluta. Det bliver der formentlig ikke rokket ved i meget lang tid fremover.

… men mindre på det politiske område…

Politisk set er det derimod ved at være slut med rollen som enehersker, USA har haft siden den kolde krigs afslutning, og Kina er nu klar til at indtage rollen som juniorsupermagt i en ny bipolar verdensorden.

…og slet ikke, når det gælder økonomi

På den økonomiske front er vi kommet meget langt med magtskiftet, og Kina tegner sig nu for mere end en fjerdedel af den globale vækst – og dermed langt mere end USA og tre gange så meget som euroområdet. Til sammenligning stod USA i 2000 for en fjerdedel af verdens vækst, mens euroområdets andel var tre gange større end Kinas sølle 6 %.

Før den globale finansielle krise i 2007/2009 var det USA, der førte an i verdensøkonomien, men situationen har ændret sig, så Kina nu har taget teten i de globale industrikonjunkturer, og euroområdet og Skandinavien her er knyttet tættere til Kina end til USA.

Hvordan står det så til i kinesisk økonomi?

De kinesiske bankers udlån er vokset i de seneste måneder, og det styrker normalt erhvervstilliden og den økonomiske aktivitet. Handelsbalancen så solid ud i januar i tråd med stigningen i PMI for eksportordrerne i industrien, og stigningen i metalpriserne på det seneste varsler en bedring i kinesisk økonomi, selv om en sløj eksport i Sydkorea i de første 20 dage af februar kan være et tegn på, at kinesisk import vil være til den bløde side i februar.

Moderat opsving forude i Kina…

Kina har lempet den økonomiske politik på det seneste, og da de nu også ser ud til snart at nå til enighed med USA om en handelsaftale, tror jeg på et moderat opsving i Kina i de kommende måneder.

…men ingen mirakelkur fra Kina denne gang…

Tingene må dog sættes i deres rette perspektiv, og verden kan ikke regne med samme hjælp fra Kina i dag, som vi fik for godt 10 år siden i forbindelse med den globale finanskrise.

Jeg husker klart fra min tid i Asien den 9. november 2008, hvor Kina meddelte, at de ville lempe finanspolitikken med fire billioner yuan, og samtidig gav bankerne besked om at øge udlånene.

Den dag sluttede finanskrisen i Asien, hvor den kinesiske kreditvækst var på over 30 % det følgende år, mens den såkaldte skyggebankaktivitet, der ikke er omfattet af den normale regulering af bankerne, voksede hele 130 %.

Den tordnende kreditvækst lagde kimen til Kinas betydelige gældsproblem, der er deres største økonomiske og finansielle udfordring i dag. Kina vil derfor ikke redde verdensøkonomien, som de gjorde i 2008-09, men de kan helt sikkert hjælpe.

Det bliver mere som i 2015-16

Situationen i dag minder derfor mere om perioden i 2015 og 2016, hvor et opsving i euroområdet blev hjulpet på vej af lempelser af den økonomiske politik og en vending i Kina og USA.

Europæisk industri i knæ…

Industrien i euroområdet ser lige nu virkelig svag ud. Det gælder især i Tyskland, hvor udviklingen var helt horribel i februar, og jeg køber ikke ECB’s cheføkonom Peter Praets undskyldning om, at miseren skyldes den politiske usikkerhed. Efter min mening er det mere strukturelle faktorer, der er på spil.

…men også lys forude her

Jeg tror dog på fremgang i euroområdet i 2. kvartal med hjælp fra kinesiske stimuli, Federal Reserves ‘bløde’ signaler og en snarlig handelsaftale mellem USA og Kina.

Et opsving i euroområdet forudsætter dog for det første, at Storbritannien ikke forlader EU uden en aftale. Theresa May har lovet det britiske parlament, at de skal stemme om en Brexit-aftale den 12. marts, men Underhuset kan tvinge hende til at anmode EU om at udskyde Storbritanniens udtræden allerede i denne uge. For det andet forudsætter opsvinget, at præsident Trump ikke starter en handelskrig med Europa ved at pålægge USA’s import af biler straftold på 25 %, hvilket i givet fald vil gå hårdt ud over Tyskland.

PMI-tallene for servicesektoren i euroområdet overraskede positivt i februar, og det bestyrker mig i troen på et opsving anført af privatforbruget.

Jeg mener altså at eurozonen kommer til at se bedre ud i løbet af året – ikke fordi vi selv gør noget særligt i europa, men fordi Kina hjælper.

Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.