De kronisk syge skal passe sig selv

Hvordan får vi råd til bedre sundhed i fremtiden?

Medicinrådet er sat i verden til at gøre det, lægerne peger på det, og Løkkes nye sundhedsreform handler ikke om andet: Sundhedssystemet er og vil komme under så stort økonomisk pres i de kommende år, at vi er nødt til at blive bedre til at prioritere. Med flere og flere ældre, en stigende andel af befolkningen med kroniske sygdomme og en befolkning, hvor mere end halvdelen er overvægtige, vil udgifterne kun stige i de kommende år.

Men der er heldigvis muligheder for at minimere brugen af ressourcer. En måde er at mindske antallet af ’kom tilbage og bliv tjekket om 3 måneder’-aftaler. Vi skal have de velbehandlede kronikere ud af hospitalerne og væk fra specialisterne og først bruge ressourcer på dem, når de har vanskeligheder. Men kan det lade sig gøre? Og risikerer man ikke, at folk først bliver tjekket, når det er for sent?

Hjemmebehandling mod blodpropper i hjernen

Flere regioner er i det små gået i gang med at lade folk monitorere sig selv hjemmefra. Et godt eksempel er  Region Midtjylland, hvor man siden 2014 har kørt et projekt med AK (antikoagulations)-patienter. AK-patienter har ofte haft en blodprop i hjernen og pga. risikoen for at danne nye blodpropper, er de i kronisk medicinsk behandling med blodfortyndende midler. Hvis de bliver behandlet med lægemidlerne Marevan eller Marcoumar er der behov for blodprøvekontroller med 3-4 ugers mellemrum for at være sikker på, at dosis er rigtig. Svaret på blodprøverne angives i INR (International Normalized Ratio) værdier.

I Region Midtjylland monitorerer over 80% af AK-patienter deres INR værdier hjemmefra og kommer kun til kontrolbesøg, hvis der er behov. I praksis foregår det ved, at patienterne indtaster deres data i sundhed.dk og så integrerer hospitalet dataene, så både behandler og patient kan følge med i udviklingen. På billedet herunder kan man se et eksempel på medicinindtastning:

Og herunder det overblik over medicinbrug og INR-værdier som både patient og læge kan se:

Du skal kun til lægen, når der er grund til det

Overstående er et fint eksempel på, hvordan man kan flytte dele af kroniker-kontrolbesøgene væk fra hospitalerne og ud i hjemmene, så vi kan prioritere lægernes tid (og penge) til de patienter, der er virkeligt syge. Det vil samtidig være en stor fordel for de kroniske patienter, som så ikke behøver at binde store dele af deres tid på at være til kontrolbesøg.  AK-patient projektet viser dog også systemets svaghed. Det er lidt tungt, at patienten selv skal indtaste data i sundhed.dk, og det giver en reel risiko for fejlindtastninger. Næste oplagte skridt er derfor, at hospitalerne og lægerne begynder at anvende de mange hjemmemålinger, som rigtigt mange danskere allerede laver ved hjælpe af sundheds-apps, fitness-urer og lignende.  Når vi for alvor begynder at kunne samkøre vores elektroniske patientjournaler med elektroniske hjemmemålinger af blodtryk, diabetesværdier og hjertefunktion, så vil der virkelig kunne spares penge og tid i hospitalssystemet.