Erhvervslederne må ud af busken. Deres ord har vægt. Og der er bud efter deres politiske og samfundsmæssige holdninger. Derfor er der ingen vej uden om.
Edelmans Trust-analyse
Det internationale PR- og public affairs-bureau, Edelman, har for nylig offentliggjort deres årlige globale "trust-analyse". Den viser bl.a. tre klare tendenser:
- Der er en stigende forskel mellem velinformerede og mindre velinformerede grupper i befolkningen, når det gælder deres generelle tillid til udviklingen, politikerne, medierne osv. Jo mindre velinformerede, des mindre tillid.
- Der er et generelt ønske om politiske forandringer, uden at det dog er konkretiseret.
- Og der er en stigende forventning om, at erhvervslivets ledere tager en position i samfundsdebatten om nødvendige forandringer i stedet for at vente på politikerne.
Vi ser i disse år mange tegn på en polarisering af befolkningen. Og vi ser politiske reaktioner bl.a. i form af stigende opbakning til protestbevægelser, der anfægter de etablerede partier. Arbejdsløshed, stigende ulighed i mange dele af verden, sikkerhedspolitisk usikkerhed og klimaforandringerne er nogle af de store udfordringer, som bekymrer. Vrede, afmagt og frygt for udviklingen kombineret med manglende svar fra politikerne kan sætte gang i en steppebrand. Der er brug for svar på tidens store udfordringer, der kan afløse usikkerhed med tryghed.
Et tegn på denne udvikling er opbruddet i de politiske partier, ikke bare i Danmark men i hele verden. Der er blevet lettere spil for dem, som har alt for simple svar på komplekse udfordringer, som hævder at kunne udpege de skyldige for alle problemerne, eller som har fundet et pengetræ, de kan plukke fra for at finansiere løfterne om større offentlige udgifter.
Erhvervslederne skylder et medansvar
Nogen må forklare politikerne, at virksomhederne skal tjene penge for, at flere kan komme i arbejde og klare sig selv, og for at vi kan finansiere det velfærdssamfund, vi gerne vil have; at der er brug for et bindende europæisk og globalt samarbejde for at løse grænseoverskridende problemer som f.eks. klimaudfordringen eller handelspolitiske konflikter; samt at vi skal værne om vort demokrati, for det er ikke en selvfølge.
Virksomhedsledere taler med en sådan tyngde og har en lydhørhed, der betyder, at de også har et ansvar for at gøre deres indflydelse på opinionsdannelsen gældende. Det er også den forventning, mange af deres medarbejdere har til dem.
Virksomhederne kan ikke undgå politik
Men virksomhederne må også acceptere, at de mere end nogensinde bliver sat i spil i en politisk kontekst, hvad enten de vil det eller ej. Det vidner ikke mindst sager i Danmark som Danske Bank og Falck om. Og globalt er ikke mindst Facebooks konfrontationer med politikerne i henholdsvis den amerikanske kongres og Europaparlamentet udtryk for det samme.
Man kan ikke drive en virksomhed i dag uden aktivt at forholde sig til f.eks. bæredygtighed og klima. På samme måde er buzzwords som etik, ligestilling og arbejdsmiljø udtryk for problemstillinger, som virksomhedsledere bliver konfronteret med og må tage aktivt stilling til såvel internt på arbejdspladsen som i forhold til kunder, øvrige stakeholdere og offentligheden.
Det har ofte været diskuteret, om man kan adskille sport og politik. Lad det være et åbent spørgsmål her. Men man kan i hvert fald ikke adskille erhvervsliv og politik.
Derfor må bestyrelser og direktioner i virksomhederne også forholde sig til politik i deres adfærd og i deres interageren med stakeholdere og samfundet.
Få Lars indlæg 
